Alle danskere bør kunne få god behandling for forhøjet blodtryk. Men det gør lavtuddannede ikke, viser ny forskning fra Syddansk Universitet, støttet af Hjerteforeningen
I Danmark har vi alle lige adgang til sundhedsvæsnet. Så en simpel ting som at få behandlet et forhøjet blodtryk ned på rette niveau, bør kunne lade sig gøre for alle. Høj som lav.
Det udgangspunkt var Maja Skov Paulsens, da hun søgte – og fik – forskningsstøtte fra Hjerteforeningen til sit forskningsprojekt om social ulighed i blodtryksbehandling. Hun ville undersøge om virkeligheden levede op til de ønskede forhold. Eller om der, som hun frygtede, var forskel på, hvor godt du bliver behandlet, afhængig af om du er højt- eller lavtuddannet.
Lavtuddannede behandles dårligere
Nu har Maja Skov Paulsen afsluttet og forsvaret sit ph.d.-projekt. Der er ikke altid lighed i blodtryksbehandlingen, lyder konklusionen.
– Min forskning viser, at dem under 65 år med lav uddannelse har dårligere behandlet blodtryk, end dem på tilsvarende alder med en lang uddannelse, siger Maja Skov Paulsen.
Det betyder, at flere lavtuddannede end højtuddannede ikke får behandlet deres blodtryk ned under 140/90, som de danske retningslinjer anbefaler. Og det kan på sigt få effekt på risikoen for at udvikle yderligere hjertekarsygdom.
Ifølge Maja Skov Paulsens data, har højtuddannede 23 procent større chance end lavtuddannede for at få deres blodtryk behandlet til mål. Men da hun kun har haft adgang til tal fra de patienter, der rent faktisk kommer til lægen, kan forskellen være endnu større.
– Det er sandsynligt, at det ser endnu værre ud for den sociale ulighed, for dem, der ikke er med i min undersøgelse. For vi ved også, at lavtuddannede i mindre grad end de højtuddannede går til lægen, siger Maja Skov Paulsen.
Den sociale skævhed vokser med sygdommen
Lider du af forhøjet blodtryk har du øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme som blodprop i hjertet og hjertesvigt. De sygdomme – og behandlingen af dem – er også ulige: De laveste socialklasser rammes hårdere og behandles ringere.
Maja Skov Paulsen frygter derfor, at den ringere blodtrykskontrol forfølger patienterne gennem det potentielt meget lange sygdomsforløb, og forværrer de lavtuddannedes fremtidsudsigter. Så der er behov for nye måder at tackle problemet på.
– Når nu det viser sig, at der på trods af, at vi har lige adgang, alligevel er social ulighed i behandlingen af forhøjet blodtryk, så betyder de lige vilkår måske ikke noget alligevel. Der må være en bedre måde at sikre behandlingen til lavtuddannede, så vi kan hjælpe alle, siger Maja Skov Paulsen.
Lægerne skal finde løsning
Årsagen til den ulige behandling har Maja Skov Paulsen ikke undersøgt i sin forskning. Men løsningen afhænger i høj grad af, at sundhedsvæsnet bliver bedre til at få budskabet ud, mener både hun og Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge, Gorm B. Jensen.
– Vi skal i sundhedsvæsnet være bedre til at sikre, at alle patienter kommer til kontrol, tager sin medicin og får behandlet sit forhøjede blodtryk, siger Gorm B. Jensen.