Vores ældste søn blev opereret for sin medfødte hjertefejl 8 dage gammel i november 2005. Siden da har der været et par indlæggelser/indgreb og derudover de fastlagte kontroller, som fortsætter resten af hans liv.

På hospitalet var jeg så heldig at snakke med en frivillig hjertebarnsforælder, og det var guld værd. Det, at blive forstået i forhold til den krise man som forældre kommer i, når ens barn bliver konstateret syg, er guld værd. Personalet kunne selvfølgelig fortælle en masse, og de havde styr på alt vedr. operation, medicin mv., men at kunne sætte sig 100 % ind i, hvordan det var for os som forældre, det kunne de af gode grunde ikke.

Da vores søn var ca. et par i gammel, var vi så langt i vores bearbejdning af forløbet, at jeg havde overskud til at dele ud af mine/ vores erfaringer, og jeg var heldig at komme med i gruppen af frivillige forældre på Børneafdelingen på Skejby.

For mig er guld værd at være med til at sparre med andre forældre, at give håb om fremtiden og at forstå og støtte forældrene i frustrationerne og sorgen over at barnet er sygt, men også omkring alt det praktiske: hvad sker der, når vi bliver udskrevet? Hvordan med dagpleje, vuggestue, børnehave og skole? Kan vi få hjælp af kommunen?

Der er mange forskellige følelser i spil samtidig med, at der er meget praktisk at få styr på, og det kan påvirke forældres, søskendes og bedsteforældres overskud og trivsel. Når meget kan synes uoverskueligt og uden ende, kan vi som frivillige måske være med til at støtte op om familien, idet vi kender til deres situation i et eller andet omfang.

Udover at være frivillig forælder er jeg også en del af Hjerteforeningen Børneklubben Region Midt, hvor jeg er formand. Vi laver forskellige arrangementer for medlemmerne, men tilbuddet om at blive ringet op af en forældrestøtte er for alle – uanset om man er medlem eller ej.