Besvimelse er et akut og kortvarigt tab af bevidsthed, som skyldes nedsat forsyning af blod til hjernen. Tilstanden kan have mange årsager og bør blive undersøgt, hvis du besvimer mere end én gang.

Besvimelse er et faretegn, hvis du besvimer uden forudgående symptomer, eller hvis du forinden har symptomer fra hjertet såsom hjertebanken, brystsmerter eller åndenød. I disse tilfælde kan det skyldes rytmeforstyrrelser fra hjertet, som bør undersøges af en læge.

Hvis du forud for besvimelse oplever generelt ubehag, smerte eller kvalme, kan tilstanden have mere fredelige årsager, om end det kan føles ubehageligt.

Undgå at besvime ved at sørge for en god væskebalance, undgå udløsende faktorer og aktivér dine lægmuskler, hvis du skal stå op i lang tid.

Læs mere