Forside > > Støt os > Har du styr på arv og testamente? > Hvordan kan du skrive Hjerteforeningen ind i dit testamente?

Hvordan kan du skrive Hjerteforeningen ind i dit testamente?

Når du betænker Hjerteforeningen i dit testamente, giver du en gave for livet. En gave, der får betydning for mennesker i mange år frem.

Din fremtidige støtte går til Hjerteforeningens mange aktiviteter for hjertepatienter såsom forskning i hjertesygdomme, hjælp og støtte på vores telefoniske rådgivning, Hjertelinjen, samt oplysning om, hvad man selv kan gøre for at undgå hjertesygdomme.

Hvis du har særlige ønsker til, hvordan Hjerteforeningen skal anvende din arv, kan du skrive det ind i dit testamente. Du kan f.eks. vælge, at arven øremærkes til forskning i hjertesygdomme. 

 

Eksempler på testamenter

Her er fire eksempler på, hvordan du kan skrive Hjerteforeningen ind i dit testamente: 

Har du børn, kan du vælge en af de to første. Har du ingen børn, kan du også vælge en af de to første og så vælge andre arvinger til resten af dine værdier.

 

1. Du kan testamentere et bestemt beløb til Hjerteforeningen: 

”Det er mit ønske, at Hjerteforeningen, cvr.nr. 10 39 42 28, Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 København K, skal have et legat på kr. 50.000. Alt, hvad jeg i øvrigt efterlader mig, skal tilfalde mine børn.” 

 

2. Du kan testamentere en del af din arv til Hjerteforeningen: 

”Det er mit ønske, at 10 % af alt, hvad jeg efterlader mig skal tilfalde Hjerteforeningen, cvr.nr. 10 39 42 28, Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 København K. Alt, hvad jeg i øvrigt efterlader mig, skal tilfalde mine børn.”

Hvis du ikke er gift og ikke har børn, kan du frit råde over hele din formue i dit testamente, og du kan derfor vælge at testamentere alt til Hjerteforeningen: 

 

3. Du kan testamentere hele din arv til Hjerteforeningen:

”Det er mit ønske, at Hjerteforeningen, cvr.nr. 10 39 42 28, Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 København K, skal arve alt, hvad jeg efterlader mig.”

 

4. Du kan sikre dine arvinger en større arv ved også at lade Hjerteforeningen arve: 

Hvis du både ønsker at betænke din familie og Hjerteforeningen, kan du overveje at bruge 30 %-løsningen. Med 30 %-løsningen kan du indsætte Hjerteforeningen i testamentet til at arve 30 % af boet på betingelse af, at Hjerteforeningen betaler bo- og tillægsboafgifter for dine øvrige arvinger. Da Hjerteforeningen ikke selv betaler bo- og tillægsboafgifter, betyder det, at din familie får lidt mere i arv, og der bliver samtidigt også et beløb til Hjerteforeningen.  

Denne løsning er kun relevant at overveje, hvis du ønsker at betænke arvinger, der betaler både bo- og tillægsboafgift på i alt 36,25 %, dvs. f.eks. dine søskende, nevøer, niecer eller en god ven. 


RieArveSite

Stil spørgsmål til Anne Marie

Vi besvarer dagligt spørgsmål om arv og testamente, og vi hjælper også gerne dig. Ring til chefjurist Ann Marie Panduro på 33 66 99 00, eller send en mail.

Send mail

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)