Blod er den væske, der forsyner kroppen med bl.a. næring og ilt til cellerne og fører affaldsstofferne væk fra cellerne. En voksen har i gennemsnit ca. 5 L blod i kroppen. Det består af blodplasma og blodceller. Blandt blodcellerne findes der overordnet set tre typer af celler: erythrocytter (røde blodlegemer), leukocytter (hvide blodlegemer) og trombocytter (blodplader). Omkring 54% er plasma, 45% røde blodceller, og hvide blodceller og blodplader er begge under 1%.
Røde blodlegemer
Røde blodlegemer ligner små discs på omkring 7 mikrometer og indeholder hæmoglobin, som transporterer ilten fra lungerne til kroppens væv. Derefter optager det kuldioxid, som føres væk fra vævene til lungerne, hvor det udåndes. Cellerne dannes i knoglemarven og har en levetid på ca. 120 dage i blodet.
Det totale overfladeareal af de røde blodlegemer er omkring 2.000 gange større end kroppens overfladeareal. Genetisk bestemte molekyler på overfladen af de røde blodlegemer bestemmer blodtypen (f.eks. AB0-systemet og Rhesus-systemet). Når man har anæmi (blodmangel), undersøges to ting: 1) Blodprocenten, som er blodets indhold af hæmoglobin og 2) hæmatokrit-værdien, som er andelen af røde blodlegemer i forhold til fuldblod. Desuden kan man undersøge røde blodlegemers størrelse, hvilket siger noget om knoglemarvens funktion.
Hvide blodlegemer
Hvide blodlegemer har en størrelse på 10-14 mikrometer og udgør de vigtigste elementer af kroppens immunforsvar. De fjerner døde og gamle celler samt forsvarer kroppen mod infektioner fra vira, bakterier, parasitter og svampe. De produceres i knoglemarven og har en levetid fra få timer til mange år. Deres arbejde foregår primært uden for blodbanen i kroppens bindevæv, hud og organer, hvor de kan beskytte kroppen mod indtrængende mikroorganismer.
Leukocyttallet i blodet er en indikator for sundhedstilstanden, idet ændringer i niveauet af leukocytter kan være udtryk for infektion eller anden sygdom. Høje værdier skyldes hyppigst infektioner, men kan også skyldes knoglemarvssygdom, en kræftsygdom forgiftninger eller visse typer af medicin. Lave værdier skyldes oftest en knoglemarvsdepression og svære infektioner med påvirkning af hele kroppen, men kan også skyldes autoimmune reaktioner, kronisk leversygdom eller vitamin B12- eller folatmangel.
Blodplader
Blodplader har en størrelse på 3 mikrometer og er central i hæmostasen, dvs. den proces hvorunder blodet størkner. Blodplader produceres i knoglemarven. Hvis antallet af blodplader er for lavt, kan blødninger forekomme, og omvendt kan der dannes blodpropper, hvis antallet af blodplader er for højt. Blodplader er derfor vigtige faktorer inden for blodcirkulationen. Når der forekommer en revne på et blodkar, bliver blodpladerne udsat for kollagen-fibre fra karvæggen, hvilket fører til at blodpladerne dels aktiveres og dels sætter sig på karvæggen, hvor revnen er forekommet.
Aktivering af blodpladerne sætter gang i en række processer, som gør, at blodpladerne ændrer form og klumper sig sammen og dermed lukker for skaden. I langt de fleste tilfælde er dette en hensigtsmæssig proces, som beskytter kroppen mod tab af blod. Der forekommer dog også tidspunkter, hvor en propdannelse er uhensigtsmæssig, f.eks. ved en blodprop i de kar, der forsyner hjertet. Til dette findes der en lang række af forskellige former for medicin, som benyttes til enten af opløse blodpropper eller til at nedsætte sandsynligheden for en propdannelse, og som virker på forskellig vis i propdannelsesprocessen.