Hjertepatienter, der er ensomme, er særligt udsatte, viser ny forskning. Søg fællesskaber,  hvor du kan, og ræk ud til hjertepatienter, der føler sig ensomme, opfordrer Hjerteforeningens psykolog 

Af Mette Stougaard og Mia Løvstad   Foto: Hjerteforeningen 

De fleste af os oplever følelsen af at være ensom i vores liv både i kortere og længere perioder. Ensomhed kan være en ubehagelig følelse og dækker i virkeligheden over mange følelser, som vi kan opleve i forskellige grader gennem livet. Hjertepatienter er særligt udsatte, når det gælder ensomhed og det at føle sig alene. Det konkluderede forsker ved Hjertecentret på Rigshospitalet, Anne Vingaard Christensen, for et par år siden i et stort studie DenHeart, som er støttet af Hjerteforeningen.  

– Vi kunne se, at hjertepatienter føler sig ensomme, de har dobbelt så stor risiko for at dø og risikoen for et dårligere helbred var stærkt forbundet med ensomhed, siger Anne Vinggaard Christensen. 

I alt 13.463 danske patienter med hjertediagnoser som iskæmisk hjertesygdom, arytmi (red. uregelmæssig hjerterytme), hjertesvigt og hjerteklapsygdom deltog i undersøgelsen DenHeart, som fik stor opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. Her blev de spurgt ind til blandt andet deres helbred, herunder ensomhed. Undersøgelsen viste, at ensomhed var forbundet med et dårligere helbred blandt alle patienter uanset deres type af hjertesygdom – selv efter at der er taget højde for alder, uddannelsesniveau, andre sygdomme, BMI, rygning, alkoholindtag og om man tager sin medicin. 

– Et af de store fund i undersøgelsen var, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem det at bo alene og føle sig ensom. Man kan bo alene og ikke føle sig ensom, mens andre føler sig ensomme, selvom de bor sammen med nogen, forklarer Anne Vinggaard Christensen. 

Ingen at tale med
At du både kan føle dig ensom alene og sammen med andre uanset alder, kender Henning Sørensen til. De sidste 3,5 år har han haft sin gang som patientstøtter på hjerteafdelingen på Hjørring Sygehus. Her møder han ofte patienter og pårørende, der føler sig ensomme med deres hjertediagnose, selv om de har et netværk og familie. 

– Mange oplever dødsangst og ved ikke, hvem de skal tale med. De vil ikke belemre deres ægtefælle eller familie med de bekymringer og tanker, de bærer rundt på, siger Henning Sørensen.  

Han er selv hjertepatient og lider af atrieflimren. Hans opgave som patientstøtte er at lytte til de indlagte patienter og støtte dem ud fra egne erfaringer.  

– Mange giver udtryk for, at de ingen har at tale med, når de kommer hjem fra hospitalet. Hvad gør jeg nu, spørger de mig. Jeg prøver at tale dem til ro ved at forklare, at ”I dør ikke af det her, men I skal lære at leve med jeres hjertesygdom”, siger Henning Sørensen.      

Også på Hjertelinjen ringer hjertepatienter og pårørende ind og sætter ord på deres ensomhed. Det fortæller psykologfaglig konsulent Tania Boriths Lund Pedersen. 

– Ensomhed og bekymringer fylder en del i samtalerne. Der kan være stor forskel på, hvornår og hvordan folk føler sig ensomme. Nogle af de faktorer, der kan spille ind, er, hvorvidt de er på arbejdsmarkedet, gift eller enlige, har børn, en stor venneflok osv. Fælles for mange er følelsen af at stå alene med oplevelsen samt tankerne om ikke at ville belaste sine nærmeste. Mange er bekymrede for deres pårørende. De forsøger at undgå at belaste dem for meget og skåne dem ved ikke at sætte ord på deres ensomhed, siger Tania Boriths Lund Pedersen. 

Det at få en hjertesygdom griber drastisk ind i livet, og hverdagslivet ændrer sig med et slag. Pludselig skal man forholde sig til en række nye opgaver i hverdagen, og ens egne aktiviteter kan blive begrænset. Det sætter gang i mange spørgsmål som fx: ”Er jeg den eneste, der har det sådan?”, ”hvordan skal jeg tale med mine nærmeste om det?” og ”bliver mit liv nogensinde lige så godt som før?”, forklarer Tania Lund Boriths Pedersen. 

– De kæmper en indre kamp med deres følelser og tanker. Mange oplever, at de må sige farvel til fællesskaber på grund af deres hjertesygdom. Så skal de i gang med at opsøge nye, hvilket kræver en del overskud, som man måske ikke føler, at man har på det tidspunkt, siger Tania Boriths Lund Pedersen.  

En hjerteven skal bryde ensomhed
Heldigvis kan ensomhed forebygges og bekæmpes. Men det kræver, at vi begynder at se ensomhed som en risikofaktor på linje med fx overvægt og forhøjet kolesterol. Det mener Mitti Blakø, klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende ved Rigshospitalet. Hun undersøger i øjeblikket, om et socialt netværk kan bryde ensomheden blandt svært ensomme hjertepatienter og gøre dem mere robuste i forhold til at håndtere livet med en hjertesygdom. Ved hjælp af en såkaldt ”hjerteven” vil de til foråret aktivere et netværk på omkring 20 hjertepatienter, der har haft en blodprop i hjertet og føler sig ensomme. Helt konkret kobles en hjerteven sammen den ensomme hjertepatient, som kan være en nær pårørende fx en ægtefælle, søster, ven eller en hjertepatient med samme diagnose.     

– Hjertevennen kan være en, som hjertepatienten kan tale med, eller hjertevennen kan   støtte hjertepatienten til at få gået en tur, stoppe med at ryge eller lignende. Det er et forsøg på at hjælpe de svært ensomme ved at aktivere et socialt netværk omkring dem, siger Mitti Blakø.    

Også de pårørende kan have det svært, og de kan være i tvivl om, hvad de skal stille op, forklarer Mitti Blakø. 

– Mange pårørende er usikre på, hvordan de skal støtte. Det er der flere årsager til. Det kan være grænseoverskridende for den pårørende at spørge ind til den hjertesyge. Andre er bange for, at de presser hjertepatienten for lidt eller for meget, siger hun. 

Sådan oplevede Claus Smidt det, da hans kone Ingrid fik en bypassoperation i 2014. Det kom som et chok, at hun var syg. Det havde parret ikke regnet med.  

– Ingrid blev så bange for mange ting efter sin operation – jeg lå og kørte hende til alt. Vi snakkede ikke sammen, men vi tog på nogle ture. Man falder jo død om, hvis bare man sidder stille og kigger på hinanden, siger Claus Smidt.  

Hans strategi har været at arbejde sig ud af problemerne og holde sig i gang. Det fik tankerne væk.  

– Jeg synes generelt, at der mangler noget for pårørende, når man bliver udskrevet fra hospitalerne. Vejledning om, hvordan man skal håndtere tiden efter. Hvor meget kan de klare? Jeg gik på listetæer, for jeg var bange og bekymret for ting, der kunne gå galt, siger Claus Smidt. 

Svært at navigere
Tania Boriths Lund Pedersen taler med mange pårørende, som efterlyser redskaber til, hvordan de kan støtte den hjertesyge og samtidig passe på sig selv.    

– Mange pårørende finder det svært at navigere i rollen som pårørende, fordi de ikke bliver tilstrækkeligt inddraget, eller fordi de ikke føler, at de har ret til at snakke om deres egne følelser og tanker. Der kan nemt opstå misforståelser mellem patienter og pårørende, fordi den pårørende så gerne vil hjælpe, at vedkommende kommer til at overtage og umyndiggøre den sygdomsramte, siger Tania Boriths Lund Pedersen. 

Det er derfor en god idé at sætte ord på de tanker, følelser og intentioner, du sidder med som pårørende. Snak om de bekymringer, der fylder, men aftal gerne nogle tidspunkter for denne snak, så det ikke kommer til at fylde hele tiden og være alt, I snakker om. Forsøg også at lave nogle konkrete aftaler i forhold til, hvornår og hvad der skal hjælpes med, anbefaler Hjerteforeningens psykolog.   

  

Vi bør forholde os til ny viden
Netop fordi at der er så tæt en sammenhæng mellem mental sundhed, herunder ensomhed, og hjertesygdom, er det et af de vigtige fokusområder i Hjerteforeningens indsats. Den nye viden om ensomhed og hjertesygdom bør sundhedsvæsenet forholde sig til, mener Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen. Hun peger på, at ensomhed kan føre til både angst og depression.  

– Overordnet er vi bekymrede for, at hjertepatienterne får sværere ved at leve deres liv godt, fordi vi ved, at det at føle sig ensom er en risikofaktor både for at udvikle hjertesygdom og for, at man lever dårligere med den hjertesygdom, man har. Det er vi som mennesker og samfund nødt til at forholde os til og et problem, som vi bør gøre noget ved, siger Anne Kaltoft. 

Hun henviser til, at coronapandemien også påvirkede hjertepatienters mentale helbred.  Flere hjertepatienter oplevede ensomhed som følge af nedlukning og restriktioner. Det viste en rundspørge i Hjerteforeningens brugerpanel, som blev gennemført i februar 2021. Hver fjerde hjertepatient svarede, at de har følt en svær grad af ensomhed under coronakrisen. 

– Mental sundhed og hjertesygdom hænger tæt sammen. Det er derfor helt centralt, at vi alle tager et ansvar for hinanden, dyrker fællesskabet, taler med dem, vi kender, og folk, vi aldrig har mødt. Men sundhedsvæsenet spiller også en vigtig rolle. Personalet skal også spørge ind til og tage hånd om ensomhed, da det ud over at forringe patienternes livskvalitet har betydning for hjertepatienternes prognose. Omvendt ved vi også, at positive sociale relationer og social støtte er beskyttende faktorer i sygdomsforløbet, slutter Anne Kaltoft. 

Hvad er ensomhed?
I forskningslitteraturen defineres ensomhed typisk som en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår som følge af en oplevet uoverensstemmelse mellem ønskede sociale relationer og faktiske sociale relationer. Som mennesker har vi grundlæggende behov for at knytte bånd til andre og høre til. Følelsen af ensomhed er relateret til dette universelle behov, men er ifølge definitionen også forbundet med den enkeltes subjektive behov og vurdering af egne sociale relationer. 
Kilde: Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017, DEFACTUM. 

 Hvor mange er ensomme?
Omkring 380.000 voksne i Danmark føler sig svært ensomme. Det svarer til cirka 8 procent af den voksne befolkning.
Mere end hver tyvende hjertepatient er svært ensom. Det er især kvinder og yngre hjertepatienter, der er svært ensomme samt hjertesvigtspatienter og hjertepatienter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse.
Hver tiende hjertepatient, som er kvinde og under 65 år, er svært ensom.
1 ud af 13 hjertesvigtspatienter føler sig svært ensom.
Kilder: Livet med en hjertesygdom – en undersøgelse af hvordan hjertepatienter oplever livet med en hjertesygdom og mødet med sundhedsvæsenet, oktober 2021.
Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017, DEFACTUM,  

 

Gode råd til at undgå ensomhed  

Sig det højt 
Tal med andre, så du ikke føler dig ensom og sidder for meget alene med dine tanker. Sig gerne højt til familie og venner, at du er ensom, så din omgangskreds bliver opmærksom på problemet. 

 Gåture 
Husk telefonsamtaler med venner og familie eller gå en tur sammen med andre. Det kan både give energi og glæde at bevæge sig ude i naturen. En gåtur i selskab med andre kunne være et fast indslag én eller flere gange om ugen. Prøv fx en af vores hjertestier, som du finder på hjerteforeningen.dk/hjertestier  

Dyrk (alternative) fællesskaber 
Vi mennesker er sociale væsner, og de fleste af os har brug for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Man kan sagtens være omgivet af mange mennesker og stadig føle sig alene. Det er derfor vigtigt at føle sig som en del af et integreret fællesskab. Opsøg andre, der deler de samme mål, værdier eller interesser. Hvis du er glad for at strikke, kan du fx dele dine resultater og få inspiration fra andre via et online fællesskab. Det kan også være meningsfuldt at melde sig til et frivilligt arbejde, hvor du føler, at du hjælper andre og har en særlig rolle.  
Kilde: Tania Boriths Lund Pedersen, psykologfaglig konsulent i Hjerteforeningen. 

Hvis du vil hjælpe andre:

Tal om ensomhed 
Fortæl det, du nu ved, at ensomhed er en naturlig følelse, og at ingen derfor er alene om det. 

Gør en indsats for at se de mennesker, der er omkring dig 
Kig dem i øjnene og hils. På den måde får ingen lov til at føle sig usynlig.

Vær venligt vedholdende
Når man har følt sig ensom længe, kan det være overvældende pludselig at blive set og inviteret ind.

Tag initiativ til nye relationer
Byd din nabo på kaffe, invitér et par stykker fra fodboldholdet med hjem eller sæt dig og slå en sludder af med den ældre dame på bænken. 

Bliv frivillig
Der er rigtig mange tilbud, der hjælper mennesker, der føler sig ensomme. 

Gør de grupper og fællesskaber, du indgår i, mere åbne
Invitér en kollega med ned til frokost. Hils på de nye – og de stille.
Kilde: Folkebevægelsen mod ensomhed.

Brug for hjælp?
Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00. Rådgiverne sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for at tale med nogen.