Blodpropdannelse er en vigtig proces i kroppen og sørger for at lukke sår, så blødning forhindres. Der findes også processer i kroppen, der opløser blodpropper, så de ikke kommer til at lukke kar af og blokere for blodets gennemstrømning.
Når en blodprop dannes i et blodkar, er det ikke altid, at den opløses af sig selv. Som regel er det fordi, blodproppen dannes hurtigere end den opløses. Oftest skyldes det åreforkalkning, som bygges op over tid og skyldes KRAM faktorer – blodpropper ses derfor oftest hos ældre mennesker. Men blodpropdannelse kan også skyldes andre faktorer såsom et traume eller en genetisk fejl.
Symptomer på en blodprop
Der er forskellige typer blodpropper, der afhænger af, hvor proppen opstår. En blodprop i en pulsåre (blodkar der fører iltet blod fra hjertet til organerne) forårsager symptomer med det samme og kræver hurtig behandling – dette inkluderer fx blodprop i hjertet eller i lungerne. En blodprop i en pulsåre kan, afhængig af lokalisationen. En blodprop i et indre organ (fx hjerte eller lunger) kan give følgende symptomer:
- Pludselig og uventet åndenød – i hvile eller ved beskeden fysisk aktivitet
- Trykken for brystet eller brystsmerter
- Uventet hurtig hjertebanken
- Pludselig almen utilpashed eller besvimelse
- Blodigt opspyt
Hvorimod en blodprop i pulsåren af et ben eller en arm kan give følgende:
- Smerte
- Bleghed
- Kulde
- Føleforstyrrelser
- Lammelse
En blodprop i en blodåre (blodkar der fører afiltet blod fra organerne tilbage til hjertet) opstår langsommere end en blodprop i pulsårer og har mindre akutte symptomer, men kan også føre til livsfarlige situationer – dette inkluderer fx en blodprop i benet. En blodprop i benet kan løsne sig og sætte sig fast i en lunges pulsårer, hvorved der kan opstå en livsfarlig situation. En blodprop i en blodåre kan give følgende symptomer:
- Hævelse
- Varme
- Ømhed og smerte
- Rødme
- Ingen symptomer – især hvis blodproppen er lille
Har du mistanke om, at du har en blodprop, skal du akut tilkalde hjælp.
Livet efter en blodprop
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ofte stillede spørgsmål om blodpropper
Hvad er symptomerne på en blodprop?
En forbigående blodprop skyldes en midlertidig afbrydelse af blodtilførslen til et område. Det opstår næsten altid i en arterie, og symptomerne kan minde om dem ved en egentlig blodprop. Den opstår hyppigst i hjernen, hvor det kaldes en forbigående iskæmisk påvirkning (transitorisk iskæmisk attak, TIA). Her kan symptomerne være pludselig lammelse eller følelsesløshed i ansigt, arm eller ben, ofte i den ene side af kroppen, samt talebesvær, synsforstyrrelser, svimmelhed eller forvirring.
Mere sjældent kan en forbigående blodprop opstå i andre arterier, fx til arme eller ben, hvor den kan give forbigående smerter eller kraftnedsættelse.
I hjertet taler man normalt ikke om en forbigående blodprop, men om en midlertidig nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Det kan føles som anfald af brystsmerter, trykken eller åndenød, der forsvinder igen. Opstår der symptomer, er en forbigående blodprop et alvorligt advarselstegn, som kræver en lægelig vurdering.
Kan blodpropper forsvinde af sig selv?
Kroppen har et naturligt blodfortyndende system, som kan opløse meget små blodpropper eller propper, der kun kortvarigt blokerer et blodkar. Det ses fx ved forbigående blodpropper, hvor blodtilførslen hurtigt genoprettes, og symptomerne forsvinder igen, før der opstår varig skade.
At symptomerne forsvinder, betyder dog ikke, at tilstanden er ufarlig. En forbigående blodprop er et vigtigt advarselstegn om øget risiko for en egentlig blodprop. Blodpropper i arterier, som forsyner hjernen eller hjertet med iltrigt blod, er ofte tegn på underliggende sygdom og forsvinder sjældent uden behandling.
I hjertet kan en kortvarig nedsat blodtilførsel give brystsmerter eller trykken i brystet, som går i ro igen. Det kan dog være et udtryk for åreforkalkning og dermed en øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Uanset om symptomerne forsvinder eller ej, bør mistanke om blodprop altid føre til hurtig lægelig vurdering.
Hvordan føles en forbigående blodprop?
En forbigående blodprop skyldes en midlertidig afbrydelse af blodtilførslen til et område. Det opstår næsten altid i en arterie, og symptomerne kan minde om dem ved en egentlig blodprop. Den opstår hyppigst i hjernen, hvor det kaldes en forbigående iskæmisk påvirkning (transitorisk iskæmisk attak, TIA). Her kan symptomerne være pludselig lammelse eller følelsesløshed i ansigt, arm eller ben, ofte i den ene side af kroppen, samt talebesvær, synsforstyrrelser, svimmelhed eller forvirring.
Mere sjældent kan en forbigående blodprop opstå i andre arterier, fx til arme eller ben, hvor den kan give forbigående smerter eller kraftnedsættelse.
I hjertet taler man normalt ikke om en forbigående blodprop, men om en midlertidig nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Det kan føles som anfald af brystsmerter, trykken eller åndenød, der forsvinder igen. Opstår der symptomer, er en forbigående blodprop et alvorligt advarselstegn, som kræver en lægelig vurdering.
Hvad gør man, hvis man får en blodprop?
Hvis du får symptomer på en blodprop, er det vigtigt at reagere hurtigt. Tidlig behandling kan begrænse skaden og i nogle tilfælde redde liv.
Hvis du eller en anden får symptomer på en blodprop, skal du straks ringe 1-1-2. Vent ikke på, at symptomerne går over. Det er bedre at reagere en gang for meget end en gang for lidt.
Hvis man mistænker at have en blodprop i hjertet, oplever man ofte trykkende smerter i brystet, som kan stråle ud i arm, hals eller kæbe, samt åndenød, kvalme eller koldsved. Ved blodprop i hjernen kan symptomerne være pludselig lammelse i ansigt, arm eller ben (ofte i den ene side), talebesvær, synsforstyrrelser eller svimmelhed.
Mens du venter på hjælp, så sørg for ro, og undgå fysisk anstrengelse. Sid eller lig behageligt, og vær opmærksom på, om symptomerne ændrer sig. Hvis tilstanden forværres, og personen mister bevidstheden eller holder op med at trække vejret, skal man begynde hjerte-lunge-redning.
Kan man mærke, hvis en blodprop er på vej?
Man kan som udgangspunkt ikke mærke, at en blodprop er på vej, da den ofte opstår pludseligt. I nogle tilfælde kan kroppen dog give forvarselstegn i timer eller dage inden. Ved en blodprop i hjertet kan det fx være trykken eller ubehag i brystet, åndenød, usædvanlig træthed eller smerter, der stråler ud i arm, ryg eller kæbe.
Disse tegn kan blive overset, fordi de kan være milde eller gå over af sig selv. Det er dog vigtigt at tage dem alvorligt, da de kan være en advarsel om øget risiko for en egentlig blodprop. Oplever man pludselige symptomer fra hjerte eller hjerne, skal man reagere med det samme og ringe 1-1-2, da hurtig behandling kan være afgørende.
Ordforklaringer
- Arterie: Arterier kaldes også pulsårerne og er de blodårer, der fører blodet fra hjertet ud i kroppens mindre blodårer.
- Vene: En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet. Det iltede blod føres med arterier til kroppen, som forsynes med ilt og næringsstoffer.
- Kranspulsårerne (koronararterier): Kranspulsårerne er de årer, der løber langs hjertets overflade og leverer iltet blod direkte til hjertemusklen.
- Aorta (hovedpulsåren): Hoverpulsåren er karret, der forbinder hjertet med kredsløbet i kroppen.
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Hjertet kalder på dig
Hver 2. dansker bliver ramt af hjertesygdom.
Med din støtte kan vi styrke forskning, forebyggelse og hjælp til dem, der lever med hjertesygdom tæt på.
Sammen kan vi redde liv – og give flere mulighed for et hjertesundt liv.
Støt i dag og red liv
