Forside > Sundhed > Opskrifter > Canjeero/laxoox – Somaliske pandekager
Morgenmad

Canjeero/laxoox – Somaliske pandekager

Ingredienser

4 Personer

Canjeero (10 stk.)

  • 6 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 60 g sukker
  • 200 g fint fuldkornshvedemel eller sorghummel
  • 200 g hvedemel
  • Evt. 1-2 tsk. smagsneutral olie

Del og print opskriften

Tilberedning

Canjeero
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør eller blend det hele godt sammen.

Lad dejen hvile i 20-30 minutter til den er hævet.

Steg pandekagerne på en slip let pande. Dryp evt. et par dråber olie på panden inden den første pandekage. Kom lidt dej på midten af panden med en lille øse eller et metal decilitermål. Bred med øse eller decilitermål dejen ud på panden, så der kommer et mønster som en spiral i pandekagen. Lad pandekagen stege ved svag varme til dejen er helt tørret ud på overfladen. Tag den af panden og fortsæt med resten af dejen, til du har en hel stak pandekager.

Tip! Spis pandekagerne som morgenmad eller som tilbehør til gryderetter og kødsauce, i stedet for ris eller brød. Man kan også dyppe canjeero i suppe. Med smør og sukker er det en dessert, og nogen kan lide at hælde lidt te henover. Sorghummel kaldes også durramel. Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Kan købes i specialbutikker.

Energifordeling*

700 KJ
(150 kcal)

Kulhydrat

36 g

Fedt

2 g

Heraf mættet fedt

1 g

* pr. person, medmindre andet er angivet