De såkaldte superfoods – fødevarer med angiveligt særligt mange positive egenskaber – storhitter og fylder i damebladsspalter og på supermarkedshylder. Men hvad er de, og hvad kan de? Og hvordan påvirker de hjertet?

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Man kan næsten få brug for et leksikon, når man læser om de nyeste fødevaretrends. Quinoa, hampefrø og chia er de seneste år udråbt som rene superfoods – særligt sunde fødevarer – og fra at være forbeholdt helseguruer og urtehuse så er mange af sagerne efterhånden til at opdrive selv i Netto og Fakta. Og når de nu får stemplet superfoods, så må de jo virkelig være super. Men hvad betyder det egentlig?

– Superfoods er et modeord for fødevarer, som potentielt indeholder en stor koncentration af næringsstoffer som vitaminer, mineraler, antioxidanter og sunde fedtsyrer – ofte i koncentreret form. De lovprises for angiveligt at have en række ekstraordinære egenskaber som at være slankende, styrke fordøjelsen og immunforsvaret og virke forebyggende på hjerte-kar-sygdomme, forklarer Natasha Selberg, sundhedskonsulent i Hjerteforeningen, og tilføjer et stort men:

– Mange af dem har dog ikke videnskabelig dokumentation for, at de virker helbredende eller på anden måde særligt godt, så derfor bør man ikke gå ud fra, at de er et afgørende supplement i en i øvrigt varieret kost.

Spis efter kostrådene
Natasha Selberg anbefaler, at man spiser efter de officielle kostråd, som lyder: spis frugt og mange grøntsager, spis mere fisk, vælg fuldkorn, vælg magert kød og kødpålæg, spis mindre mættet fedt, vælg magre mejeriprodukter, drik vand, spis mindre sukker, og spis mad med mindre salt.

Gør man det, kan man sagtens supplere med superfoods, som kan bidrage med lidt – måske kærkommen – variation til menuen og nyt til smagsløgene.

Hvis du vil udvide ingredienslisten i køkkenet og have nye hjertevenlige smagsoplevelser med superfoods, så læs med her:

Chiafrø:
Små frø fra en blomsterplante af myntefamilien, der vokser i Mexico og Guatemala. De er især rige på n-3 fedtsyrer, som nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom. Chiafrø indeholder dog også en del n-6 fedtsyrer, som ifølge nogle studier ligefrem kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Derfor, som med så meget andet: Alt med måde.

Chiafrø har også et højt indhold af kostfibre, nemlig 34 gram kostfibre pr. 100 gram chiafrø. Da chiafrø udvider sig mange gange, når de kommer i kontakt med vand, holder de maven mæt i længere tid. Drys dem på yoghurten eller brug dem i grød.

Opskrift på mini-daddelscones med chiafrø

Hampefrø:
Hampefrø kommer fra hampplanten, som rigtigt nok er samme art, som marihuana kommer fra. Hamp er længe blevet brugt til forskellige ting som reb, tøj og endda papir, men har senest fået opmærksomhed på grund af sit høje indhold af essentielle fedtsyrer, ligesom chiafrø. Hampefrø kan som chia drysses på morgenmaden.

Kakaonibs:
Små sprøde, soltørrede stykker af kakaobønner fra kakaofrugten. Disse stykker kakaobønner bliver normalt malet fint til kakaopulver, men bliver her bevaret som kakaonibs, der især er lækre på havregrød, i brød og boller eller kan nydes som de er sammen med en håndfuld mandler og rosiner.

Kakaobønnen indeholder de opkvikkende stoffer koffein og theobromin, men også antioxidanter, herunder flavonoider, da de synes at styrke immunsystemet og beskytte kredsløbet. Der mangler dog sikker videnskabelig dokumentation på området.

Mørk chokolade med mindst 70% kakaoindhold har ligeledes belæg for at nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdom.

Opskrift på chokoladepastiller med mørk chokolade

Quinoa:
De små runde frø dyrkes i landene omkring Andesbjergene i Sydamerika og indeholder modsat korn og ris en del af det hjertevenlige umættede fedt – både enkeltumættet fedt og omega-3-fedtsyrer, der er gavnlige for blodets indhold af det gode HDL-kolesterol. Frøene er desuden rige på vandopløselige kostfibre, som sænker mængden af det skadelige LDL-kolesterol i blodet. Quinoa indeholder også gode antioxidanter, der beskytter imod åreforkalkning og blodpropper. Endelig påvirker quinoa blodsukkeret i mindre grad end andre stivelsesrige fødevarer.  Årsagen er kombinationen af fibre, fedt og proteiner af høj biologisk værdi, som gør, at blodsukkeret stiger langsommere.

Quinoa skal koges før brug og kan puttes i brød og andet bagværk, blandes i havregrøden, bruges afkølet i salater eller erstatte fx ris og pasta i aftensmaden.

Opskrift på svampepaté med quinoa

Tang:
Tang har et højt indhold af en række vitaminer og mineraler – fx jern – og er rig på n-3 fedtsyrer. Desuden har tang den såkaldte umamismag, der giver maden fylde og kan betyde, at vi behøver mindre salt i maden til glæde for blodtrykket. Tang har få kalorier og et højt indhold af fibre, men vi spiser det ofte i meget små mængder, så det kan ikke erstatte andre fiberholdige fødevarer som grove grønsager og fuldkornsholdige fødevarer.

Vær opmærksom på, at nogle tangarter kan indeholde stort indhold af arsen og cadmium, der er sundhedsskadeligt.

Tang kan spises rå, kogt, bagt, ristet, tørret, granuleret eller stegt.

De fleste produkter kan købes i velassorterede supermarkeder og i helsekostbutikker.