Forside > Støtte til forskning

Støtte til forskning

Bliv klogere på, hvordan og til hvad du kan søge forskningsstøtte til hos Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.

Hjerteforskning redder liv – derfor støtter Hjerteforeningen forskere i kampen mod hjertesygdom og for et bedre liv med sygdommen. Vi støtter forskning inden for fem forskningstemaer, mens Børnehjertefonden fokuserer på medfødt hjertesygdom. Læs mere om forskningstemaerne, ansøgningsprocessen og meget andet på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrister for forskningsstøtte 2025

For at søge støtte fra Hjerteforeningen skal du først indsende en projektidé. Projektidéer modtages fra 30. august til 11. oktober 2024, kl. 14.00. Hvis idéen opfylder kravene, inviteres du til at indsende en fuld ansøgning med frist 17. januar 2025, kl. 14.00.

For støtte fra Børnehjertefonden skal du indsende en fuld ansøgning fra starten. Ansøgningsfristen er den 17. januar 2025, kl. 14.00.

Bemærk, at fristerne i år ligger tidligere end tidligere år. Læs mere om ansøgningsprocessen eller gå direkte til Hjerteforeningens elektroniske ansøgningssystem, SmartSimple

iStock_forskning_5
Newborn baby boy laying on bed, mother and father holding his hand

For at kvalificere dig til forskningsstøtte fra Hjerteforeningen eller Børnehjertefonden skal du opfylde følgende krav:

  • Ansøger skal være seniorforsker eller post.doc, hvilket betyder, at du som udgangspunkt skal have en ph.d.
  • Ansøger skal være ansat på en dansk forskningsinstitution.
  • Hos Hjerteforeningen skal ansøgningsbeløbet være mellem 3 og 10 millioner kroner. For Børnehjertefonden er beløbsrammen 500.000 til maksimalt 5 millioner kroner.
  • Projektet skal være af høj international standard.
  • Projektet skal bidrage med ny viden og tydeligt adskille sig fra eksisterende forskning.

Ofte stillede spørgsmål 

Hvordan søger jeg om forskningsstøtte?

Hjerteforeningen støtter forskning inden for fem udvalgte temaer. For at ansøge om støtte skal du først indsende en projektidé. Herefter bliver udvalgte ansøgere inviteret til at indsende en fuld ansøgning, som vurderes af flere udvalg, inden de endelige modtagere udvælges. Du kan indsende flere projektidéer, men kun én fuld ansøgning.

 

Børnehjertefonden støtter al forskning inden for medfødt hjertesygdom. Der er derfor ikke krav om at indsende en projektidé eller modtage en invitation til at ansøge om støtte.

 

Læs mere om ansøgningsprocessen eller gå direkte til Hjerteforeningens elektroniske ansøgningssystem og ansøg.

 

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Du kan forvente svar vedrørende din projektidé i starten af december 2024. For fulde ansøgninger samt ansøgninger hos Børnehjertefonden, kan du forvente svar i slut juni 2025.

 

Svar vedrørende projektidéer og ansøgninger sendes via e-mail fra Hjerteforeningens elektroniske ansøgningssystem, SmartSimple. Som ansøger skal du derfor sikre, at dine kontaktoplysninger i systemet er opdaterede og korrekte.

 

Hvordan kontakter jeg jer?

Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, er du velkommen til at kontakte os på mail. Ønsker du at blive ringet op, så skriv det i mailen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

  • Spørgsmål om støtte, ansøgningsprocessen eller bedømmelseskriterier: [email protected].
  • Spørgsmål om en eksisterende bevilling: [email protected] (inkludér navn og bevillingsnummer).
  • Spørgsmål om brugerinddragelse i forskning: forskningskonsulent Lisbeth Vestergaard Andersen på [email protected].
  • Planlagt presseomtale af projektet: kontakt [email protected] i god tid.

Små hjerter
Forskning i de mindste hjerter
Du kan søge støtte fra Børnehjertefonden, hvis du forsker i medfødt hjertesygdom.
Læs om fonden
Mor og barn
iStock-535968007.jpg
Inspiration
Kvalitativ forskning og brugerinddragelse
Gode råd til dig, der anvender kvalitative forskningsmetoder og/eller brugerinddragelse i din forskning.
Læs mere

Genveje

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer. 

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)