<p spellcheck="true">Jo større dit hoftemål er, jo bedre beskyttet er du mod for tidlig død. Har du smalle hofter, må du i højere grad ty til motion. Det viser ny forskning støttet af Hjerteforeningen</p>

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

jane_nautrup_oestergaard

Har du langt rundt om hofterne, har du gode chancer for et langt liv. Smalle hofter udgør derimod en øget risiko for tidlig død, viser Jane Nautrup Østergaards nyeste forskning. Det er en af den slags resultater, der straks fører til det vigtige spørgsmål:

Er det sundere at have brede end smalle hofter?

 – Næsten alle undersøgelser har vist, at jo bredere hofter, jo lavere dødelighed. Den beskyttende effekt af brede hofter er størst ved hoftemål omkring 100 centimer. Men jeg vil hellere vende det om og sige, at det formentlig ikke er de brede hofter, der beskytter mod for tidlig død, men de smalle hofter der giver øget risiko, siger Jane Nautrup Østergaard.

Redningskransen til de smalhoftede er motion
De smalle hofter er ikke kun et tegn på, at du ikke har fedt på hofterne, forklarer Jane Nautrup Østergaard, men også at din muskelmasse er begrænset. Muskelmassen er afgørende for kroppens evne til at beskytte dig mod sukkersyge og hjertekarsygdomme.

Har du smalle hofter, er det derfor særlig vigtigt, at du dyrker motion. Jane Nautrup Østergaards forskning viser, at inaktive personer med smalle hofter har omkring 35 procent større risiko for at dø for tidligt i forhold til aktive personer med smalle hofter.

Jane Nautrup Østergaard har fået støtte fra Hjerteforeningen til at gennemføre forskningen under sit ph.d.-forløb ved Københavns Universitet, og resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Obesity.

Brede hofter tager skraldet
Som vi skrev for nylig, er det ikke fedtet på hofterne, men det på maven, der kommer efter dig og dit helbred. Forskning tyder også på, at fedtdepoterne på hoften kan fungere som en slags skraldespand for det fedt, der ellers ville flyde frit rundt i blodårene og gøre sin skade dér.

Desværre er der nok tale om en skraldespand, der selv bestemmer, om den vil fyldes op eller ej.

– Om man har en skraldespand til fedtsyrer på hofterne, er i stor grad genetisk bestemt. Det er ren spekulation, at man selv kan påvirke, hvor fedtet sætter sig, siger Jane Nautrup Østergaard.

Vigtigere at motionere end at tabe sig
Hjerteforeningens forebyggelsesansvarlige, Ida Enghave, mener heller ikke, at det er vægten, der er den vigtigste, når vi vurderer vores egen sundhed.

– Du kan ikke selv bestemme, hvor dit fedt sidder henne. Så i stedet for at fokusere på at tabe dig og tabe dig de ”rigtige” steder er det langt vigtigere at dyrke motion, siger Ida Enghave.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med motionen, kan du få 6 lette tips lige her.