Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima er et offentlig-privat partnerskab. Fødevarestyrelsen driver sekretariatet i Innovationspartnerskabet. Partnerskabet har pt. 138 partnere. Partnerkredsen inkluderer hele den danske detailhandel , en række sundhedsorganisationer og brancheorganisationer og en del enkeltvirksomheder.

Partnerskabets overordnede mål er at øge udbud, tilgængelighed og efterspørgsel af sundere produkter og måltider betragteligt og derigennem være med til at forbedre danskernes spisevaner.

Partnerne skal arbejde aktivt i partnerskabet med ét eller flere indsatsområder;

  • Øge udbud og tilgængelighed af sundere fødevarer og måltider (inkl. fx Nøglehulsmærket)
  • Produktinnovation med mere fuldkorn, fisk og grønsager i alle kategorier
  • Produktinnovation med mindre salt, sukker og/eller mættet fedt
  • Øge markedsførings- og kommunikationsindsatsen for sundere fødevarer og måltider
  • Påvirkning af forbrugernes bevidsthed om madens betydning for det gode og sunde liv

Hjerteforeningens repræsentant Natasha Selberg kan kontaktes på [email protected]