For at overleve et hjertestop er det helt afgørende at modtage førstehjælp inden for få minutter. Sker det ikke, kan personen være død, når den professionelle hjælp når frem.

Problemet i Danmark er dog, at alt for få mennesker ved, hvordan de skal yde hjælp, hvis de bliver vidne til et hjertestop. Det er nemlig altafgørende, at personer, der overværer et hjertestop, kan bidrage med førstehjælp.

Hjerteforeningen opfordrer til, at alle danskere lærer livreddende førstehjælp.

Oplever du en person, der falder om med hjertestop, er det allervigtigste, at du gør noget.
Om man kan livreddende førstehjælp eller ej, så er det vigtigt, at man kaster sig ud i det – ringer 1-1-2 og giver hjertemassage med 30 tryk og 2 indblæsninger til munden, indtil professionel hjælp når frem.

Husk, du kan ikke mere skade end gavn, og du vil få hjælp undervejs af det veluddannede personale på alarmcentralen.

Vi har også lavet en række små videoer, der viser dig i detaljer, hvordan man giver hjertemassage og kunstigt åndedræt, hvordan man bruger en hjertestarter, og hvad man skal være opmærksom på ved genoplivning af børn. 

Se dem her: