Forside > Sundhed > Opskrifter > Karniyarik – Oksekødsfyldte auberginer
Aftensmad

Karniyarik – Oksekødsfyldte auberginer

Ingredienser

4 Personer

Auberginer

  • 4 mellemstore auberginer, ca. 1 kg
  • 1 spsk. raps- eller olivenolie

Fyld

  • 1 stort løg
  • 1 spsk. raps- eller olivenolie
  • 300-400 g hakket oksekød, 3-7 %
  • 3 lange tynde grønne peberfrugter
  • 2 tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. chilipulver eller -flager
  • Friskkværnet peber

Topping

  • 1 grøn peberfrugt
  • 2 tomater
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • ¾ dl kogende vand
  • 1 håndfuld persille eller koriander

Tilbehør

  • 1 kg kartofler
  • 1 spsk. raps- eller olivenolie
  • 1 tsk. salt

Del og print opskriften

Tilberedning

Auberginer
Tænd ovnen på grill 250 grader. Flæk auberginerne. Læg dem med den runde side nedad i et stort ovnfast fad eller i en bradepande med bagepapir. Pensl dem med 1 spsk. olie.

Steg auberginerne under grillen i ovnen ved 250 grader, til de er gyldenbrune på overfladen, ca. 15 minutter. Sænk ovnens varme til 200 grader uden grill.

Auberginerne er nu helt bløde indeni. Tryk dem på midten med en gaffel så der bliver plads til fyldet.

Fyld
Pil løget og hak det. Varm olie i en gryde og steg løget ved middelhøj varme til det er lidt blødt. Tilsæt kødet og brun det med løgene.

Skær peberfrugter og tomat i små tern. Hak hvidløg fint. Steg grøntsager og hvidløg med løg og kød, og krydr med salt, chili og rigeligt peber.

Fordel fyldet på auberginerne.

Topping
Skær peberfrugten i strimler og læg dem ovenpå fyldet. Pynt med tomatskiver.

Rør tomatpuréen med ¾ dl kogende vand. Dryp blandingen på de fyldte auberginer.

Bag auberginerne midt i ovnen i 20-30 minutter til de er brune på overfladen

Tilbehør
Skrub kartoflerne og skær dem i både. Vend dem med olie på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Krydr med salt.

Servér de bagte auberginer med kartoffelbåde.

Tip! I stedet for lange tynde grønne peberfrugter, kan du bruge tykke strimler almindelig grøn peber. Servér evt. retten med en skål salat.

Frugt og grønt*

Ca. 375 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

2100 KJ
(500 kcal)

Kulhydrat

68 g

Fedt

17 g

Heraf mættet fedt

4 g

* pr. person, medmindre andet er angivet