Forside > Om os > Vores politiske mærkesager og meninger > Det mener vi

Det mener vi

Her finder du Hjerteforeningens holdning til en lang række sundhedspolitiske spørgsmål.

Geografisk ulighed

Hjerteforeningen mener, at alle med akut hjertesygdom skal behandles af en hjertelæge og plejes af en hjertesygeplejerske.

 

For akutte hjertepatienter er det afgørende at få den rette behandling hurtigst muligt. Risikoen for komplikationer, varige mén og i værste fald død bliver højere, jo længere tid der går, før patienten får stillet sin diagnose og kommer i relevant behandling. Derfor er det vigtigt, at alle, der rammes af akut hjertesygdom, bliver mødt af sundhedspersonale med de rette faglige kompetencer. Rundtom på landets sygehuse er der dog stor forskel på antallet af hjertelæger og hjertesygeplejersker, hvorfor der på sygehuse, som mangler kardiologisk personale, er højere risiko for, at patienterne ikke får den rette behandling rettidigt. Dette skaber en geografisk ulighed, som betyder, at kvaliteten af den behandling, patienterne modtager, afhænger af, hvor og hvornår de bliver indlagt. Et øget fælles ansvar skal sikre, at de kardiologiske ressourcer bliver brugt bedst muligt på tværs af landet, så alle hjertepatienter bliver mødt af de rette kompetencer, uanset hvor i landet de bor.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At man udbreder fælles matrikelansvar inden for den enkelte region og på tværs af regionerne. Det kan fx være som i Region Nordjylland, hvor der er god erfaring med, at Aalborg Universitetshospital har det ledelsesmæssige og faglige ansvar for matriklerne i Thisted, Hobro og Farsø (1). Dette styrker de faglige miljøer og sikrer de nødvendige kompetencer på de mindre hospitaler.
  • At man inden for den enkelte region og på tværs af regionerne indgår samarbejdsaftaler om fælles personale, for at imødekomme udfordringerne med personalemangel. Dette kan fx være partnerskaber om delestillinger som mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor Region Hovedstaden har forpligtet sig til at stille ressourcer og kapacitet til rådighed, så der kommer flere speciallæger til Region Sjælland (2).
  • At den brede kardiologi styrkes, så hospitalerne bliver bedre til at behandle de hjertesygdomme, patienterne oftest får. Dette vil sikre, at flere med hjertesygdomme bliver diagnosticeret rettidigt og kommer i relevant behandling.
  • At man kigger ind i en opgaveflytning, hvor man i højere grad ser på kompetencerne til at løfte opgaverne frem for at tænke i faggrupper. Dette skal sikre, at sundhedspersonalets kompetencer bliver brugt bedst muligt til gavn for patienten. Det kan fx være som på Aalborg Universitetshospital, hvor man har ansat en administrativ medarbejder på hjerteafdelingen, som aflaster sygeplejerskerne.
  • At der igangsættes en evaluering af Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger, og hvorvidt landets akuthospitaler lever op til disse (3). Dette skal ske hurtigst muligt og er nødvendigt for at få et overblik over udfordringerne på akuthospitalerne.
  • At flere akutte hjertepatienter kan visiteres direkte til hjerteafdelingerne uden at skulle igennem akutmodtagelsen først. Det kan reducere tiden før behandling og samtidig aflaste akutmodtagelserne.
  • At der bliver uddannet flere kardiologer, så vi får dækket det stigende behov for speciallægekompetencer på det kardiologiske område.
 

Fakta

  1. Fremtidens Thisted. Aalborg: Økonomi og Plan, Aalborg Universitetshospital; 2019. https://aalborguh.rn.dk/service/nyhedsbase-aalborg-uh/nyhed/-/media/Hospitaler/AalborgUH/Nyheder/2019/Udviklingsplan-for-Fremtidens-Thisted.ashx.
  2. Styrket samarbejde om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark. Region Sjælland og Region Hovedstaden; 2022. https://edagsorden.regionh.dk/cms/HtmlPublication-7867/enclosures/3.pdf.
  3. Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats. København: Sundhedsstyrelsen; 2020. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsindsats.ashx.

Kilder

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Nikotinprodukter

Hjerteforeningen mener, at færrest mulige danskere i fremtiden skal benytte nikotinprodukter. Her skal særligt børn og unge beskyttes mod alle produkttyper, der kan lede til nikotinafhængighed.

 

Hjerteforeningen arbejder for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom gennem tobaks- og nikotinforebyggelse. Rygning af cigaretter udgør fortsat den største enkeltstående risikofaktor for udviklingen af hjertesygdom, men vi ser imidlertid en stor stigning i andelen af unge, som benytter andre typer af nikotinprodukter. Nikotinprodukter, som ifølge Vidensråd for Forebyggelse har skadelig virkning på både hjerte og kar (1). Disse nye nikotinprodukter kan skabe samme type afhængighed som konventionelle tobaksprodukter. Udviklingen ses i mange lande og kan bl.a. hænge tæt sammen med en voldsom stigning i tilgangen af nye produkttyper på markedet. Vi skal derfor arbejde målrettet for at beskytte særligt vores børn og unge mod at bruge eller blive afhængige af nikotinprodukter.

 

Hjerteforeningen anbefaler

  • At alle nikotinprodukter samt røgfri tobaksprodukter sidestilles lovgivningsmæssigt med cigaretter. Det vil fx betyde, at alle nikotinprodukter og røgfri tobaksprodukter fremadrettet bør omfattes af regler om neutral emballage, der bør være forbud mod alle smage, der appellerer til børn og unge, og afgiftsniveauet bør følge niveauet for røgtobakken.
  • At man i forbindelse med revision af tobaksvaredirektivet gør det muligt, at de enkelte medlemslande på sigt kan udfase eksisterende og nye tobaks- og nikotinprodukter fra det nationale marked.
  • At aldersgrænsen for køb af alle nikotinholdige produkter hæves til 25 år hurtigst muligt for på den måde at mindske antallet af børn og unge, der bliver nikotinafhængige, så længe det ikke er muligt at lave en total udfasning af tobaks- og nikotinprodukter.
  • At man skærper kontrollen med salg og markedsføring af ulovlige og lovlige nikotinprodukter. Det vil kræve flere resurser til de relevante myndigheder.
  • At der indføres en obligatorisk elektronisk aldersverificering for tobaks- og nikotinforhandlere, der skal forhindre mindreårige i at købe bl.a. nikotinprodukter. Ordningen skal følges løbende og evalueres ofte, så man bl.a. sikrer, at handlen ikke blot sker med kontanter i stedet.
 

Fakta

  • Ved ”nikotinprodukter” forstås her produkttyper, som indeholder nikotin, og som ikke er tobaksvarer og ikke er produkter, som er godkendt som lægemidler til brug for rygeafvænning. Begrebet ”nikotinprodukter” bruges således her som en samlebetegnelse for ”tobakssurrogater” og ”elektroniske cigaretter”. Produkter, som betegnes som ”opvarmet tobak”, indgår ikke i dette holdningspapir, da WHO har betegnet dem som tobaksprodukt, og de er i dansk lovgivning underlagt samme regler som cigaretter mm. (2)
  • Vidensrådet konkluderer, at der er stærk evidens for nikotins skadelige virkning på hjerte og kar, moderat evidens for større risiko for død ved eksisterende hjertesygdom/blodprop, og at en sammenhæng mellem tidlig udsættelse for nikotin og senere hjerte-kar-sygdom er sandsynlig. Det konkrete niveau for den øgede risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom kan ikke angives (1).
  • E-cigaretter vurderes skadelige for hjerte-kar-systemet af både WHO (3), World Heart Federation (4) og European Heart Network (5).
  • Nikotinposer vurderes af de tyske myndigheder som potentielt helbredsskadende på hjerte-kar-systemet blandt mennesker, som har en hjerte-kar-sygdom (Bundesinstitut für Risikobewertung) (6)
  • Sundhedsstyrelsen kan jf. svar til sundhedsudvalget i 2021 ikke anbefale anvendelse af ikke-medicinsk godkendte e-cigaretter til rygestop (7).
  • 35,1 % af unge mellem 15 og 29 år anvender mindst et nikotinholdigt produkt i 2022, fx cigaretter, snus eller e-cigaretter. Tallet var 26,3 % i 2020 (8).
  • 12,9 % af unge mellem 15 og 29 år brugte mindst en type røgfrit nikotinprodukt (snus, nikotinposer eller tyggetobak) i 2022. Tallet var 9,1 % i 2020 (8).
  • Det højeste forbrug findes blandt de 18-24-årige, hvor 17,4 % angiver at bruge røgfri tobak enten dagligt (11,9 %) eller lejlighedsvist (5,5 %). I 2020 var det tilsvarende tal 12.0 %. (8)
  • 6,8 % af unge mellem 15 og 29 år brugte e-cigaretter enten dagligt (2,4 %) eller lejlighedsvist (4,4 %) i 2022 (8).
  • Det højeste forbrug findes blandt de 15-17-årige, hvor 10,1 % angiver at bruge e-cigaretter enten dagligt (2,4 %) eller lejlighedsvist (7,7 %) (8).
  • Den meget eksplosive stigning i andelen af unge, der bruger e-cigaretter, har fundet sted på et enkelt år, og i aldersgruppen 15-17-årige er stigningen gået fra 3,3 % i 2021 til 10,1 % i 2022. Analyser viser, at det næsten udelukkende afspejler et øget forbrug i engangs-e-cigaret-produkter, som for størsteparten er ulovlige ift. dansk lovgivning (8).

Kilder

  1. Vestbo j, Andreasen JT, Bast LS, Lund, L, Pisinger S. Nikotinbrug blandt børn og unge – Konsekvenser og forebyggelse [Internet]. Vidensråd for Forebyggelse; 2022. Tilgængelig hos: https://vidensraad.dk/rapport/nikotinbrug-blandt-boern-og-unge-konsekvenser-og-forebyggelse
  2. Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v., LBK nr. 1489 af 18/06/2021, definition af nikotinprodukter: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1489
  3. World Health Organization. WHO report on the global tobacco epidemic, 2021: addressing new and emerging products [Internet]. Geneva: World Health Organization; 2021 [henvist 18. oktober 2022]. 210 s. Tilgængelig hos: https://www.who.int/publications/i/item/9789240032095
  4. E-CIGARETTES: A NEW THREAT TO CARDIOVASCULAR HEALTH – A WORLD HEART FEDERATION POLICY BRIEF [Internet]. World Heart Federation; Tilgængelig hos: https://world-heart-federation.org/resource/e-cigarettes-a-new-threat-for-cardiovascular-health-whf-policy-brief/
  5. Electronic cigarettes and cardiovascular disease – an update from the European Heart Network, november 2019. https://www.ehnheart.org/images/EHN_e-cigarettes_final_final.pdf
  6. Health risk assessment of nicotine pouches. Updated BfR Opinion no. 023/2022, 7 October 2022 https://www.bfr.bund.de/cm/349/health-risk-assessment-of-nicotine-pouches.pdf
  7. Sundhedsudvalget 2020-21 SUU Alm. del – endeligt svar på spørgsmål 1012 med bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsministeriet; https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1012/svar/1779502/2388840.pdf
  8. §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler – Udvalgte tendenser 2022, rapport 4, Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, 2023. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/$roeg_tobak_adfaerd_regler

Nyttige dokumenter og links

Palliation

Hjerteforeningen mener, at patienter med fremskreden hjertesygdom skal have bedre adgang til specialiserede palliative indsatser.

 

Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos hjertepatienter, som står over for livstruende hjertesygdom, samt livskvaliteten hos deres pårørende. Indsatsen bør først og fremmest fokusere på at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og via en hurtig vurdering og behandling af andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Desværre er der i dag for få hjertepatienter, der får tilbudt et specialiseret palliationsforløb.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At sundhedspersonalet arbejder systematisk med tidligt i sygdomsforløbet at identificere og vurdere hjertepatienters behov for basal eller specialiseret palliativ indsats.
  • At hjertepatienter i hele landet ved behov har lige adgang til en specialiseret palliativ indsats af høj og ensartet kvalitet.
  • At et sammenhængende specialiseret palliativt forløb sker med udgangspunkt i en tværfaglig koordineret indsats mellem almen praksis, hospital, kommune og hospice.
  • At der systematisk anvendes ens og validerede redskaber til identificering af patienternes symptomer samt behov for palliative indsatser på tværs af sektorer, og at disse gentages ved behov.
  • At der nationalt indsamles data om palliationsbehov og palliationsindsatser, herunder data på hjerteområdet.
  • At patienter med hjertesygdom og deres pårørende inddrages og indtænkes for at sikre et individuelt tilrettelagt palliativt forløb.
  • At viden om palliation indarbejdes i sundhedsfaglige uddannelser og efteruddannelser.
 

Fakta

  • Der skelnes mellem to typer af palliation: Den basale palliative indsats er målrettet mennesker med afgrænsede palliative behov inden for få problemområder. Indsatsen kan indgå integreret i den anden pleje og behandling, der tilbydes. Den specialiserede palliative indsats er målrettet mennesker med palliative behov af en høj sværhedsgrad. Den specialiserede palliative indsats ydes af fagpersoner i de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som hovedopgave (1).
  • Undersøgelser viser samstemmende, at patienter med fremskreden hjertesygdom har en række symptomer og udækkede palliative behov af både fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter (2, 3).
  • Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2011 og igen i 2017, at alle patienter med livstruende sygdom, som fx hjertesygdom, skal have tilbud om en specialiseret palliativ indsats, når behovet opstår (1). Alligevel viser tal fra 2021, at kun 145 hjertepatienter blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, hvilket udgør under halvdelen af fx modtagne patienter med lungesygdomme (4).
  • Ingen regioner opfylder standarden i Dansk Palliativ Database om, at mindst 90 procent af de modtagne patienter skal behandles senest ti dage efter henvisningen (4).

Kilder

  1. Anbefalinger for den palliative indsats. Version 1.0. Sundhedsstyrelsen; 2017. https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx.
  2. WHO – Palliative Care. Https://www.who.int/health-topics/palliative-care. (Tilgået 12.07.23)
  3. Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Palliation ved fremskreden hjertesygdom – et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab. 2016. nr. 5. https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/6862/DCS%20Holdningspapir%205-16%20(NY_160517).pdf.
  4. Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2021. https://www.sundhed.dk/content/cms/89/38089_4722aarsrapportdpd2021.pdf.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Sammenhængende patientforløb

Hjerteforeningen mener, at hjertepatienterne skal sikres en bedre overgang mellem sektorer og et mere sammenhængende behandlingsforløb, der er tilpasset den enkeltes behov.

Mange patienter oplever i dag udfordringer i forbindelse med sektorovergange, eksempelvis mellem sygehus og kommune. En femtedel af hjertepatienterne ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de får det værre, efter at de er blevet udskrevet fra hospitalet. Samtidig overlever langt flere hjertepatienter i dag mødet med en hjertesygdom, hvorfor et stigende antal patienter skal leve et liv som kronisk syg med alt, hvad det indebærer. Derfor er det afgørende, at overgangen mellem kommuner og regioner bliver gnidningsfri, samt at patienten får et sammenhængende, tilpasset forløb.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At Sundhedsstrukturkommissionen har fokus på at sikre en styrket sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Dette kan fx være gennem mere forpligtende samarbejdsstrukturer mellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen.
  • At der skabes bedre sammenhæng i patientforløbene, fx gennem brug af brobygningsmedarbejdere. Det kan være brobyggersygeplejersker i delestillinger mellem hjerteafdelinger eller satellitfunktioner, hvor sundhedspersonale fra hospitalerne også er til stede i de lokale sundhedshuse, som det er gjort i Region Midtjylland.
  • At digitalisering indtænkes som et væsentligt redskab for at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, fx ved øget brug af hjemmemonitorering og digitale konsultationsløsninger, for dem som ønsker det.
  • At digitalisering indtænkes i samarbejdet mellem sektorer. Dette kan fx være gennem digitale konsultationer, som gør det lettere at have patienter, sygehuse, praktiserende læger og andre relevante sundhedsmedarbejdere til stede i samme rum.
  • At der sikres et systematisk og automatisk dataflow mellem sektorerne, så data følger patienten. Det kan fx være ved at udbrede it-løsninger som SAMBLIK-diabetes, der giver de sundhedsfaglige et overblik over hele patientens forløb. På den måde undgår patienten at skulle starte forfra ved overgangen til en ny sektor.
 

Fakta

  • Hver år rammes over 56.400 danskere af en hjerte-kar-sygdom, og omkring 524.000 danskere lever i dag med en hjerte-kar-sygdom (1).
  • Langt flere overlever en hjertesygdom end tidligere. Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom, er halveret siden 1995 (1).
  • En femtedel af hjertepatienterne fortalte i en undersøgelse fra 2021, at de ikke fik information om, hvor de kunne henvende sig, hvis de fik det værre (2).
  • Hver tiende hjertepatient fik ikke information om, hvilke undersøgelser og behandlingsforløb vedkommende skulle igennem (2).
  • Knap 19 procent af hjertepatienterne oplevede, at der ikke var en læge eller sygeplejerske på sygehuset, som havde overblik over deres forløb (2).

Kilder

  1. Hjerter i tal. Hjerteforeningen. https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/.
  2. Johnsen N.F. m.fl. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse af hvordan hjertepatienter oplever livet med en hjertesygdom og mødet med sundhedsvæsenet. København: Hjerteforeningen; 2021.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Nærhed

Hjerteforeningen mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal være tættere på patienten.

De sidste to årtier er der sket en gradvis specialisering i sundhedsvæsenet. Det har medført, at flere overlever selv komplicerede sygdomme. Specialiseringen har også betydet en højere grad af centralisering på hjerteområdet og dermed desværre også, at sundhedsvæsenet er kommet længere væk. Det skaber udfordringer for patienterne, som oplever at skulle rejse langt for at modtage selv simple behandlinger eller rutinekonsultationer. Det går særligt ud over de patienter, der ikke har ressourcer og overskud til at rejse efter deres behandling. Hjerteforeningen mener, at det er afgørende, at udvalgte dele af sundhedsvæsenet rykker tættere på borgeren for på den måde at mindske uligheden i sundhedsvæsenet. Det er dog afgørende, at mere nærhed ikke går ud over behandlingskvaliteten.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At den brede kardiologi styrkes på de mindre sygehuse. Dette kan fx ske ved etablering af faglige fællesskaber mellem flere afdelinger eller hospitaler, hvor speciallægerne i et vist omfang er til rådighed flere steder for at styrke fagligheden og vidensdelingen.
  • At ambulante rutineundersøgelser og kontroller indtænkes som en væsentlig del af det ikke-specialiserede sundhedsvæsen, så flere tilbud kommer tættere på borgerne.
  • At flere patienter får tilbudt behandling enten i eller tæt på eget hjem, fx gennem digitale konsultationer. Tilbuddene skal dog altid tilpasses til den individuelle patient, så alle, der ønsker det, kan sige nej og i stedet tilbydes en fysisk konsultation.
  • At patienten som udgangspunkt tilbydes rehabilitering i det nære sundhedsvæsen, medmindre en konkret lægefaglig vurdering fraråder dette.
  • At telemedicin i højere grad udbredes til dem, der ønsker det, så vi kan skabe et mere nært og fleksibelt sundhedsvæsen til gavn for patienten. Det kræver et øget fokus på digitalisering i sundhedsvæsenet.
  • At der bliver uddannet flere kardiologer, så vi får dækket det stigende behov for speciallægekompetencer i hele landet.
 

Fakta

  • I en undersøgelse foretaget af Danske Patienter om digitalisering mente 75 procent af de adspurgte, at fordelene ved en øget digitalisering er så store, at sundhedsvæsenet bør arbejde for mere digitalisering (1).

Kilder

  1. Digital kontakt med sundhedsvæsenet – hvad oplever patienterne? Danske Patienter; 2021. https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Egne/A_Danske%20Patienter/B_Indspil_cases_unders%C3%B8gelser/digital_kontakt.pdf.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Multisygdom

Hjerteforeningen mener, at patienter med multisygdom skal sikres et mere sammenhængende og helhedsorienteret patientforløb.

 

Omkring hver fjerde dansker er multisyg, hvilket vil sige, at vedkommende har to eller flere samtidige kroniske sygdomme. Det gør multisygdom til en af de største udfordringer i det danske sundhedsvæsen, da det stiller større krav til tværgående samarbejde og et mere helhedsorienteret fokus på patienten. Fælles for de multisyge patienter er, at de typisk indgår i flere behandlings- og rehabiliteringsforløb, som kan indvirke på hinanden, og som det kan være krævende at bevare overblikket over. Ofte mangler der sammenhæng i patienternes forløb på tværs af hospitaler og afdelinger, hvilket stiller store krav til patienterne om, at de skal kunne navigere i deres forløb, og samtidig risikerer de at få en uhensigtsmæssig behandling. Det understreger behovet for øget fokus i sundhedsvæsenet på håndtering af multisygdom, men også behovet for øget fokus på forebyggelse, så færre fremover bliver multisyge.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At behandlingen altid tager udgangspunkt i den enkelte patients personlige og sygdomsmæssige situation, så bl.a. multisyge patienter får den hjælp, de har brug for.
  • At den praktiserende læge, som udgangspunkt, er tovholder på patientens behandling på tværs af sektorer. Multisyge patienter får ofte behandling for flere sygdomme samtidig, hvilket, på grund af manglende overblik, kan skabe problemer. Derfor skal den praktiserende læge stå for koordinering af patientens tværfaglige behandling.
  • At der fokuseres på medicinering af multisyge patienter. Patienternes samlede medicin skal løbende gennemgås og prioriteres, så der undgås uhensigtsmæssige interaktioner mellem præparaterne, og den mest optimale behandling af den enkelte patient sikres.
  • At patienterne inddrages aktivt i deres sygdom og hjælpes til at mestre livet som multisyg. Inddragelse skal samtidig sikre, at patienterne får mulighed for at ytre deres behov og præferencer i tilknytning til behandlingen.
  • At der fokuseres på sygdomsforebyggelse, herunder at der systematisk arbejdes på at identificere patienter, der er i risiko for at blive multisyge.
  • At viden om multisygdom og de specielle udfordringer, der knytter sig hertil, indtænkes som en integreret del af sundhedsprofessionelles grund- og efteruddannelse.
  • At patienter med multisygdom tilbydes tværgående og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb, der tager højde for de forskellige kroniske sygdomme, borgeren lever med, og patientens egen situation. Dette kunne fx være telemedicinske tilbud, der kan gøre livet med kroniske sygdomme mere fleksibelt, selvstændigt og trygt.
 

Fakta

  • Omkring 40 procent af den danske befolkning lider af multisygdom (1), og heraf er 240.000 danskere komplekst multisyge og har altså mindst fire samtidige sygdomme (2).
  • Op mod 50 procent af alle diabetespatienter udvikler hjertesygdom (3).
  • En undersøgelse fra Region Hovedstaden viser, at knap to tredjedele af patienterne med hjerte-kar-sygdom har mindst én anden kronisk sygdom (4).
  • 70 procent af de samlede sundhedsudgifter forbundet med kronisk sygdom relaterer sig til multisyge patienter (2).
  • For patienter med tre eller flere kroniske sygdomme er sundhedsudgifterne 11 gange højere end for patienter uden kronisk sygdom (2).
  • Lægefællesskabet i Grenaa har øget indsatsen overfor multisyge. Sårbare og komplekse multisyge patienter identificeres med henblik på at give dem hurtigere adgang til at booke lægekonsultationer, hjemmebesøg og mulighed for at blive tilset af den samme læge eller sygeplejerske hver gang. Denne indsats er med til at give de mest komplekse multisuge patienter den nødvendige behandling (5).
  • Klinik for Multisygdom på Regionshospitalet Silkeborg skræddersyer behandlingsplanen til den enkelte multisyge patient. Det sker på tværs af bl.a. relevante specialer og farmaceutisk personale (6).
  • Ifølge en rapport fra DEFACTUM for Region Midtjylland lever 2,9 procent af befolkningen med kompleks kardiometabolsk sygdom, hvilket er den gruppe multisyge med flest samtidige sygdomme, med et gennemsnit på 6,84 sygdomme per person (7).

Kilder

  1. Folkesundheden skal prioriteres, hvis vi vil have et samfund i sund udvikling. Danske Regioner; 2020. https://danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/media/document/Tal%20Viden%20og%20budskaber.pdf.
  2. En kvart million danskere lever med kompleks multisygdom. Danske Regioner; 2019. https://www.regioner.dk/media/12494/faktaark-multisygeusd2.pdf.
  3. 20 slag for hjerterne – vores vision for en bedre hjertesundhed. Hjerteforeningen og Danske Regioner; 2019. https://hjerteforeningen.dk/2019/04/hjerteforeningen-og-danske-regioner-i-faelles-udspil-om-fremtidens-hjertebehandling/.
  4. Brorholt G., Jakobsen M., Hauge A. En helhjertet indsats. Hjerteforeningen; 2018. Side 67-71. https://hjerteforeningen.dk/wp-content/uploads/sites/17/2018/02/11162-en-helhjertet-indsats-web.pdf.
  5. Læger stiller stjernepatienter først i køen for at bekæmpe ulighed. DR, 2021-11-11. https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/laeger-stiller-stjernepatienter-foerst-i-koeen-bekaempe-ulighed.
  6. Hospitalsenhed Midt. Klinik for Multisygdom. https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/diagnostisk-center/information-til-praksislager/klinik-for-multisygdom/.
  7. Pedersen MH, Larsen FB. Multisygdom i den danske befolkning – forekomsten af multisygdomsmønstre og sammenhængen med sociodemografiske faktorer og helbredsrelateret livskvalitet. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland; 2022. https://www.regioner.dk/media/23144/multisygdom-i-den-danske-befolkning_final_tilgaengeliggjort.pdf.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023. OBS: I vedhæftede PDF'er kan der være taget udvalgte faktapunkter ud, grundet pladsmangel.

Hjertebarnsfamilier

Hjerteforeningen mener, at familier, der får et barn med en medfødt hjertesygdom, skal sikres en god start på livet som hjertebarnsfamilie.

At få et barn med en hjertesygdom vender livet på hovedet for de fleste hjertebarnsfamilier. Med diagnosen følger en udfordrende og kaotisk periode, hvor der opstår usikkerhed og mange spørgsmål. Familierne lever under et enormt pres, hvor de skal lære at navigere i en helt ny hverdag, og hvor bekymringer og angst fylder meget, da det er usikkert, hvad fremtiden bringer. Hvis familierne skal sikres en god start på livet med et hjertebarn og en hverdag med høj livskvalitet, har de brug for støtte, rådgivning og vejledning, samt at rammerne omkring deres forløb understøtter hele familiens behov.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At der sikres bedre rettigheder ved indlæggelsen, så begge forældre kan overnatte på hospitalet. Familierne bliver ofte adskilt under indlæggelse til trods for et stort behov for at være sammen, og medindlagte forældre er under indlæggelse udfordrede med hensyn til basale behov som mad og søvn.
  • At alle familier tilbydes systematiske udskrivelsessamtaler efter indlæggelse og operation, hvor familierne kan få svar på eventuelle spørgsmål og få den viden og de redskaber, som de har brug for, inden de sendes hjem.
  • At der udvikles nationale anbefalinger for den gode overgang fra hospital til hjem for familier med et barn med en alvorlig diagnose.
  • At der for den nære familie er øget adgang til rådgivning og hjælp, som kan bidrage til en styrkelse af familiens mentale og psykiske helbred. Dette skal bl.a. ske gennem lettere adgang til psykologer og familierådgivning.
  • At der er øget adgang til kvalificerede socialrådgivere, som kan vejlede og rådgive hele familien i forhold til deres sociale rettigheder, uanset hvor i landet de bor.
  • At der stilles krav til sundhedsvæsenet om proaktiv opfølgende kontakt til familien efter hjemsendelse for at sikre hjælp til psykiske efterreaktioner og monitorering af symptomer.
  • At der stilles krav til sundhedsvæsenet om også at have fokus på kognitive udfordringer for hjertebørn, så de ikke overses og underbehandles. Kvalificeret hjælp til understøttelse af hjertebørns mentale udvikling og mentale trivsel skal sikres.
 

Fakta

  • Omkring 0,8 procent af de levendefødte børn har en medfødt hjertefejl, hvilket svarer til cirka 500 børn årligt (1, 2).
  • Medfødt hjertesygdom er den hyppigst forekommende større fødselsdefekt og udgør cirka en tredjedel af alle fødselsdefekter (1).
  • Hjertebarnsfamilier lever under et stort pres, hvor bekymringer og angst fylder meget, da det er usikkert, hvad fremtiden bringer (3).
  • Forældre til hjertebørn bliver oftere ramt af depression og stress i forhold til forældre til raske børn. Op mod 50 procent af alle hjertebarnsforældre udviser symptomer på depression og/eller angst, og op mod 80 procent udviser signifikante symptomer på stress (4).
  • Medfødte hjertefejl samt følgerne, behandlingen og den evige navigation i sundhedssystemet udgør en voldsom belastning for forældrene, som påvirker deres livskvalitet negativt (5).
  • Når hjertebarnsforældre lider af mentale helbredsproblemer, påvirker det hjertebarnets trivsel, og risikoen for, at barnet udvikler mentale og adfærdsmæssige problemer stiger, hvilket belaster forældrene yderligere, så der potentielt skabes en ond cirkel (6).
  • Hjertebarnsfamiliers stress afhænger ikke af sværhedsgraden af hjertebarnets hjertesygdom, men derimod er gennemførelsen af hjertekirurgi den primære kilde til stress hos forældrene (7).

Kilder

  1. Van der Linde D. m.fl. Birth prevalence of congenital heart disease worldwide: A systematic review and meta-analysis. J Am Coll Cardiol 2011; 58(21):2241-7.
  2. Liu Y. m.fl. Global birth prevalence of congenital heart defects 1970-2017: updated systematic review and meta-analysis of 260 studies. Int J Epidemiol 2019 Apr; 48(2):455-63.
  1. Loft L.T.G. Child health and parental relationships: Examining Relationship Termination Among Danish Parents with and Without a Child with Disabilities or Chronic Illness. International Journal of Sociology 2011; 41(1):27-47.
  2. Woolf-King S.E. m.fl. Mental Health Among Parents of Children with Critical Congenital Heart Defects: A Systematic Review. Journal of the American Heart Association, februar 2017; 6(2): e004862.
  3. Lisanti A. Parental stress and resilience in CHD: a new frontier for health disparities research. Cardiology in the Young, 28. september 2018; (9):1142-1150.
  4. Wei H. m.fl. Families of children with congenital heart disease. A literature reviews. United States: Elsevier Inc.; 2018.
  5. Kurahashi A.M. The Perceived Ease of Use and Usefulness of Loop: Evaluation and Content Analysis of a Web-Based Clinical Collaboration System. JMIR human factors, januar-marts 2018; 5(1): e2.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Folkesundhedslov

Hjerteforeningen mener, at Folketinget bør vedtage en folkesundhedslov, som sikrer, at der fremover sker en bred forebyggende indsats på tværs af samfundet.

Folkesundheden i Danmark går den forkerte vej. Flere og flere lider af kroniske sygdomme, som kunne forebygges. Samtidig ser vi, at sygdom ofte rammer socialt skævt. Personer med en kortere uddannelse bliver oftere syge, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. I Hjerteforeningen ønsker vi, at der tages et større fælles ansvar for hele landets folkesundhed, så vi kan skabe flere gode leveår, mere social lighed og råd til fremtidens velfærdssamfund. Dette skal bl.a. ske gennem en ny folkesundhedslov.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At en folkesundhedslov forpligter alle politiske niveauer og politikområder i Danmark til fremover at indtænke borgernes sundhed og trivsel.
  • At en folkesundhedslov får fokus på, at loven skal modvirke social, økonomisk og geografisk ulighed i sundhed samt skabe forudsætningerne for en styrket forebyggelsesindsats i hele Danmark.
 

Fakta

  • I dag dør hver femte dansker af en hjerte-kar-sygdom, hvilket gør hjerte-kar-sygdom til den næsthyppigste dødsårsag i Danmark (1).
  • Danskere, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, har to til tre gange så høj risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med deres jævnaldrende med en lang videregående uddannelse (2).
  • I kommunerne med den højeste dødelighed på grund af hjerte-kar-sygdom dør næsten dobbelt så mange af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med kommunerne med den laveste dødelighed på grund af hjerte-kar-sygdom (3).
  • Antallet af borgere med kroniske sygdomme er steget med 25 procent siden 2010 (4).
  • Cirka 40 procent af danskerne lider af multisygdom, og blandt ældre medicinske patienter er det to ud af tre, der har flere samtidige sygdomme. I alt har 240.000 danskere kompleks multisygdom, hvor de lider af fire eller flere kroniske sygdomme (5).
  • 29 procent af alle voksne danskere er fysisk inaktive, men 71 procent af dem vil gerne være mere fysisk aktive (6).
  • Hver sjette voksne dansker er svært overvægtig, men over halvdelen vil gerne spise mere sundt, være mere fysisk aktive og tabe sig (6).
  • Indførelsen af en folkesundhedslov i Norge har bl.a. ført til, at flere norske kommuner er blevet bedre til at indtænke sundhed i deres arbejde. Derudover har loven skabt bedre overblik over de enkelte kommuners udfordringer på sundhedsområdet (7).

Kilder

  1. dk, Hjerter i tal. https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/.
  2. dk. Hjerteforeningen, 2020. https://hjerteforeningen.shinyapps.io/HjerteTal/?_inputs_&agCVD=%22national%22&varCVD=%22v3%22&oCVD=%22d1%22&bar=%22cvd%22&year=%222018%22.
  3. Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017. Sundhedsstyrelsen; 2020. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Social-ulighed-i-sundhed-og-sygdom-tilgaengelig.ashx?la=da&hash=CB63CAD067D942FE54B99034085E78BE9F486A92.
  4. Sundhedsdata – Kort nyt: Antal borgere med kroniske sygdomme – februar 2020. Sundhedsdatastyrelsen, 2020. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/sygdomme-og-behandlinger/kronisk-sygdom.
  5. Folkesundheden skal prioriteres, hvis vi vil have et samfund i sund udvikling. Danske Regioner; 2020. https://danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/media/document/Tal%20Viden%20og%20budskaber.pdf.
  6. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen; 2018. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationale-sundhedsprofil-2017.
  7. Systematisk folkehelsearbeid. Helsedirektoratet; 2021. https://www.helsedirektoratet.no/veiledere/systematisk-folkehelsearbeid/metode-og-prosess.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023.

Pårørende

Hjerteforeningen mener, at pårørende skal inddrages mere i hjertepatientens sygdomsforløb til gavn for både de pårørende og patienten.

 

De pårørende er en værdifuld ressource og støtte for patienten. De spiller en vigtig rolle for patientens sygdomsforløb på hospitalet og for rehabiliteringsforløbet og er derfor vigtige samarbejdspartnere for sundhedssystemet og de sociale myndigheder. Men selvom Sundhedsstyrelsen i 2016 anbefalede, at pårørende skal ses og inddrages i patientens forløb (1), så gøres dette stadig ikke systematisk. En undersøgelse fra 2021 viser, at halvdelen af de pårørende til hjertepatienter oplevede, at sundhedspersonalet ikke var interesseret i deres viden om den hjertesyge (2). Samtidig kan det være en stor belastning at være pårørende, såvel fysisk som psykisk (2). Hvis de pårørende skal have mulighed for at være en stabil ressource for patienten og samtidig skal undgå selv at blive syge, er der behov for inddragelse, strukturerede indsatser og tilbud specifikt målrettet pårørende.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At der i hele landet findes kommunale pårørendevejledere, der kan guide den pårørende og informere om rettigheder vedrørende bl.a. psykisk støtte, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelser.
  • At centrale pårørende identificeres og inddrages systematisk i alle faser af sygdomsforløbet under hensyn til den enkeltes ønsker og behov. Dog skal inddragelsen altid ske med patientens samtykke.
  • At pårørende anses som en selvstændig gruppe for vejledning og støtte, der systematisk informeres om pårørendespecifikke tilbud, fx pårørendenetværk og individuelle pårørendesamtaler. Det kan bl.a. ske gennem den praktiserende læge og de patientansvarlige afdelinger.
  • At viden om inddragelse af og samarbejde med pårørende gøres til en større del af de sundhedsprofessionelles uddannelse og efteruddannelse.
  • At der er en særlig og tilpasset støtte til børn som pårørende. Det kan fx indebære en koordineret indsats fra pårørenderådgiveren sammen med skole, dagtilbud, fritidsinstitutioner samt familien.
 

Fakta

  • Omkring halvdelen af hjertepatienternes pårørende oplever ikke, at sundhedspersonalet er interesseret i deres erfaring og viden om hjertepatienten (2).
  • Mere end en tredjedel af de pårørende til hjertepatienter oplever ikke, at sundhedspersonalet inddrager dem, som de ønsker at blive inddraget (2).
  • Mere end en sjettedel af de pårørende til hjertepatienter får ikke den information om hjertesygdommen, som de har brug for (2).
  • Mere end seks ud af ti pårørende til hjertepatienter oplever ikke, at sundhedspersonalet har udvist interesse for, hvordan de har det (2).

 

  • Mere end to ud af tre pårørende til hjertepatienter modtog ikke tilbud om hjælp til fx psykologsamtaler eller samtalegrupper (2).

 

  • Mellem hver fjerde og hver femte pårørende til en hjertepatient svarer, at omgivelserne har svært ved at sætte sig ind i den pårørendes situation (2).
  • Mere end seks ud af ti pårørende til en hjertepatient oplever dårlig trivsel (2). Pårørende er dermed i forhøjet risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder som fx stress, angst og depression.
  • Undersøgelsen ”Hej pårørende” fra DEFACTUM (3) viser, at kun få pårørende oplever, at deres viden rent faktisk bliver efterspurgt. De føler, at de bliver inviteret indenfor i sundhedsvæsenet, men at de ender i en passiv rolle, når der skal træffes egentlige beslutninger vedr. behandlingen.

Kilder

  1. Mødet med pårørende til personer med alvorlig sygdom: Anbefalinger til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen; 2016.
  2. Livet med en hjertesygdom – en undersøgelse af hvordan hjertepatienters pårørende oplever livet med en hjertesygdom og mødet med sundhedsvæsenet. Hjerteforeningen; 2021.
  3. Hej pårørende! Pårørende på spring… Undersøgelse af pårørendes oplevelser, roller, holdninger, forventninger og ønsker. Aarhus: DEFACTUM; 2016.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Alternativ behandling

Hjerteforeningen mener, at kun afprøvede og veldokumenterede behandlingsformer bør anbefales til patienter, men ønsker samtidig mere dokumenteret viden om alternativ behandling.

 

Hjerteforeningen anbefaler kun afprøvede og veldokumenterede behandlingsformer, som vi ved, har virkning for den enkelte patient. Dog erkender vi samtidig, at mange patienter benytter alternativ behandling, og at mange ønsker vores rådgivning herom. Selvom vi som forening ikke kan anbefale alternativ behandling,  ønsker vi at kunne rådgive vores medlemmer og deres pårørende på den bedst mulige måde. Det kræver mere evidens- og forskningsbaseret viden på området, så vi kan give patienterne en saglig og ordentlig rådgivning om alternative behandlingsformer.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At der oprettes et videnscenter for alternativ behandling. Videnscenteret skal have til opgave at samle og videreformidle den nyeste viden om alternativ behandling, bl.a. ved at gøre den let tilgængelig for både sundhedspersonale og patienter.
  • At sundhedsmyndighederne udarbejder specifikke anbefalinger og advarsler ud fra de hyppigst brugte typer af alternativ behandling og beskriver mulige interaktioner inden for sygdomsgrupper og medicin.
  • At der udarbejdes en national forskningsstrategi for alternativ behandling, hvormed man kan løfte vidensniveauet for området bedst muligt på nationalt plan.
 

Fakta

  • En Gallupundersøgelse for Lægeforeningen (2020) viser, at 71 procent af de adspurgte læger har drøftet alternativ behandling med deres patienter (1).
  • Mere end halvdelen af den danske befolkning har prøvet alternativ behandling (2).
  • I Norge eksisterer der allerede et nationalt forskningscenter for alternativ behandling (3).
  • 70 procent af hjertepatienterne tager en eller anden form for kosttilskud eller naturlægemiddel (4).

Kilder

  1. dk, 17. august 2020. https://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-efterlyser-viden-om-alternativ-behandling.
  2. Danske Patienter, 22. november 2019. https://www.danskepatienter.dk/politik/nyhedsarkiv/patienter-og-laeger-lav-et-vidensraad-om-alternativ-behandling.
  3. https://nafkam.no/om-nafkam.
  4. Livet med en hjertesygdom. Hjerteforeningen; 2021. https://hjerteforeningen.dk/wp-content/uploads/2021/10/LMEH_Rapport_PATIENT_final-1.pdf.

Nyttige dokumenter og links

 

Indholdet er opdateret 12. juli 2023.

Digitalisering og sundhedsteknologi

Hjerteforeningen mener, at vi i Danmark skal have et mere digitalt sundhedsvæsen, som skal komme alle til gode.

Der kommer flere ældre og kronisk syge patienter, og flere efterspørger et mere individuelt, fleksibelt og sammenhængende behandlingsforløb. Nationalt udbredte digitale løsninger og ny teknologi i sundhedsvæsenet bidrager med nye muligheder, der kan være til stor gavn for patienterne og samtidig kan være med til at frigive vigtige ressourcer. Hjerteforeningen mener, at en øget digitalisering skal følges af rådgivning og vejledning, så alle kan være med uanset digitale kompetencer.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At de individuelle digitale tilbud tilpasses i samarbejde med patienten og ud fra en konkret vurdering af dennes situation og digitale kompetencer.Patienter med få digitale kompetencer skal tilbydes digital opkvalificering og vejledning, hvis det vurderes meningsfuldt.
  • At man for at kunne sikre god kvalitetsudvikling i og viden om de digitale sundhedstilbud nationalt foretager en systematisk indsamling af data om disse.
  • At der udvikles ensartede, nationale platforme til deling af sundhedsdata på tværs af sektorer, så man sikrer et mere sammenhængende og sikkert forløb til gavn for både patienter og sundhedsprofessionelle.
  • At der skabes et nationalt overblik over digitale rehabiliteringstilbud, samt at velafprøvede tilbud udrulles nationalt. Fjernkonsultationer kunne fx benyttes til aktivt at nedbryde geografiske barrierer og sektorovergange.
  • At sundhedsuddannelserne øger fokus på sundhedsteknologi og digitalisering, når sundhedsprofessionelle uddannes og videreuddannes, så de bedre kan understøtte og vejlede patienterne i brugen af ny teknologi og digitale løsninger.
  • At man er positiv over for brugen af wearables (fx smartwatches) i fremtidens sundhedsvæsen. Dog skal dette altid ske på et fagligt grundlag fra de faglige selskaber, som fx Dansk Cardiologisk Selskabs anbefalinger om brugen af wearables til detektion af hjerterytmeforstyrrelser.
  • At man går positivt til udviklingen og implementeringen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Dog skal dette ske med udgangspunkt i patienternes erfaringer, ønsker og behov, så det sikres, at brugen af kunstig intelligens skaber mening og værdi for patienterne.
 

Fakta

  • I juni 2020 udgav Danske Patienter en undersøgelse om digitalisering. Følgende resultater blev fundet:
    • 45 procent af dem med en kronisk eller langvarig sygdom har været i digital kontakt med en eller flere dele af sundhedsvæsenet inden for de seneste seks måneder (1).
    • 62 procent af alle patienter med en kronisk eller langvarig sygdom svarer, at de ville være interesserede i, at kontakten i højere grad sker digitalt (1).
  • En undersøgelse fra Danske Patienter fra 2021 viste, at 38 procent af de ældre (60-80-årige) er klar til digital kontakt til deres læge. For den yngste aldersgruppe (18-39-årige) gælder dette for 58 procent (2).

Kilder

  1. Digital kontakt med sundhedsvæsenet – hvad oplever patienterne? Danske Patienter; 2020. https://www.danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Egne/A_Danske%20Patienter/B_Indspil_cases_unders%C3%B8gelser/digital_kontakt.pdf.
  2. Det mener patienterne: Ønskerne til tilgængeligheden i almen praksis er forskellige. Danske Patienter; 2021. https://danskepatienter.dk/files/media/document/Det%20mener%20patienterne_almen%20praksis_%202021.pdf.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023.

Arbejdsfastholdelse

Hjerteforeningen mener, at arbejdsfastholdelsesindsatser skal indtænkes i alle kommuners hjerterehabiliteringsforløb som en planlagt del af rehabiliteringen for patienter i den erhvervsaktive alder.

 

Rehabilitering er afgørende for det gode liv med en hjertesygdom. For de patienter, hvor arbejdssituationen er påvirket, er det vigtigt, at hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse er en del af rehabiliteringen. Dette er vigtigt, fordi en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for den enkeltes hverdagsliv, identitet og økonomi. Derudover er det samfundsøkonomisk fordelagtigt, at så mange som muligt kommer tilbage i beskæftigelse. Derfor skal en målrettet, koordineret, tværfaglig og individuelt tilpasset arbejdsfastholdelsesindsats være en central del af hjerterehabiliteringen.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At der fastsættes nationale kvalitetsstandarder for den arbejdsrettede del af hjerterehabiliteringen, så alle patienter sikres en ensartet og målrettet indsats, uanset hvor i landet de bor.
  • At arbejdsfastholdelsesindsatser sker koordineret, standardiseret og formaliseret på tværs af sektorer og forvaltninger med henblik på at sikre en tidlig tværfaglig dialog, en klar ansvars- og rollefordeling samt sammenhæng mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen.
  • At hver patient tilknyttes én rehabiliteringskoordinator, som har ansvar for at koordinere tværfagligt og tværsektorielt og planlægge en individuelt tilpasset og sammenhængende arbejdsfastholdelsesindsats sammen med borgeren.
  • At der udarbejdes nationale screeningsredskaber, så fagprofessionelle i rehabiliteringen tidligt kan identificere patienternes behov for arbejdsrettet rehabilitering.
  • At der foretages en systematisk dataindsamling af den arbejdsrettede hjerterehabilitering, herunder af indsatsens omfang og indhold.
  • At der kontinuerligt er fokus på formidling af information om arbejdsfastholdelse og de handicapkompenserende ordninger til sundhedsprofessionelle, patienter, arbejdsgivere, fagforeninger og andre interessenter.
  • At man øger forskningen på området for at opnå mere dokumenteret viden, bl.a. om hjertepatienters behov for støtte til at vende tilbage i arbejde og effekten af rehabilitering på arbejdsfastholdelse.
 

Fakta

  • Knap halvdelen (43,6 procent) af hjertepatienterne i beskæftigelse oplever en ændret arbejdssituation efter deres hjertediagnose (1).
  • Omkring 22 procent af hjertepatienterne stopper med at arbejde i en periode eller permanent efter deres hjertediagnose (1).
  • Mere end hver tredje hjertepatient (38,8 procent) i beskæftigelse har følt sig presset til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygemelding (1).
  • Omkring 12 procent af hjertepatienterne har følt sig presset af jobcentret til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygemelding (1). Knap hver femte hjertepatient (18,2 procent), der genoptager sit arbejde, har kun i mindre grad eller slet ikke følt sig klar til at vende tilbage.
  • Mere end halvdelen af hjertepatienterne angiver, at de ikke har fået tilbudt støtte til arbejdsfastholdelse i forbindelse med deres hjertesygdom (1).
  • Blandt de hjertepatienter, der oplever et behov for professionel rådgivning i forbindelse med at vende tilbage til arbejdet, har halvdelen (49,1 procent) ikke fået opfyldt deres behov (1).
  • Arbejdsfastholdelse indgik i 22 procent af rehabiliteringsforløbene på hospitalerne i 2015, mens det samme var tilfældet for 13 procent af forløbene i kommunerne (2).
  • Omkring ni ud af ti hjertepatienter vender tilbage i arbejde inden for et år efter deres hjertediagnose. Dog forlader knap hver fjerde efterfølgende sin fuldtidsbeskæftigelse igen, inden for seks måneder efter at vedkommende er vendt tilbage i arbejde (3).
  • Personer med hjertesvigt vender tilbage i arbejde i lavere grad end personer med iskæmisk hjertesygdom, atrieflimren og hjerteklapsygdom. De er tilsvarende også i større risiko for at opleve tilbagevendende sygefravær, inden for seks måneder efter at de er vendt tilbage i arbejde (3).

Kilder

  1. Johnsen N.F. m.fl. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse af hvordan hjertepatienter oplever livet med en hjertesygdom. Hjerteforeningen; 2021. livetmedenhjertesygdom.dk.
  2. Egholm C.L. m.fl. Implementation of a politically initiated national clinical guideline for cardiac rehabilitation in hospitals and municipalities in Denmark. Health Policy 2018; 122(9):1043-51. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S016885101830277X?via%3Dihub.
  3. Bernt Jørgensen S.M. m.fl. Diagnostic group differences in return to work and subsequent detachment from employment following cardiovascular disease: a nationwide cohort study. Eur J Prev Cardiol 2023; 30(2):182-190. https://academic.oup.com/eurjpc/article/30/2/182/6783189?login=false.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023.

Akutområdet

Hjerteforeningen mener, at man skal styrke det akutte beredskab.

 

Akut hjertesygdom kan ramme alle og er oftest tidskritisk. Det er afgørende for overlevelseschancen, at der hurtigt kommer professionel hjælp, og at patienten får den rette diagnosticering og behandling med det samme. Skal flere danskere overleve akut hjertesygdom med færrest mulige mén, kræver det derfor et styrket akutberedskab. Hjerteforeningen kæmper for at sikre, at alle danskere i hele landet har adgang til en ensartet akut indsats af den bedst mulige kvalitet.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At alle patienter med akut hjertesygdom vurderes, behandles og visiteres af præhospitale akutlæger, og at alle patienter henvises til de rette kardiologiske tilbud.
  • At den præhospitale diagnostik optimeres, så alle patienter med akut hjertesygdom udredes straks, helst allerede i ambulancen, bl.a. telemedicinsk understøttet, så patienterne kan visiteres til modtagelse det rette sted.
  • At alle patienter med akut hjertesygdom modtages, hvor der er mulighed for ekkokardiografi, og hvor de nødvendige speciallægekompetencer er til rådighed hele døgnet.
  • At alle patienter med akut hjertesygdom er sikret en ensartet præhospital akutindsats i hele landet.
  • At der igangsættes en evaluering af Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger og af, hvorvidt landets akuthospitaler lever op til disse. Dette skal ske hurtigst muligt og er nødvendigt for at få et overblik over udfordringerne på akuthospitalerne.
  • At flere akutte hjertepatienter kan visiteres direkte til hjerteafdelingerne uden at skulle gennem akutmodtagelsen først. Det kan reducere tiden før behandling og samtidig aflaste akutmodtagelserne.
 

Fakta

  • I 2018 var der godt 97.000 akutte indlæggelser for hjerte-kar-sygdom, svarende til 29 procent af alle akutte medicinske indlæggelser (1).
  • I Danmark rammes årligt godt 5.000 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til 13 om dagen (2).

Kilder

  1. Sygehusbenyttelse: Diagnosefordeling ved akutindlæggelser. Danmarks Statistik; 2019. https://www.dst.dk/da/statistik/nyt/relateret?pid=580.
  1. Årsrapport 2021. Dansk Hjertestopregister. https://hjertestopregister.dk/wp-content/uploads/2022/10/Dansk-Hjertestopregister-aarsrapport-2021.pdf.

 

Indholdet er opdateret 12. juli 2023.

Sundhedsdata

Hjerteforeningen støtter gennemsigtig og sikker deling af sundhedsdata.

Deling af sundhedsdata omhandler elektronisk deling af patientinformationer mellem stat, regioner og kommuner, der muliggør bedre behandlinger på tværs af sektorer. Ud over at sundhedsdata bidrager til forskning og kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet, så er de et afgørende element i at sikre bedre og mere sammenhængende forløb. Noget, mange hjertepatienter i dag oplever, ikke er tilfældet.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At patienterne kan få adgang til egne data og får mulighed for i højere grad at blive inddraget i eget sygdomsforløb og derved opnår en bedre indsigt i egen sygdom.
  • At der udvikles en transparent, national og tværsektoriel strategi for sikker indsamling og håndtering af data.
  • At der skabes klare retningslinjer for, hvordan sundhedsdata opbevares og anvendes på en sikker måde, så borgere og patienter kan have fuld tillid til, at retten til privatliv beskyttes. Samtidig sikres det, at personfølsomme data ikke kan anvendes imod borgernes interesser. Dette betyder bl.a., at sundhedsdata skal anonymiseres i forbindelse med datadeling med andre aktører.
  • At der er mulighed for ubesværet og sikker deling af sundhedsdata, hvilket kan styrke samarbejdet mellem sektorer og dermed fremme et mere samlet og nært sundhedsvæsen.
  • At der åbnes for brug af sundhedsdata fra alle sektorer til forskning og kvalitetsudvikling, da dette er en vigtig kilde til forbedring og udvikling af sundhedsvæsenet.
  • At man grundlæggende er åben over for at dele sundhedsdata med danske virksomheder og virksomheder, der har deres virke i det danske samfund. Dog skal dette ske på et transparent grundlag, hvor virksomhederne samarbejder med danske vidensinstitutioner (fx universiteter eller myndigheder). Samtidig skal det være en forudsætning for adgangen til data, at de anvendes med henblik på at skabe viden, som kan styrke den samlede folkesundhed og skabe en positiv samfundsmæssig udvikling.
 

Fakta

  • 89 procent af danskerne er villige til at stille anonymiserede sundhedsdata til rådighed for sundhedsvæsenet (1).
  • Sundhed.dk er den direkte adgang til sundhedsdata for patienter, pårørende, læger, sygeplejersker m.fl. i sundhedsvæsenet. Patienter har dog kun begrænset mulighed for at følge eget sygdomsforløb grundet utilgængelige data (2).
  • Patienters helbredsoplysninger er fortrolige. Lovgivningen giver dog mulighed for at bruge helbredsoplysninger, når der er væsentlige grunde til det, fx for at sikre den bedste behandling, eller hvis patienten selv giver samtykke til databehandling (3, 4).

Kilder

 

  1. Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne. Mandag Morgen; 2016. https://www.mm.dk/report/sundhedsvaesenet-ifoelge-danskerne-2/.
  2. OECD Reviews of Health Care Quality: Denmark. OECD; 2013. https://www.oecd.org/els/health-systems/ReviewofHealthCareQualityDENMARK_ExecutiveSummary.pdf.
  3. Sådan bruges sundhedsdata. Sundhedsdatastyrelsen; 2022. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/borger/saadan_bruges_sundhedsdata.
  4. Dine sundhedsdata – dine rettigheder. Sundhedsdatastyrelsen; 2022. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/borger/dine_rettigheder.
Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Hjerterehabilitering

Hjerteforeningen mener, at hjerterehabilitering skal tilbydes tæt på borgeren og tage udgangspunkt i nationale krav til kvalitetsstandarder og den enkelte patients behov.

Hjertepatienter har brug for hjælp og støtte under deres sygdomsforløb, heriblandt også hjerterehabilitering. Der er evidens for, at hjerterehabilitering giver bedre livskvalitet, og fordi flere overlever og lever med en hjertesygdom, så er det vigtigt at sætte fokus på, hvad de overlever til. Rehabilitering skal være en støtte til at komme tilbage til et aktivt og sundt liv med højest mulig livskvalitet. I dag er der ingen bindende standarder for hjerterehabilitering, og aktiviteterne monitoreres i varierende grad. Samtidig oplever flere patienter, at de bliver tabt i systemet, når de overgår fra sygehus til kommune. Det betyder, at mange enten ikke tilbydes eller ikke gennemfører den rette rehabilitering.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At de kommende krav og anbefalinger i den planlagte kvalitetspakke for hjerterehabilitering i kommunerne sikrer, at hjertepatienter får tilbud af ensartet høj kvalitet på tværs af landet.
  • At kvaliteten af rehabiliteringsindsatsen nationalt monitoreres og opsamles systematisk på tværs af sygehuse og kommuner. Dette skal ske bl.a. gennem brug af Fællessprog III og Gatewayen, jf. økonomiaftalen for 2023 mellem kommunerne og staten.
  • At der systematisk tilbydes og henvises til rehabilitering for alle patientgrupper, hvor der er dokumenteret effekt.
  • At patienten som udgangspunkt tilbydes rehabilitering i det nære sundhedsvæsen, medmindre en konkret lægefaglig vurdering fraråder dette.
  • At den kommende kvalitetspakke for hjerterehabilitering sikrer, at hjertepatienter tilbydes individuelt tilrettelagte forløb, herunder med et særligt hensyn til sårbare patienters behov.
  • At flere hjertepatienter fastholdes i rehabiliteringsforløbet, ved at kommuner og regioner implementerer tilgængelig viden om, hvad der hæmmer og fremmer deltagelse i og efterlevelse af indsatsen.
  • At programmer til arbejdsfastholdelse for patienter i den erhvervsaktive alder bliver en fast del af kommuners hjerterehabiliteringsforløb.
  • At der udvikles digitale tilbud, som giver patienter, der ønsker det, mulighed for rehabilitering og monitorering i eget hjem.
 

Fakta

  • I undersøgelsen ”Livet med en hjertesygdom” blev patienterne spurgt, om de i forbindelse med deres hjertesygdom fik tilbudt rehabilitering fra sygehuset, hos deres praktiserende læge eller i deres kommune:
    • 32,5 procent af hjerte-kar-patienterne blev ikke tilbudt fysisk træning (1).
    • 55,3 procent af hjerte-kar-patienterne blev ikke tilbudt undervisning i deres hjertesygdom (1).
    • 68,1 procent fik ikke tilbudt psykisk støtte, og 67,8 procent blev ikke undervist i de mulige psykiske reaktioner på hjertesygdommen (1).
  • Det fremmer deltagelse (2)
    • Hvis læger formidler rehabilitering.
    • Hvis der følges op mundtligt eller telefonisk frem for på skrift.
    • Hvis der er en oplevelse af et samlet forløb.
  • Det hæmmer deltagelse (2)
    • Hvis deltagerne ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet.
    • Hvis deltagerne har for travlt på arbejdet.
    • Hvis deltagerne har angst og stress relateret til hjertesygdommen.
  • En undersøgelse af metoder til patientuddannelse på landets sygehuse og i kommunerne viser, at der stort set ikke er to afdelinger hhv. kommuner, som gør det ens (3).
  • Patienter med lav socioøkonomisk status modtager mindre information om, og er mindre villige til at deltage i, hjerterehabilitering (4).

Kilder

  1. Livet med en hjertesygdom: En undersøgelse af, hvordan hjertepatienter oplever livet med en hjertesygdom og mødet med sundhedsvæsenet. Hjerteforeningen; 2021.
  2. Hauge A.M., Brorholt G. Hjerterehabilitering: Hvad fremmer og hæmmer deltagelse? Indblik fra litteraturen på området. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd; 2018. https://www.vive.dk/da/udgivelser/hjerterehabilitering-hvad-fremmer-og-haemmer-deltagelse-qz5l0nx8/.
  3. Patientuddannelse til hjertepatienter. REHPA, 2017 – udgivet for Hjerteforeningen. https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2017/07/2017-5_Patientuddannelse-til-hjertepatienter.pdf.
  4. Graversen C. m.fl. Social inequality and barriers to cardiac rehabilitation in the rehab-North register. Scandinavian Cardiovascular Journal; 2017; 51(6):316-322.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Personlig medicin

Hjerteforeningen mener, at personlig medicin giver mulighed for en mere målrettet behandling af den enkelte patient til gavn for både patienten og samfundet.

Med personlig medicin åbnes der for nye muligheder, hvor man ved hjælp af patientens genetiske profil kan finde den behandling, som er mest gavnlig for den enkelte patient og giver færrest bivirkninger. Personlig medicin findes og udvikles allerede i det danske sundhedsvæsen inden for eksempelvis kræftområdet, og Danske Regioner og regeringen har i 2016 udarbejdet en samlet strategi på området. Det er vigtigt at fremme udvikling af personlig medicin inden for flere sygdomsområder, herunder hjertesygdom

Hjerteforeningen anbefaler

  • At der udvikles bedre og mere målrettede behandlinger til gavn for patienterne gennem brug af viden fra bl.a. de unikke danske sundhedsregistre og nye teknologier.
  • At der er skærpet fokus på et stærkt nationalt samarbejde om anvendelse af genteknologi på tværs af sundhedsvæsenet forankret i Nationalt Genom Center.
  • At patienter og patientorganisationer aktivt inddrages som fuldgyldige partnere i processen mod mere personlig medicin.
  • At der er sikkerhed med hensyn til data og garanti for databeskyttelse og for, at data bruges til det formål, der er givet tilladelse til.
  • At fokus på udvikling af kliniske kvalitetsregistre samt indsamling af data inden for hjerte-kar-sygdom fastholdes. Dette giver en unik mulighed for bedre sygdomsforståelse og udgør en vigtig ressource for forskere, som arbejder med udvikling af personlig medicin.
 

Fakta

  • Otte ud af ti danskere vil gerne kende til kommende sygdomme – især hvis sygdommen kan behandles (1).
  • På baggrund af den nationale strategi for personlig medicin er der i 2019 oprettet et Nationalt Genom Center, som bl.a. står for lagring og deling af genomdata i en national genomdatabase (2).
  • Personlig medicin kan fx bruges til opsporing af arvelig hjertesygdom, hvor man via gentests kan finde frem til de personer, der er i risiko for at udvikle hjertesygdom på grund af genfejl (3).

Kilder

  1. Personlig medicin. Danske Regioner; 2022. https://www.regioner.dk/sundhed/medicin/personlig-medicin.
  2. Nationalt Genom Center: ngc.dk.
  3. Personlig medicin til gavn for patienterne – National strategi for personlig medicin 2017-2020. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner; 2016.
Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Overvægt

Hjerteforeningen mener, at overvægt skal forebygges strukturelt

 

Over halvdelen af den voksne danske befolkning er i dag overvægtige (1). Flere peger på, at grunden til den stigende overvægt skal findes i, at adgangen til energitæt mad og energitætte drikke er steget (2), og at portioner og pakkestørrelser er vokset (3), samtidig med at fysisk aktivitet generelt er blevet en mindre del af hverdagen (1). Overvægt øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og død og medfører tilmed desuden sociale såvel som psykiske udfordringer. Derfor skal vi sætte ind med strukturelle forebyggelsestiltag, som ændrer rammerne for og understøtter en sundere livsstil for alle danskere.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At der skabes miljøer i institutioner, skoler og lokalsamfund, som danner grundlag for og opbygger gode kost- og motionsvaner tidligt i livet.
  • At tilgængeligheden af sunde fødevarer øges gennem lovpligtig regulering, der sikrer sundere fødevarer med lavere indhold af mættet fedt, salt og sukker samt mindre portions- og emballagestørrelser.
  • At afgifts- og momssystemet indrettes således, at det bliver billigere at købe sunde føde- og drikkevarer og dyrere at købe de usunde.
  • At rammerne og normen for stillesiddende adfærd ændres ved at skabe rammer for fysisk aktivitet på arbejdspladser, institutioner og skoler.
  • At der indføres restriktioner vedrørende markedsføring af usunde fødevarer til børn og unge i forhold til kommerciel markedsføring.
HENT INFOARK OM OVERVÆGT HER 

Fakta

  • 18,5 procent af den danske befolkning er svært overvægtige (BMI på over 30) (1).
  • Op mod hver femte barn eller ung i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt. Overvægtige udgør cirka 12-19 procent, og svær overvægtige udgør 3-4 procent (5).
  • 1 ud af 5 tilfælde af iskæmisk hjertesygdom kan tilskrives overvægt (6).
  • Overvægtige har 30 procent forøget risiko for hjertesvigt sammenlignet med normalvægtige (BMI på mellem 18,5 og 25) (6).
  • Overvægt og svær overvægt er forbundet med social ulighed, og den højeste forekomst af overvægt blandt børn og unge ses hos børn og unge med forældre med kort uddannelse og lav indkomst (7).
  • 27,2 procent af alle personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelse har svær overvægt, mens det gælder 9,8 procent af alle personer med en lang videregående uddannelse (1).
  • Personer med svær overvægt (BMI på mellem 35 og 40) har cirka dobbelt så høj dødelighed som normalvægtige (BMI på mellem 18,5 og 25) (8).

Kilder

  1. Sundhedsstyrelsen. ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021”. København, 2022. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx.
  2. Hall, K.D. “Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?”. Obesity (Silver Spring), 2018 Jan; 26(1): 11-13.
  3. Young, L.R., Nestle, M. “The contribution of expanding portion sizes to the US obesity epidemic”. Am J Public Health. 2002; 92(2): 246-249.
  4. Sundhedsstyrelsen. ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021”. København, 2022. .
  5. Andersen, M.B., Thorsted, A., Jezek, A.H., Due, P., Sørensen, T.I.A., Thygesen, L.C. ”Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge: Forekomst og sociodemografisk fordeling”. København, 2020, side 268.
  6. Bruun, J.M., Bjerregaard, L.G., Due, P., Heitmann, B.L., Høy, T.V., Kierkegaard, L., Michaelsen, K.F., Morgen, C.S., Olsen, N.J., Sørensen, T.I.A., Toft, U., Østergaard, J.N. ”Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge”. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2021, side 1-220.
  7. Møller, S.P., Sørensen, I.K., Christensen, A.I., Tolstrup, J.S. ”Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme – livsstil og psykosociale forhold”. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.
  8. World Health Organization. “Obesity: Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation”. World Health Organization, Technical Report Series 894, 2000.

Nyttige dokumenter og links

OBS: Papiret er senest opdateret i juli 2022.

Organdonation

Hjerteforeningen støtter en styrket indsats på organdonationsområdet, så færre danskere venter forgæves på et organ.

80 procent af danskerne er positive over for organdonation, men alligevel har hver tredje dansker ikke taget stilling til, hvorvidt vedkommende vil være organdonor eller ej. Samtidig er der mange på venteliste, og for mange patienter dør, mens de venter på at modtage et organ. Derfor skal indsatsen på området øges, så færre venter forgæves.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At man fokuserer på at implementere og udvide de initiativer på hospitalerne, hvor der er dokumentation for positiv effekt i forhold til kvaliteten af den samlede indsats eller antallet af organer til transplantation.
  • At der arbejdes for at sikre en fortsat positiv holdning i befolkningen til organdonation og transplantation, så flere danskere tilkendegiver deres holdning til organdonation via register eller donorkort eller mundtligt.
  • At der arbejdes på at sikre, at de sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet gør patienterne opmærksom på muligheden for at tage stilling til organdonation via en af de tre tilkendegivelsesordninger.
  • At hospitalerne indfører DCD (donation efter kriterierne for cirkulatorisk død) i henhold til de nationale anbefalinger fremsat af Sundhedsstyrelsen.
  • At det på baggrund af det nuværende vidensgrundlag fra Dansk Center for Organdonation ikke anbefales at implementere formodet samtykke.
 

Fakta

  • To ud af tre danskere har taget stilling til organdonation (1).
  • I 2021 fik 338 patienter et nyt organ, og heraf fik 27 patienter et nyt hjerte (1).
  • I 2021 stod 460 patienter på venteliste til et nyt organ, og 17 af disse ventede på et hjerte (1).
  • 211 døde i 2021, mens de ventede på et nyt organ (1).
  • Knap 1,36 millioner danskere var registreret i Donorregistret pr. 31. marts 2023 (1).
  • 75 procent af de registrerede i Donorregistret har givet fuld tilladelse til, at alle organer kan gives videre (1).
  • 84 procent af danskerne over 15 år har en positiv holdning til organdonation (2).

Kilder

  1. Dansk Center for Organdonation: https://organdonor.dk/organdonation-i-tal/.
  2. Holdningsundersøgelse om organdonation 2021. Sundhedsstyrelsen; 2022. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Organdonation/Holdningsundersoegelse-om-organdonation-2021.ashx?sc_lang=da&hash=CA5CA2C3E61E9BF1F9885EC6DFC4199A
Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Fysisk aktivitet

Hjerteforeningen mener, at danskerne skal støttes i at være mere fysisk aktive.

Regelmæssig fysisk aktivitet mindsker risikoen for at få hjerte-kar-sygdom. Bl.a. har fysisk aktive 20-30 procent lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med inaktive personer, hvilket viser, at øget fysisk aktivitet er en helt central komponent i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdom på det individuelle og samfundsmæssige niveau. Både de fysiske og de sociale rammer har stor betydning for, om man er fysisk aktiv. Derfor skal vi i højere grad indrette vores samfund sådan, at lysten til og muligheden for fysisk aktivitet bliver øget. Det er et fælles ansvar, som både arbejdspladser, civilsamfundsorganisationer og offentlige myndigheder skal løfte, så langt flere danskere bliver fysisk aktive i det daglige.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At flere danske arbejdspladser udvikler en strategi for, hvordan de aktivt vil understøtte deres medarbejderes fysiske aktivitetsniveau.
  • At alle folkeskoler realiserer intentionerne i folkeskolereformen med hensyn til fysisk aktivitet.
  • At de øvrige uddannelsesinstitutioner indtænker fysisk aktivitet i hverdagen, frivillig såvel som obligatorisk.
  • At der stilles krav om, at man i forbindelse med offentlige byggerier og anlægsprojekter indtænker muligheden for fysisk aktivitet i dagligdagen for brugerne, samt hvordan byggeriet øger incitamentet til at være mere fysisk aktiv.
  • At muligheden for fysisk aktivitet indtænkes i planlægningen og udviklingen af naturområder samt i by- og trafikplanlægning.
  • At befolkningens viden om fysisk aktivitets betydning for sundheden øges.
 

Fakta

  • 55 procent af alle mænd, og 61 procent af alle kvinder, over 16 år opfylder ikke WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet (1). Henholdsvis 68 procent af disse mænd og 73 procent af disse kvinder vil gerne være mere fysisk aktive (1).
  • 26 procent af de 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv med moderat til høj intensitet mindst 60 minutter dagligt. Drenge er generelt mere fysisk aktive end piger (2).
  • 19 procent af alle voksne danskere over 16 år er stillesiddende i fritiden (1).
  • Fysisk aktive har 20-30 procent lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med inaktive personer (3).
  • Sammenligner man fysisk aktive og inaktive personer, så er der 23 procent øget risiko for hjertesvigt for de inaktive personer (3).
  • Fysisk aktive personer har 22 procent lavere risiko for atrieflimren, hvis man sammenholder dem med fysisk inaktive personer. Dog har personer, som dyrker hård fysisk aktivitet, en øget risiko for atrieflimren (3).
  • Et moderat niveau af fysisk aktivitet er nok til at mindske risikoen for åreforsnævring i hjertet med 11 procent, mens et højt aktivitetsniveau mindsker risikoen med 22 procent (4).

Kilder

  1. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Sundhedsstyrelsen; 2021.
  2. Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige – National monitorering med objektive målinger. Sundhedsstyrelsen; 2019.
  3. Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme – Livsstil og psykosociale forhold. Statens Institut for Folkesundhed; 2017.
  4. Sofi F. m.fl. Physical activity during leisure time and primary prevention of coronary heart disease: an updated meta-analysis of cohort studies. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2008 Jun; 15(3):247-57.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Genoplivning

Hjerteforeningen arbejder for, at flere skal overleve hjertestop.

Hvert år bliver 5.000 danskere ramt af hjertestop uden for hospital. Og selvom der siden 2001 er sket en firdobling af antallet af hjerte-lunge-redninger forud for ankomsten af ambulancen, så er det stadig kun omkring 13 procent af de ramte, der overlever. Det er tal, der viser, at udviklingen er gået i den rigtige retning, men at vi langtfra er i mål endnu.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At der sættes døgntilgængelige hjertestartere op over hele landet.
  • At alle hjertestartere registreres på hjertestarter.dk, så det er muligt at lokalisere den nærmeste hjertestarter.
  • At regionerne skal opsætte hjertestartere på centrale, offentlige steder og påtage sig drift, overvågning og vedligeholdelse af hjertestarterne.
  • At flere danskere får viden om basal genoplivning, så flere tør og kan handle hurtigt ved et hjertestop, så livreddende hjælp indledes, før ambulancen når frem.
  • At genoplivning på sygehus eller plejecenter sker på patientens præmisser, og at patientens ønske om ikke at blive genoplivet respekteres.
  • At de sundhedsprofessionelle i endnu højere grad tager samtalen med patienter og pårørende om døden.
  • At der i forbindelse med forslaget om at fravælge genoplivning efter 60-årsalderen iværksættes en informationskampagne om genoplivning. Et højt informationsniveau er afgørende for, at borgere aktivt kan fravælge genoplivning i sundhedssektoren på et oplyst grundlag – men også så alle borgere er klar over, at man skal træde til, hvis man oplever hjertestop uagtet den nye ordning.
  • At borgernes information om eventuelt fravalg er lettilgængelig for sundhedspersonalet, så fagpersonalet hurtigt kan vurdere, om førstehjælp skal igangsættes eller ej. Det kræver, at systemet, som håndterer patientdata om genoplivning, har kapaciteten hertil.
 

Fakta

  • Hvert år rammes cirka 5.000 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til 13 personer om dagen (1). Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er cirka 13 procent (1).
  • Fire gange flere overlever et hjertestop uden for hospital sammenlignet med 2002 (1).
  • Hvis et vidne træder til med hjertemassage, før ambulancen når frem, så overlever 13 ud af 100 (1).
  • Hvis ingen træder til med genoplivning inden ambulancens ankomst, så overlever 6 ud af 100 (1).
  • Den gennemsnitlige responstid for en ambulance er 7 minutter (1).
  • 12 procent af alle personer med hjertestop stødes med en hjertestarter, før ambulancen ankommer – i 2016 var det knap 9 procent (1).
  • I tilfælde, hvor personer med hjertestop både modtager hjertemassage og genoplivning med brug af en hjertestarter før ambulancen ankommer, så overlever 33 ud af 100 (1).
  • Vidner træder til med genoplivning i forbindelse med 79 procent af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en firdobling i forhold til 2001, hvor 19 procent trådte til (1).
  • For personer med hjertestop, som modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for tre-fem minutter, kan overlevelsen være på helt op til 50-70 procent (2).
  • De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for cirka ti minutter (3).
  • 3 ud af 4 hjertestop sker i private hjem. Overlevelsen efter hjertestop i det offentlige rum er cirka 28 procent mod cirka 9 procent i hjemmet (3).
  • Der findes cirka 23.000 offentligt tilgængelige hjertestartere. Cirka 13.000 hjertestartere er tilgængelige alle døgnets 24 timer (1).
  • 76 procent af dem, der overlever et hjertestop og var i arbejde før hjertestoppet, vender tilbage til arbejdsmarkedet (4).

Kilder

  1. Dansk Hjertestopregister 2022. Årsrapport 2021. København: Dansk Hjertestopregister; 2021. http://www.hjertestopregister.dk https://hjertestopregister.dk/wp-content/uploads/2022/10/Dansk-Hjertestopregister-aarsrapport-2021.pdf.
  2. Monsieurs K.G. m.fl. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2015. Resuscitation oktober 2015; 95:1-80.
  3. Faktaark, genoplivning. København: Sundhedsdatastyrelsen og Dansk Råd for Genoplivning; 2023. https://genoplivning.dk/wp-content/uploads/2023/01/Faktaark_Genoplivning_januar-2023.pdf.
  4. Kragholm K. m.fl. Return to Work in Out-of-Hospital Cardiac Arrest Survivors: A Nationwide Register-Based Follow-Up Study. Circulation, 12. maj 2015; 131(19):1682-90.

Nyttige dokumenter og links

  • Projektet Nordstart i Region Nordjylland placerer hjertestartere på baggrund af tal fra en computeralgoritme, som viser, hvor der er størst risiko for hjertestop. https://hjerteforeningen.dk/nordstart/.
  • Hjerteforeningens forskningschef har tidligere udtrykt betænkelighed ved lovforslaget om mulighed for fravalg af genoplivning, efter at man er fyldt 60 år. Han lægger vægt på, at langt de fleste i 60’erne kan komme godt tilbage til livet efter et hjertestop. Han understreger også, at loven kan tilvejebringe tvivl blandt vidner til hjertestop om, hvorvidt de bør træde til. Det skal en informationskampagne afhjælpe. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-04-10-fra-naeste-ar-kan-genoplivning-fravaelges-pa-sundheddk.
Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Ensomhed

Hjerteforeningen mener, at ingen i Danmark skal rammes af svær ensomhed.

 

Hjertesygdom og andre kroniske sygdomme øger risikoen for svær ensomhed, ligesom pårørende til alvorligt syge langt oftere rammes af svær ensomhed. Ensomhed og social isolation er en væsentlig risikofaktor i forbindelse med udviklingen af hjertesygdom, ligesom ensomhed forringer hjertepatienters prognose. Med mere end 380.000 svært ensomme i Danmark er der et betydeligt forebyggelsespotentiale – både i forhold til hjertesygdom og i forhold til fysisk og mentalt helbred i bredere forstand.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At arbejdet med at forebygge og bekæmpe ensomhed tager afsæt i Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed  og dertilhørende handlingsplan udarbejdet for regeringen af Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed.
  • At de grundlæggende årsager til svær, længerevarende ensomhed kortlægges, således at de egentlige årsager kan angribes i ensomhedsbekæmpelsen.
  • At sundhedsfagligt personale arbejder systematisk med opsporing af ensomhed hos hjertepatienter.
  • At alle, der får identificeret svær ensomhed, tilbydes et konkret initiativ med henblik på relations-opbygning.
  • At der arbejdes målrettet på at aftabuisere ensomhed, bl.a. gennem informationskampagner.
  • At nøgleaktører inden for ensomhedsbekæmpelse mobiliseres, deler viden og samarbejder om indsatsen for at forebygge og bekæmpe ensomhed.
  •  
 

Fakta

  • Ensomhed er defineret som savn af nære relationer. Svært ensomme kæmper ofte med en lang række andre problemer, og ensomhed er mere udbredt blandt socialt udsatte (1).
  • Mellem 38000 (2) og 570.000 (3) danskere på 16 år eller derover oplever at være svært ensomme. Det svarer til mellem 8 og 12 procent af den voksne befolkning. Der er således sket en betydelig stigning i oplevelsen af svær ensomhed fra 2017 til 2021 (2, 3).
  • Godt 5 procent af alle hjertepatienter oplever at være svært ensomme. Især kvindelige og yngre hjertepatienter og patienter med hjertesvigt oplever svær ensomhed (4).
  • Hjertepatienter har dobbelt så stor risiko for at dø af deres sygdom, hvis de er ensomme (5).
  • Svage sociale relationer øger risikoen for åreforsnævring i hjertet med 29 procent og for apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) med 32 procent (6).
  • Mennesker med gode sociale relationer har 50 procent øget sandsynlighed for at leve længere, mens mennesker med svage sociale relationer har øget risiko for tidlig død (7).
  • Den beskyttende effekt af gode sociale relationer i forhold til tidlig død er sammenlignelig med effekten af rygestop (ved let rygning). Risikoen for tidlig død ved svage sociale relationer og social isolation overstiger risikoen ved mange veletablerede risikofaktorer, fx overvægt og fysisk inaktivitet (7).

Kilder

  1. Benjaminsen L., Andrade S.B., Enemark M.H. Fællesskabsmålingen – en undersøgelse af livsvilkår og social ekslusion i Danmark. København: SFI; 2017.
  2. Lasgaard M. m.fl. Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017. DEFACTUM ;
  3. Jensen H.A.R. m.fl. Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. København: Sundhedsstyrelsen;
  4. Johnsen N.F. m.fl. Livet med en hjertesygdom: En undersøgelse af hvordan hjertepatienter oplever livet med en hjertesygdom og mødet med sundhedsvæsenet. København: Hjerteforeningen;
  5. Christensen A.V. Poor social network is a predictor of poor patient-reported outcomes and mortality in cardiac patients. EuroHeartCare, Dublin, 9. juni 2018. https://www.sciencedaily.com/releases/2018/06/180609124652.htm.
  6. Valtorta N.K. m.fl. Loneliness and social isolation as risk factors for coronary heart disease and stroke: systematic review and meta-analysis of longitudinal observational studies. BMJ Heart 2016;1009-16.
  7. Holt-Lundstad J., Smith T.B., Layton J.B. Social Relationships and Mortality Risk: A Meta-analytic Review. PLoS Med. 2010; 7(7).

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023.

Arveligt forhøjet kolesterol

Hjerteforeningen mener, at indsatsen for at opspore og tage hånd om arveligt forhøjet kolesterol bør forbedres.

 

Arveligt forhøjet kolesterol skyldes arvelige defekter, som er til stede fra fødslen, og som påvirker omsætningen af kolesterol i kroppen. Diagnosen skal overvejes ved ekstraordinært højt kolesterol uden oplagt forklaring, men alt for få tilfælde opspores og diagnosticeres i dag i tide. Dette på trods af at der er gode behandlingsmuligheder, som kan mindske fremtidig risiko for udvikling af hjertesygdom.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At man øger fokus på personer med arveligt forhøjet kolesterol ved at foretage kolesterolmålinger på slægtninge til personer, der har fået konstateret arveligt forhøjet kolesterol.
  • At man forbedrer behandlingskvaliteten i forbindelse med arveligt forhøjet kolesterol gennem regelmæssig behandlingskontrol og opfølgning.
  • At Danske Regioners anbefalinger om ansvaret for personer med arveligt forhøjet kolesterol implementeres. De regionale lipidklinikker skal stå for familieudredning af arveligt forhøjet kolesterol og initial behandling. Almen praksis og lipidklinikkerne skal samarbejde om øget opsporing, så patienter, der i almen praksis mistænkes for arveligt forhøjet kolesterol, henvises til lipidklinikkerne.
  • At man hos personer med diagnosticeret arveligt forhøjet kolesterol tidligt overvejer tiltag til at få sænket kolesterol og igangsætte behandling, da det kan være afgørende for at nedsætte risikoen for udvikling af åreforkalkning og hjertesygdom.
  • At personer med arveligt forhøjet kolesterol monitoreres via Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprograms (RKKP’s) kliniske kvalitetsdatabase Databasen for Familiær Hyperkolesterlæmi (DFH). Databasen skal indsamle data om diagnostik, opsporing og kvaliteten af behandlingen.
HENT INFOARK OM ARVELIGT FORHØJET KOLESTEROL HER 

Fakta

  • Kolesterol kan måles i en blodprøve, og arveligt forhøjet kolesterol skal overvejes, når der er mere end 5 millimol LDL-kolesterol (”det lede kolesterol”) pr. liter blod (1).
  • 1 ud af 250 danskere lider af arveligt forhøjet kolesterol, og personer med arveligt forhøjet kolesterol har 13 gange større risiko for at udvikle åreforsnævring og hjerte-kar-sygdom end normalbefolkningen (2).
  • Livsstilsforandringer er vigtige i forbindelse med behandlingen af arveligt forhøjet kolesterol, men medicinsk behandling er oftest nødvendig, da det kan være svært at opnå et normalt kolesterolniveau alene gennem kostændring (3).

Kilder

  1. Familiær hyperkolesterolæmi (FH). DCS holdningspapir, 2019, nr. 2. Dansk Cardiologisk Selskab. https://www.nbv.cardio.dk/familiaer-hyperkolesterolaemi-fh.
  2. Benn M. m.fl. ”Familial hypercholesterolemia in the Danish general population: Prevalence, coronary artery disease, and cholesterol-lowering medication”. J. Clin Endocrinol Metab 2012; 97(11):3956-64.
  3. “Familiær hyperkolesterol – et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab”, 2019: https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/7349/601670e648780b94c9cf26375caef524dcdb2270.pdf
Papiret er senest opdateret i september 2023.

Mental sundhed

Hjerteforeningen mener, at hjertepatienter altid skal have støtte til at tackle de psykiske følger af sygdommen.

Der er sket et stort fald i dødeligheden som følge af hjertesygdom, hvilket bl.a. skyldes en højt specialiseret behandling, der redder mange patienter. Men med sygdommen følger ofte en række nye tanker, følelser og reaktioner. Hjertepatienters risiko for at udvikle psykiske lidelser som fx angst og depression er betydeligt forhøjet sammenlignet med baggrundsbefolkningens. Angst og depression forringer livskvaliteten og forværrer prognosen. Alligevel oplever mange patienter, at der ikke bliver spurgt ind til deres trivsel og mentale sundhed, og derfor får de ikke den hjælp, som de har brug for.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At alle hjertepatienter som led i hjerterehabiliteringen tilbydes systematisk, målrettet og kvalificeret undervisning i de psykiske aspekter af hjertesygdommen.
  • At der etableres systematisk screening for angst og depression på hospitaler og i kommuner.
  • At sundhedspersonalet i regioner og kommuner tilbydes efteruddannelse, så de bliver bedst muligt klædt på til at identificere psykiske udfordringer, give den relevante støtte og/eller viderehenvise til den rette hjælp.
  • At der sikres let adgang til kvalificeret psykologhjælp i regioner og kommuner.
 

Fakta

  • En dansk undersøgelse finder, at 26,5 procent af alle hjertepatienter oplever dårlig trivsel (1). Omkring 18 procent af de danske hjertepatienter har symptomer på angst, og 15 procent på depression, et til halvandet år efter deres diagnose (1, 2, 4).
  • Nogle hjertepatienter mistrives i en grad, hvor det har betydning for hverdagen og for deres funktionsniveau. 6,1 procent oplever symptomer på svær angst, og 5,2 procent oplever svære symptomer på depression (1).
  • Hjertepatienter med depression har sværere ved at passe godt på helbredet og overholde behandlingen end hjertepatienter uden depression (4, 5, 6, 7).
  • Hjertepatienter med depression får flere komplikationer og dør tidligere end hjertepatienter uden depression, selvom de modtager optimal behandling for deres hjertesygdom (4, 5, 6, 7).
  • Omkring halvdelen af alle hjertepatienter oplever ikke at få information om de følelsesmæssige reaktioner under deres forløb. Op til 68 procent af hjertepatienterne oplever ikke at få et tilbud om psykisk støtte (1, 3).
  • Kun 71 procent af landets hospitaler og 31 procent af kommunerne underviser i alle anbefalede elementer på patientuddannelsen for hjertepatienter, herunder i de psykiske efterreaktioner (8).
  • På landsplan blev 68 procent af alle patienter med iskæmisk hjertesygdom screenet for depression i forbindelse med afslutning af hjerterehabilitering på hospital i 2021-22 (9).
  • En ny dansk undersøgelse indikerer, at sandsynligheden for at blive screenet for angst og depression er mindre, jo lavere socioøkonomisk status patienterne har. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem lav socioøkonomisk status og en mindre sandsynlighed for at modtage relevant hjælp ved symptomer på angst og depression (10).

Kilder

  1. Johnsen N.F. m.fl. Livet med en hjertesygdom: En undersøgelse af, hvordan hjertepatienter oplever livet med en hjertesygdom og mødet med sundhedsvæsenet. København: Hjerteforeningen; 2021.
  2. Christiansen N.S. m.fl. Livet med en hjertesygdom: En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet; 2015.
  1. Zinckernagel L. m.fl. What are the prevalence and predictors of psychosocial healthcare among patients with heart disease? A nationwide population-based cohort study. BMJ Open 2020; 10:e037691. doi: 10.1136/bmjopen-2020-037691.
  2. Vaccarino V. m.fl. ESC Scientific Document Group Reviewers. Depression and coronary heart disease: 2018 position paper of the ESC working group on coronary pathophysiology and microcirculation. European Heart Journal 1 May 2020; 41(17):1687-1696. doi: 10.1093/eurheartj/ehy913.
  3. Meijer A. m.fl. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry; maj-juni 2011; 33(3):203-16.
  4. Lichtman J.H. m.fl. American Heart Association Statistics Committee of the Council on Epidemiology and Prevention and the Council on Cardiovascular and Stroke Nursing. Depression as a risk factor for poor prognosis among patients with acute coronary syndrome: systematic review and recommendations: a scientific statement from the American Heart Association. Circulation 25. marts 2014; 129(12):1350-69.
  5. Bauer L.K. m.fl. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012; 109:1266-1271.
  6. Rossau H.K. Patientuddannelse til hjertepatienter: En forundersøgelse med fokus på Region Midtjylland udarbejdet for Hjerteforeningen. REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Region Syddanmark og Syddansk Universitet; 2017.
  7. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Årsrapport 2021. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og styregruppen for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase; 2022.
  8. Kruse M. m.fl. Effects of screening for anxiety and depression in patients with ischaemic heart disease – a nationwide Danish register study. Scandinavian Journal of Public Health 2022; 1–8.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023

Tobaksprodukter

Hjerteforeningen mener, at langt færre danskere i fremtiden skal benytte tobaksprodukter, og at Danmark skal have en røgfri generation i 2030

 

Mange tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan forebygges, og tobaksrøg er den største risikofaktor for udviklingen af hjertesygdom. Og selvom om andelen af rygere er faldet over en årrække, er udviklingen stagneret i perioden 2020-2022 og var således i 2022 19 % (1). Blandt de 15-17-årige ses endda en stigning i rygning fra 11,9 % i 2020 til 13,7 % i 2022 (2). Det viser klart, at der er lang vej til at nå målsætningen i ’Røgfri fremtid’, hvor kun 5 % af danskerne skal ryge, mens ingen børn og unge skal begynde at ryge, i 2030. Det kalder på handling, så vi særligt kan beskytte børn og unge mod de skadelige tobaksprodukter.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At en pakke cigaretter koster mindst 100 kroner, så færrest mulige danskere fortsætter eller begynder med at ryge. Prisen skal løbende inflationsreguleres, så prisstigningen ikke udhules. Den højere pris skal implementeres med markante prisstigninger over en kort periode, da det vil give den største effekt.
  • At fokus på rygestop øges markant nationalt. Det indebærer bl.a., at antallet af kommunale rygestopkurser øges, at landsdækkende rygestopordninger finansieres nationalt, og at flere patienter med rygerelaterede sygdomme visiteres fra hospitalet til de kommunale rygestopkurser.
  • At man i forbindelse med revision af tobaksvaredirektivet gør det muligt, at de enkelte medlemslande kan forbyde eksisterende og nye tobaks- og nikotinprodukter fra det nationale marked.
  • At aldersgrænsen for køb af tobaksvarer hæves til 25 år hurtigst muligt for på den måde at mindske antallet af børn og unge, der begynder at ryge. Forslaget erstatter ikke ønsket om den gradvise udfasning af alle tobaks- og nikotinprodukter, men skal ses som en løsning, så længe en udfasning ikke er mulig at implementere.
  • At der indføres røgfri arbejdstid på alle offentlige arbejdspladser, og at offentlige myndigheder arbejder målrettet for, at alle offentlige arealer og arrangementer gøres røgfri.
  • At der indføres en obligatorisk elektronisk aldersverificering for tobaks- og nikotinforhandlere, der skal forhindre mindreårige i at købe bl.a. tobaksprodukter. Ordningen skal følges løbende og evalueres ofte, så man bl.a. sikrer, at handlen ikke blot sker med kontanter i stedet.
  • At man skærper kontrollen med salg og markedsføring af ulovlige og lovlige tobaksprodukter. Det vil kræve flere resurser til de relevante myndigheder.
  • At man begrænser antallet af bl.a. cigaretter, man som privatperson må indføre til Danmark fra andre EU-lande. Dette skal ske efter fransk forbillede, hvor man siden 2020 har sat antallet ned fra 800 til 200 cigaretter.
 

Fakta

  • 16.000 flere dødsfald blandt rygere og eksrygere sammenlignet med aldrig-rygere i 2021 (svarende til 30 % af alle dødsfald) (3).
  • 440 nye tilfælde af hjerteklapsygdom, 1.400 nye tilfælde af hjertesvigt, 3.000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, 1.700 nye tilfælde af forkammerflimren og 2.700 nye tilfælde af karsygdomme i hjernen skyldes rygning (4).
  • 13 % blandt voksne over 15 år ryger dagligt (1).
  • 9 % blandt de 15-29-årige ryger dagligt (2).
  • 22 % af voksne med kun grundskoleuddannelse ryger dagligt, mens 8 % af voksne med en lang videregående uddannelse ryger dagligt (1).
  • 73 kommuner har indført røgfri arbejdstid (5).
  • 7.737 rygere i Danmark (1,2 % af rygerne) fik i 2021 hjælp til rygestop efter den danske guldstandard, mens det før corona-epidemien lå mellem 10.000 og 12.000 (6).
  • Ifølge sygdomsbyrderapporten fra 2022 koster rygning – hvis man holder det op imod personer, der aldrig har røget – over 15.000 ekstra dødsfald, over 90.000 ekstra tabte leveår og over 33 milliarder kr. i tabt produktion som følge af fravær fra arbejdsmarkedet eller tidlig død hvert år (3).
  • Hvis man er ryger og har en hjerte-kar-sygdom, er rygestop en lige så vigtig behandling som medicin for prognosen for sygdommen (7).

Kilder

  1. Danskernes Rygevaner 2022, Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, 2023
  2. §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler – Udvalgte tendenser 2022, rapport 4, Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, 2023.
  3. Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen 2022
  4. Juel, K. ”Hjertekarsygdomme – en vurdering af rygningens betydning for dødeligheden og nye tilfælde”. 2019.
  5. Opgørelse over danske kommuner med røgfri arbejdstid (https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/indsatser-mod-rygning/roegfri-arbejdstid/kommuner-med-roegfri-arbejdstid/).
  6. Grønbæk, A., Rasmussen, M., Tønnesen, H. ” Stopbasens årsrapport. Aktiviteter afholdt i 2021 med opfølgning i 2022”. 2022.
  7. TOB.g – Tobacco Cessation Guidelines for High-Risk Populations, Panagiotis K. Behrakis, Co-funded by the Health Programme of the European Union, 2017 (side 253).

Nyttige dokumenter og links

Artikel Ny formand i Hjerteforeningen
Læs mere
Page Det kæmper vi for - sammen med dig
Læs mere
Page Vores politiske mærkesager og meninger
Læs mere
Artikel Anne trak nitten i sundhedslotteriet
Læs mere
Faktaside Bekæmp geografisk ulighed i sundhed
Læs mere
Faktaside Øget fokus på rehabilitering
Læs mere
HF_Logo_Beige

Telefon 70 25 00 00

Adresse & åbningstider

Vognmagergade 7, 3. sal
1120 København K
Reception: 9-15 (fre 9-14)
Medlemsservice: 9-14 (fre 9-12)
Hjertelinjen: 9-14 (man, tir og tor)

Betalingsoplysninger

Reg. nr. 4183
Konto nr. 000 900 3029
CVR 10394228
Giro 900-3029
MobilePay 83050

Mindeindsamlinger

Reg. nr. 4183
Konto nr. 10597080
MobilePay 488860
Følg os på Facebook
Følg os på Instagram
Få vores nyhedsbrev