Ingredienser
4 Personer
Buddha bowl
- 400 g kyllingebryststykker
- 2 dåser bønner, fx sorte bønner eller kidneybønner
Grønt
- ½ spidskål
- 300 g aspargesbroccoli
- 2 majskolber
- 400 g tomater
Guacamole
- 2 avokadoer
- 1 fed hvidløg
- saft af ½ citron
- ½ tsk. salt
- peber
- 1 dl yoghurt naturel 0,1 %
Topping
- 50 g løgspirer
- 1 lille bundt bredbladet persille eller koriander
Del og print opskriften
Tilberedning
Buddha bowl
Kom kyllingestykkerne i en gryde med vand, så det dækker, og kog i ca. 12 minutter. Afdryp kyllingen, og findel den med to gafler.
Skyl bønnerne godt i en sigte og afdryp.
Grønt
Snit kålen fint. Klargør asparges-broccoli.
Fjern de yderste blade og skægget af majsene. Halvér majsene, og kom dem i en gryde med vand, så det dækker. Kog majsene i ca. 5 minutter. Det sidste minut koges aspargesbroccoli med. Afdryp grønsagerne, og skær majsene fra kolberne.
Halvér tomaterne.
Guacamole
Halvér avocadoerne, fjern stenene og mos avocadoerne i en blender. Tilsæt presset hvidløg, citronsaft, salt, peber og yoghurt og blend til en guacamole.
Anret kål, bønner, kylling, aspargesbroccoli, majs, tomater og guacamole i skåle. Top med spirer og krydderurter.
Frugt og grønt*
Ca. 350 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2100 KJKulhydrat
45 gProtein
42 gFedt
12 gHeraf mættet fedt
3 g* pr. person, medmindre andet er angivet