Forside > Sundhed > Kostråd > Kur > 13-dages-kuren gavner ikke hjertet

13-dages-kuren gavner ikke hjertet

Intensive og ekstreme slankekure, som 13 dages kuren, er aldrig godt for noget.

Kuren er urealistisk og holder ikke på den lange bane. 13 dage skaber ikke varige forandringer i livsstilen. Afsavn af fødevarer og sult resulterer i overspisning og vægtøgning efter endt kur. Vægten suser op og ned. Svingende vægt er usundt for hjertet. 

13 dages kuren er en af de mere ekstreme blandt slankekure. Den ”sælges” også under navnet ”Rigshospitalet kur”. Kuren har dog ingen forbindelse til Rigshospitalet. Det er mere en sulte/faste kur end en slankekur. Der er en fast køreplan for alle kurens 13 dage. Det daglige energiindhold ligger langt under anbefalingen og sammensætningen af fødevarerne er ikke baseret på videnskab eller fornuft.

Kostplanen dækker ikke kroppens behov for en række vitaminer og mineraler, og hjælper ikke til at få sundere madvaner. Et hurtigt vægttab på denne kur vil sandsynligvis være væske, og et mindre tarmindhold, men ikke fedttab. En sådan kur er derfor nytteløs og spild af kræfter. Du vil tage det hele på, når du spiser normalt igen. 

Kuren kan ikke anbefales af Hjerteforeningen.

Eksempel på en dagskost på 13 dages kuren

Dag 1
Morgen: 1 kop sort kaffe + 1 stk sukker
Middag: 2 hårdkogte æg + kogt spinat i vand + 1 tomat
Aften: 1 stor engelsk bøf + salat m. olie og citron

Hjertet kalder på dig

Hver 2. dansker bliver ramt af hjertesygdom.
Med din støtte kan vi styrke forskning, forebyggelse og hjælp til dem, der lever med hjertesygdom tæt på.
Sammen kan vi redde liv – og give flere mulighed for et hjertesundt liv.

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)