Dit hjerte skal stimuleres af en impuls fra hjertets elektriske system for at pumpe blod rundt i kroppen. Forstyrrelser i dette system gør, at dit hjerte ikke virker normalt. Hjertets normale rytme aktiveres af den elektriske impuls, der opstår i sinusknuden og kaldes sinusrytmen. Arytmi er betegnelsen for alle hjerterytmer, som ikke er sinusrytmen. Derved kan det slå for langsomt, for hurtigt eller slå ekstraslag. Der er gode muligheder for behandling alt efter typen af rytmeforstyrrelse.
Årsager
Normalt begynder den elektriske impuls i hjertets højre forkammer, når sinusknuden udsender et elektrisk signal. Dette signal breder sig ud til forkamrene og AV-knuden, som er den eneste forbindelse mellem forkamrene og hjertekamrene. Det får muskelcellerne til at trække sig sammen, så forkamrene pumper blod ned i hjertekamrene.
Den elektriske rute skal følges helt præcis for at sikre, at dit hjerte fungerer og har en normal rytme. Hvis der er fejl i ruten, kan du få rytmeforstyrrelser i hjertet.
Forstyrrelserne kan deles op i hurtig hjerterytme, langsom hjerterytme og ekstraslag. Under hurtig hjerterytme bliver der også skelnet mellem forstyrrelser, der opstår i:
- Hjertets forkamre (atrieflimren, atrieflagren og WPW-syndrom)
- Hjertekamrene (hjertekammerflimren og langt QT-syndrom)
Symptomer
Hjertearytmi giver ikke altid symptomer og kan blive opdaget ved et tilfælde.
Symptomer kan være:
- Hurtig hjertebanken
- Langsom hjertebanken
- Uro i bryst
- Stakåndethed
- Smerte i brystet
- Svimmelhed
- Besvimelse
- Sortnen for øjnene
Undersøgelser
Et elektrokardiogram (EKG) indgår oftest i undersøgelse for arytmi.
Behandling
Din behandling af arytmi vil afhænge af, om du lider af hurtig eller langsom hjerterytme. Ved hurtig hjerterytme vil du typisk blive behandlet med medicin.
Ved langsom hjerterytme kan behandlingen være at få opereret en pacemaker ind i dit hjerte.
Livet med arytmi
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Arytmi kaldes også for hjertearytmi eller forstyrrelser i hjerterytmen.
- Elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram og forkortes EKG.
- Hurtig hjerterytme kaldes også for takykardi.
- Langsom hjerterytme kaldes også for bradykardi.
- Ekstraslag kaldes også for ekstrasystoler eller ekstra hjerteslag.
- AV-knude kaldes også for atrioventrikulær knude.
Ofte stillede spørgsmål om arytmi
Hvordan føles arytmi?
Arytmi kan føles meget forskelligt fra person til person. Ordet arytmi dækker over et hjerte, der ikke slår i sin normale rytme. Det kan slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Arytmi er en fælles betegnelse for alle typer af rytmeforstyrrelser i hjertet. Fra helt ufarlige ekstra slag (ekstrasystoler) til mere alvorlige tilstande. Da arytmier kan være forskellige, kan det derfor også mærkes og opleves meget forskelligt.
Mange beskriver arytmi som hjertebanken. Som om hjertet banker hurtigt, hårdt eller “hopper” slag over. Nogle kan mærke, at det holder en lille pause, giver et ekstra hårdt slag eller slår hurtigt i kortere eller længere tid. Nogle føler, at hjertet slår ujævnt, eller at det “flimrer/flagrer” i brystet.
Nogle oplever det tydeligt, andre har en mere diffus følelse af uro i brystet, svimmelhed, træthed eller åndenød. For nogle mærkes det næsten ikke, for andre føles det meget tydeligt og ubehageligt.
Er hjertearytmi farlig?
De fleste former for arytmi er ufarlige, selvom de kan føles ubehagelige. Mange oplever ekstra hjerteslag eller korte episoder med hurtig puls, uden at det betyder, at der er noget alvorligt galt. Nogle typer arytmi kræver dog behandling, eller kan bedres med behandling. Fx hvis hjerterytmen er meget hurtig, meget langsom eller giver besvimelser, svær svimmelhed eller åndenød. Det er derfor vigtigt at få hjertet og hjerterytmen undersøgt, så man kan afgøre, om arytmien er ufarlig, eller om den kræver behandling.
Hvordan behandler man arytmi?
Behandlingen afhænger af typen af arytmi. Det afhænger af dine symptomer, og om der er en underliggende årsag. Nogle arytmier kræver ingen behandling, mens andre gør. De mest almindelige behandlinger vil bestå af:
- medicin
- DC-stød
- ablation.
Derudover kan livsstilsændringer være et vigtigt supplement til behandlingen, fx:
- alkoholreduktion
- vægttab
- kostændringer
- motion
- stressreduktion
- god søvn.
Behandling kan også bestå af at få en pacemaker, hvis man har for langsom puls, eller en ICD, hvis man har risiko for farlige, hurtige rytmer.
Hvis arytmien skyldes anden sygdom, fx stofskiftesygdom eller søvnapnø, er det vigtigt, at dette bliver behandlet først eller samtidig. Så bliver hjerterytmen ofte bedre af sig selv. Det er altid en lægelig vurdering, hvilken behandling der passer til netop din type arytmi.
Er atrieflimren og arytmi det samme?
Nej. Arytmi er en fællesbetegnelse for alle former for hjerterytmeforstyrrelser. Atrieflimren er én specifik type arytmi, hvor hjertets forkamre slår hurtigt og uregelmæssigt. Det er den mest almindelige arytmi og kan give hjertebanken, træthed og åndenød.
Man kan sige, at alle med atrieflimren har arytmi – men ikke alle med arytmi har atrieflimren.
Læs mere om atrieflimren her.
Hvad udløser arytmi?
Arytmi kan opstå af mange forskellige årsager. Men nogle gange udløses det, uden der er en klar årsag. Det kan udløses af faktorer i vores livsstil fx:
- overvægt
- alkohol
- koffein
- energidrikke
- euforiserende stoffer
- rygning.
Psykiske faktorer som stress og dårlig søvn kan også være årsagen bag.
Arytmi kan også udløses af andre sygdomme. Især hjerte-kar-sygdomme som forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller tidligere blodprop i hjertet. Forstyrrelser i kroppens saltbalance og et overaktivt stofskifte kan også påvirke hjerterytmen. Nogle typer medicin og stimulanser kan hos nogle fremprovokere uregelmæssige slag. Hos en mindre gruppe skyldes arytmi arvelige forhold.
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Hjertet kalder på dig
Hver 2. dansker bliver ramt af hjertesygdom.
Med din støtte kan vi styrke forskning, forebyggelse og hjælp til dem, der lever med hjertesygdom tæt på.
Sammen kan vi redde liv – og give flere mulighed for et hjertesundt liv.
Støt i dag og red liv
