Der findes overordnet to typer blodpropper i armen: blodpropper i vener og i arterier (pulsårer). En blodprop i armen vil derfor føles og opleves forskelligt, alt efter hvor blodproppen sidder. Blodpropper i vener kan sidde i de overfladiske eller dybe vener.
En overfladisk blodprop sidder i de små vener lige under huden og giver typisk rødme, varme og ømhed. Ofte kan man mærke den betændte blodåre som en hård, øm streng eller snor under huden i et afgrænset område.
En blodprop i en dybere vene er mere alvorlig. Her vil symptomerne ofte være mere udbredte med hævelse af hele eller dele af armen, smerter, tyngdefornemmelse og en spændt eller varm arm, som kan få en rødlig eller blålig farve.
Blodpropper i arterier er sjældnere, men mere akutte, fordi de afbryder blodtilførslen til vævet. Symptomerne opstår typisk pludseligt og kan fx opleves som kraftige smerter, en kold og bleg arm, nedsat eller ophævet puls samt føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse i armen.
Fælles for alle typer er, at symptomerne ofte er nye og uden oplagt forklaring. Det er vigtigt at reagere hurtigt ved mistanke om blodprop i armen, især ved pludselige smerter, hævelse eller farveforandringer, da tilstanden kræver vurdering og behandling.

Blodpropper i vener kan udvikle sig over timer til dage. I starten kan det give relativt milde eller snigende symptomer. Derfor går nogle med gener i flere dage, før de reagerer. En overfladisk blodprop giver typisk lokale smerter og rødme.
En blodprop i en dyb vene vil oftere føles med udbredt hævelse, tyngdefornemmelse og tiltagende smerter i armen. Armen kan føles varm og ændre farve. Og symptomerne involverer typisk hele eller større dele af armen – ikke kun et afgrænset område. Fordi symptomerne kan udvikle sig gradvist, er der nogle, der går med symptomerne i flere dage, før de søger læge. Det føles nemlig ikke altid akut i starten. Tilstanden kræver dog en lægelig vurdering.
Blodpropper i arterier er mere alvorlige. De opstår som regel pludseligt og giver hurtigt tydelige symptomer, fordi blodforsyningen til armen bliver nedsat eller helt afbrudt. Det viser sig ofte som kraftige smerter, kulde og bleghed samt nedsat funktion, og tilstanden udvikler sig hurtigt. Denne type blodprop kræver hurtig lægelig vurdering og behandling.

Man ved ikke med sikkerhed, om man har en blodprop alene ud fra symptomer. Men kroppen giver ofte tegn, som bør tages alvorligt. Symptomerne afhænger af, hvor blodproppen sidder. I en arm kan det være smerter, hævelse, tyngdefornemmelse og farveforandring, mens det ved blodprop andre steder i kroppen vil være andre symptomer. Fx vil symptomer på en blodprop i hjertet typisk være trykken i brystet, åndenød eller smerter, der stråler ud i arm eller kæbe.
Selve diagnosen stilles af en læge på baggrund af symptomer, undersøgelse og relevante tests. Det kan være blodprøver, ultralydsscanning af blodkar eller andre billeddiagnostiske undersøgelser som CT- eller MR-scanning. Det afhænger af, hvor man mistænker blodproppen sidder. Det er vigtigt at blive undersøgt hurtigt ved mistanke, da tidlig diagnose og behandling kan begrænse skaderne og forbedre mulighederne for at komme sig.

En blodprop i armen bliver som udgangspunkt behandlet – ikke fjernet. Kroppen kan ofte selv nedbryde blodproppen over tid, og behandlingen har til formål at støtte denne proces. Ved blodpropper i vener, som er de hyppigste, gives typisk blodfortyndende medicin. Medicinen får ikke blodproppen til at forsvinde med det samme, men den forhindrer, at blodproppen vokser. Det giver kroppen mulighed for gradvist selv at nedbryde den, så den bliver mindre med tiden.
Ved en blodprop i en pulsåre er behandlingen ofte akut og har først til formål at genoprette blodforsyningen. Det kan kræve et kirurgisk indgreb, hvor blodproppen fjernes, særligt hvis der er risiko for varige skader på armen. Herefter gives der typisk medicin, som hæmmer blodets evne til at danne nye propper. Behandlingen tilpasses altid den konkrete situation.

En blodprop kan i nogle tilfælde godt gå væk af sig selv, men det afhænger af typen. Ved blodpropper i vener vil kroppen ofte gradvist kunne nedbryde blodproppen. Denne proces tager typisk uger til måneder. Derfor giver man som regel blodfortyndende medicin. Medicinen forhindrer, at blodproppen vokser. Det giver kroppen bedre mulighed for selv at nedbryde den.
Ved blodpropper i en pulsåre er situationen anderledes. Her er blodforsyningen til vævet nedsat eller afbrudt, og kroppen kan som regel ikke selv nå at kompensere hurtigt nok. Derfor kræver denne type blodprop ofte akut behandling for at genoprette blodgennemstrømningen.
Selvom kroppen i nogle tilfælde selv kan opløse en blodprop, vil man i praksis næsten altid tilbydes medicinsk behandling, fordi det reducerer risikoen for, at blodproppen vokser eller giver komplikationer.