Impotens er en manglende evne til at opnå eller vedligeholde en rejsning, der gør det muligt at gennemføre et tilfredsstillende samleje. Når man har hjertekarsygdom, kan blodforsyningen til penis være påvirket. Der kan være forsnævringer i blodårerne i penis, som forhindrer tilstrækkelig blodtilførsel til rejsning.
Mænd, der samtidig har diabetes, er særlig udsatte for at få rejsningsproblemer. Det skyldes, at diabetes kan give forsnævringer i de helt små kar og desuden påvirke følsomheden i nervebanerne. Åreforsnævring kan påvirke karrene til penis og klitoris, hvilket kan give mænd problemer med rejsningen og kvinder nedsat følsomhed, Det kan tage længere tid at få udløsning eller orgasme. Træthed, svækkelse, medicin og åreforsnævring har også betydning for lysten til sex.
Tal om jeres følelser og problemer og få eventuelt professionel hjælp for eksempel via den praktiserende læge eller Hjertelinjen på telefon 70 25 00 00.
Pas på hjertet – få gode råd på mail
Bliv klogere på, hvad der er vigtigt for hjertet, og få enkle råd til din hjertesundhed i hverdagen.
- Viden om de største risikofaktorer – og hvordan de påvirker hjertet.
- Bliv inspireret til at finde det, der virker for dig.
- Enkle råd om kost, motion og mental sundhed.