Ingredienser

  • 2 spsk. sesamfrø
  • 500 g vandmelon
  • ½ agurk
  • 250 g cherrytomater
  • 1 frisk chili
  • 2 spsk. fiskesauce eller sojasauce
  • 1 limefrugt
  • 1 håndfuld koriander eller mynte
Tilbehør
  • 4 skiver groft hvedebrød (200 g)

Tilberedning

Rist sesamfrøene på en tør pande, til de dufter og “popper”. Lad dem køle af på en tallerken. Skær det midterste af en vandmelonen i 4 skiver a ca. 1 cm’s tykkelse. Skær skrællen af vandmelonskiverne, og læg en skive på hver sin tallerken. Flæk agurken, og skær den i skiver. Skær tomaterne i både. Skær chilien i tynde skiver. Fordel agurk, tomater og chili på vandmelonen. Rør fiskesaucen med limesaft og dryp over grønsager og vandmelon. Drys med sesamfrø og koriander eller mynteblade.

Servér carpaccioen som forret eller frokostret med brød.

Frugt og grønt pr. person

Frugt og grønt pr. person, ca. 225 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

Energi pr. person 900 kJ (220 kcal). Kulhydrat 42 g. Fedt 3 g, heraf mættet fedt >0,5 g

Ude og Hjemme, uge 30, 2016