Dag 1
Tørrede kikærter skal sættes i blød, dagen før du vil lave falafler. Kom kikærter i en skål, og hæld koldt vand over. Lad dem stå på køkkenbordet i ca. 10 timer. Sætter du flere kikærter i blød, end du skal bruge, kan de koges og fryses til senere brug. Kikærter på dåse er opblødt på forhånd og kan
derfor bruges direkte i madlavningen.
Dag 2
Syltede rødløg
Kom eddike og sukker i en gryde og kog op, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen. Pil løgene, og skær dem i helt tynde skiver – fx på et mandolinjern. Kom løgene i et glas sammen med laurbærblade og peberkorn, og hæld lagen over. Luk låget til, og lad løgene trække, indtil det øvrige er tilberedt.
De syltede rødløg kan med fordel gemmes bl.a. til frokost en anden dag. De holder sig fint i lang tid, hvis de opbevares på køl.
Falafler
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pil og hak løget. Pres hvidløgene. Afdryp kikærterne, og kom dem i en blender sammen med løg, hvidløg og krydderier. Blend til en fars. Tilsæt æg, og blend igen. Tilsæt citronsaft og kikærtemel, og stil farsen på køl ca. 30 min. Form farsen til 16 runde falafler, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem lidt flade. Dup/pensl med olie, og steg dem sprøde i ovnen i ca. 20 min. Vend dem gerne undervejs, så de bliver sprøde på begge sider.
Sprød cremet kål
Snit kålen. Skær æblet i kvarte, fjern kernehus, og skær æblet i tynde både. Rør yoghurt med sød sennep og hakket mynte, og vend dernæst med kål og æbler. Drys med klippet purløg. Tag halvdelen af falaflerne fra, og gem dem til frokost en anden dag. Lun pitabrødene og servér til falaflerne med sprød cremet kål og syltede rødløg.
Ingredienser
2 Personer
Syltede rødløg
- 2 dl eddike
- 150 g sukker
- 2 rødløg
- 2 laurbærblade
- 1 tsk. peberkorn
Falafler
- 100 g tørrede kikærter
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stor håndfuld persille
- 4 tsk. stødt koriander
- 4 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. flagesalt
- 2 æg
- 40 g kikærtemel
- Saft af ½ citron
- 2 spsk. olie til pensling
Sprød cremet kål
- 300 g spidskål, uden stok
- 1 æble
- 1 dl yoghurt naturel 1,5 %
- 1 spsk. sød sennep
- 2 kviste frisk mynte
- Lidt purløg eller dild
Tilbehør
- 2 fuldkornspitabrød à 80 g
Del og print opskriften
Frugt og grønt*
Ca. 250 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2700 KJKulhydrat
100 gProtein
24 gFedt
15 gHeraf mættet fedt
3 g* pr. person, medmindre andet er angivet