GIV LIV

Geografisk ulighed

Hjerteforeningen mener, at alle med akut hjertesygdom skal behandles af en hjertelæge og plejes af en hjertesygeplejerske.

 

For akutte hjertepatienter er det afgørende at få den rette behandling hurtigst muligt. Risikoen for komplikationer, varige mén og i værste fald død bliver højere, jo længere tid der går, før patienten får stillet sin diagnose og kommer i relevant behandling. Derfor er det vigtigt, at alle, der rammes af akut hjertesygdom, bliver mødt af sundhedspersonale med de rette faglige kompetencer. Rundtom på landets sygehuse er der dog stor forskel på antallet af hjertelæger og hjertesygeplejersker, hvorfor der på sygehuse, som mangler kardiologisk personale, er højere risiko for, at patienterne ikke får den rette behandling rettidigt. Dette skaber en geografisk ulighed, som betyder, at kvaliteten af den behandling, patienterne modtager, afhænger af, hvor og hvornår de bliver indlagt. Et øget fælles ansvar skal sikre, at de kardiologiske ressourcer bliver brugt bedst muligt på tværs af landet, så alle hjertepatienter bliver mødt af de rette kompetencer, uanset hvor i landet de bor.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At man udbreder fælles matrikelansvar inden for den enkelte region og på tværs af regionerne. Det kan fx være som i Region Nordjylland, hvor der er god erfaring med, at Aalborg Universitetshospital har det ledelsesmæssige og faglige ansvar for matriklerne i Thisted, Hobro og Farsø (1). Dette styrker de faglige miljøer og sikrer de nødvendige kompetencer på de mindre hospitaler.
  • At man inden for den enkelte region og på tværs af regionerne indgår samarbejdsaftaler om fælles personale, for at imødekomme udfordringerne med personalemangel. Dette kan fx være partnerskaber om delestillinger som mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor Region Hovedstaden har forpligtet sig til at stille ressourcer og kapacitet til rådighed, så der kommer flere speciallæger til Region Sjælland (2).
  • At den brede kardiologi styrkes, så hospitalerne bliver bedre til at behandle de hjertesygdomme, patienterne oftest får. Dette vil sikre, at flere med hjertesygdomme bliver diagnosticeret rettidigt og kommer i relevant behandling.
  • At man kigger ind i en opgaveflytning, hvor man i højere grad ser på kompetencerne til at løfte opgaverne frem for at tænke i faggrupper. Dette skal sikre, at sundhedspersonalets kompetencer bliver brugt bedst muligt til gavn for patienten. Det kan fx være som på Aalborg Universitetshospital, hvor man har ansat en administrativ medarbejder på hjerteafdelingen, som aflaster sygeplejerskerne.
  • At der igangsættes en evaluering af Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger, og hvorvidt landets akuthospitaler lever op til disse (3). Dette skal ske hurtigst muligt og er nødvendigt for at få et overblik over udfordringerne på akuthospitalerne.
  • At flere akutte hjertepatienter kan visiteres direkte til hjerteafdelingerne uden at skulle igennem akutmodtagelsen først. Det kan reducere tiden før behandling og samtidig aflaste akutmodtagelserne.
  • At der bliver uddannet flere kardiologer, så vi får dækket det stigende behov for speciallægekompetencer på det kardiologiske område.

Fakta

  1. Fremtidens Thisted. Aalborg: Økonomi og Plan, Aalborg Universitetshospital; 2019. https://aalborguh.rn.dk/service/nyhedsbase-aalborg-uh/nyhed/-/media/Hospitaler/AalborgUH/Nyheder/2019/Udviklingsplan-for-Fremtidens-Thisted.ashx.
  2. Styrket samarbejde om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark. Region Sjælland og Region Hovedstaden; 2022. https://edagsorden.regionh.dk/cms/HtmlPublication-7867/enclosures/3.pdf.
  3. Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats. København: Sundhedsstyrelsen; 2020. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsindsats.ashx.

Kilder

Indholdet er opdateret 12. juli 2023