Alle sundhedspersoner har tavshedspligt. En sundhedsperson må derfor som udgangspunkt ikke give oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger videre – uden patientens samtykke.
Der er en række undtagelser, hvor personalet af hensyn til din behandling eller af andre væsentlige hensyn må videregive oplysninger uden først at have fået din accept. Du kan dog altid på forhånd frabede dig, at oplysninger om dig gives til andre sundhedspersoner, pårørende, myndigheder eller andre.
Det kan i visse tilfælde have konsekvenser for din undersøgelse og behandling, hvis sundhedspersonalet ikke må udveksle oplysninger. Det kan derfor anbefales, at du snakker med personalet om de eventuelle konsekvenser af, at du ikke ønsker, at der bliver videregivet oplysninger.
Hvad er fortrolige oplysninger?
Oplysninger om helbred samt personlige og økonomiske forhold er fortrolige oplysninger. Tavshedspligten omfatter for eksempel oplysninger om diagnoser og undersøgelser, indlæggelse på et sygehus, behandling på en skadestue, sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler, strafbare forhold, privatøkonomi, gæld, formue og skatteforhold etc. som en patient kan have fortalt om i forbindelse med sin indlæggelse. Langt de fleste oplysninger om en patient, som sundhedspersonalet får kendskab til i forbindelse med arbejdet, er derfor fortrolige.
Tavshedspligt mellem sundhedspersoner
Tavshedspligten gælder som hovedregel også mellem sundhedspersoner på sygehuset og i forhold til for eksempel patientens egen praktiserende læge. Når du ikke er i gang med et behandlingsforløb, skal du derfor som udgangspunkt give et mundtligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v., før en sundhedsperson må videregive oplysninger til en anden sundhedsperson.
Når du er i gang med et undersøgelses- eller behandlingsforløb, må de sundhedspersoner, som er involveret i dit forløb, udveksle de informationer, der er nødvendige i behandlingen af dig. Man regner med, at patienten er indforstået med det og endda forventer, at det sker i nødvendigt omfang.
Det betyder, at relevante oplysninger om din behandling bliver udvekslet mellem de sundhedspersoner, der er involveret i din undersøgelse og behandling, og at oplysningerne bliver givet videre, hvis du for eksempel bliver overflyttet til behandling på en anden afdeling eller et andet sygehus.
Den læge eller speciallæge, som har henvist dig til behandling, modtager et udskrivningsbrev fra sygehuset om den behandling, du har modtaget, hvad sygehuset har fundet ved undersøgelserne, og hvilken behandling man har iværksat.
Du kan altid frabede dig, at sundhedspersonalet udveksler disse oplysninger. Personalet vil i så fald informere dig om, hvilke konsekvenser det kan have for din undersøgelse eller behandling, at de ikke kan udveksle informationerne.
Tavshedspligt overfor pårørende
Patientens ægtefælle, samlever, nære slægtninge og andre pårørende er i juridisk forstand at betragte som “uvedkommende” i forhold til patientens fortrolige helbredsoplysninger m.v. Selvom det for det meste – og især ved alvorlige og livstruende sygdomme – kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsforløbet, skal du som patient give et samtykke, hvis du ønsker, at dine pårørende får fortrolige oplysninger om dig.
Der kan være nogle oplysninger, som du gerne vil dele med dine pårørende og andre oplysninger, som du ikke ønsker at dele. Sundhedspersonalet vil respektere dine ønsker. Sundhedspersonalet må heller ikke give oplysninger om forhold til dine pårørende “under fire øjne”, uden at du får noget at vide om samtalen.
I det tilfælde, at du ikke selv kan varetage dine egne interesser, for eksempel fordi du er bevidstløs i længere tid, eller fordi du af andre årsager ikke kan modtage informationer og tage beslutninger på egne vegne, vil de pårørende blive inddraget i beslutningerne omkring din behandling og i den anledning modtage de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling.
Hvis der er oplysninger, som tyder på, at du ikke under nogen omstændigheder ønsker dine pårørende involveret, vil personalet respektere dette.
Tavshedspligt overfor forældre
Når det gælder børn og unge under 18 år, har sundhedspersonen ikke tavshedspligt over for forældrene eller dem, der har forældremyndigheden. Som udgangspunkt skal forældre aktivt informeres om deres børns forhold.
Det kan dog være nødvendigt med tavshedspligt over for forældre, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene, som taler imod at udlevere informationer om behandlingen. Det kan være i situationer, hvor oplysninger kan give anledning til alvorlige konflikter, for eksempel hvis de inddrager seksuallivet. Oplysning om, at barnet eller den unge er i live, og hvor de opholder sig, skal altid videregives til forældrene. Det er sundhedspersonalet som i dialog med barnet/den unge tager stilling til, i hvilket omfang forældrene skal informeres.
Oplysninger til andre formål
Hvis der skal gives oplysninger til andre formål end til brug for behandling, for eksempel til de sociale myndigheder, arbejdsgiver, politiet, forsikringsselskaber osv., kræver det som hovedregel, at man giver sit skriftlige samtykke hertil. Et skriftligt samtykke er gældende i et år, hvis ikke man trækker det tilbage forinden.
Der findes enkelte undtagelsestilfælde, hvor sundhedspersonen kan give oplysninger videre uden samtykke til andre formål end behandling. Det kan for eksempel være ved efterforskning af meget alvorlig kriminalitet, eller hvor det direkte følger af lovgivningen. Hvis sygehuset videregiver oplysninger om dig til andre formål end til behandling, har du ret til at blive orienteret om det og om, hvad formålet er.
Hvis du mener, at der uberettiget er blevet videregivet helbredsoplysninger om dig, kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Tavshedspligt om afdøde
Tavshedspligten bliver ikke ophævet, fordi en patient dør.
De nærmeste pårørende har dog mulighed for at blive oplyst om årsagen til patientens død, om hvordan patienten døde, og om det sygdomsforløb som ledte op til døden.
De pårørende har kun mulighed for at få informationer om det sygdomsforløb, der lå umiddelbart forud for døden og ikke eventuelle tidligere sygdomsforløb.
Før de nærmeste pårørende kan få oplysningerne, skal den læge, som havde ansvaret for patienten op til dødstidspunktet, vurdere, om det kunne stride imod patientens ønske, at informationerne bliver udleveret, for eksempel hvis patienten har frabedt sig, at det sker, eller om hensynet til patienten i øvrigt gør, at personalet vurderer, at oplysningerne ikke skal gives videre. Det kan være i tilfælde, hvor der fremgår oplysninger i journalen, som personalet ikke er sikker på, at patienten ville have ønsket at dele med andre.
Personalet vil altid respektere en afdød patients ønsker, hvis de har kendskab til dem for eksempel, fordi der er gjort notater i journalen eller andet sted, eller hvor personalet er orienteret mundtligt om dem.
Hvem må hente oplysninger om dit helbred fra elektroniske systemer?
Når du er i et behandlingsforløb, kan din praktiserende læge, speciallæge, sundhedspersonalet på sygehuset og andre sundhedspersoner, som deltager i den aktuelle behandling af dig, indhente de oplysninger, der er nødvendige for at behandle dig.
Du har ret til at frabede dig, at de indhenter oplysningerne.
Elektronisk journal, e-journal på sundhed.dk
Efter 1. oktober 2008 bliver journaldata om sygehusbehanding overført til sundhedsjournalen, der er en national elektronisk journal. Her kan praktiserende læger, speciallæger, læger på sygehuse og andre sundhedspersoner indhente de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med en aktuel behandling af dig.
Du kan frabede dig, at den behandlende læge eller anden behandlende sundhedsperson indhenter oplysninger fra sundhedsjournalen.
Du kan selv se dine journaldata på adressen www.sundhed.dk, hvis du har NemID eller en digital signatur. Der er indlagt en automatisk forsinkelse, så journaloplysningerne tidligst kan ses tre dage efter, de er indført i journalen. For eventuelle prøver bliver forsinkelsen regnet fra det tidspunkt, hvor prøven blev taget. Fordi journalsystemet skal opdateres, før du kan se oplysningerne, kan der opstå en ekstra forsinkelse på op til to dage. Du skal altså regne med, at der kan gå mellem tre og fem dage, før oplysninger i journalsystemet er tilgængelige for dig i sundhedsjournalen.
Sundhedspersonale må kun indhente oplysninger fra de elektroniske systemer, hvis de skal bruges i den aktuelle behandling af dig. De må også kun indhente oplysninger, som er nødvendige for behandlingsforløbet.
Registrering af sundhedspersoners indhentning af elektroniske oplysninger
Når sundhedspersoner indhenter oplysninger om dig, bliver det altid registreret elektronisk. Hvis dine oplysninger indhentes via sundhed.dk, kan du her ved hjælp af din NemID eller digitale signatur se, hvem der har indhentet oplysningerne og hvornår. Regionen kontrollerer ved stikprøver, at indhentningen af oplysninger har været berettigede.
DU KAN LÆSE MERE HER
- Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, Kapitel 9
- Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsområdet
- Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med efterfølgende ændringer
- Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger
- Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt – dialog og samarbejde med patientens pårørende
- Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
- Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
- Om sundhedsjournalen: www.sundhed.dk.