Hej. Jeg hedder Bente og er født i 1960. Jeg bor i Odense sammen med min mand. Vi har to voksne døtre.

Jeg har en arvelig hjertemuskelsygdom, og har en ICD. Jeg har et godt liv med frivilligt arbejde, samvær med familie og venner, og motion. Jeg holder meget af at dyrke yoga og gå i naturen, tilberede sund og lækker mad, samt skabe hygge i hjemmet.

I 2013 debuterede min sygdom med en hjerterytmeforstyrrelse. Jeg blev efterfølgende varmebehandlet, fik ICD, og er nu i medicinsk behandling.

Jeg har haft stor gavn af Hjerteforeningens forskellige tilbud om støtte. Yoga, gåture og samtaler med psykolog har også hjulpet mig videre. Jeg har i dag et godt liv, og vil rigtig gerne hjælpe andre.