Dit hjerte skal stimuleres af en impuls fra hjertets elektriske system for at pumpe blod rundt i kroppen. Forstyrrelser i dette system gør, at dit hjerte ikke virker normalt. Hjertets normale rytme aktiveres af den elektriske impuls, der opstår i sinusknuden og kaldes sinusrytmen. Arytmi er betegnelsen for alle hjerterytmer, som ikke er sinusrytmen. Derved kan det slå for langsomt, for hurtigt eller slå ekstraslag. Der er gode muligheder for behandling alt efter typen af rytmeforstyrrelse.
Årsager
Normalt begynder den elektriske impuls i hjertets højre forkammer, når sinusknuden udsender et elektrisk signal. Dette signal breder sig ud til forkamrene og AV-knuden, som er den eneste forbindelse mellem forkamrene og hjertekamrene. Det får muskelcellerne til at trække sig sammen, så forkamrene pumper blod ned i hjertekamrene.
Den elektriske rute skal følges helt præcis for at sikre, at dit hjerte fungerer og har en normal rytme. Hvis der er fejl i ruten, kan du få rytmeforstyrrelser i hjertet.
Forstyrrelserne kan deles op i hurtig hjerterytme, langsom hjerterytme og ekstraslag. Under hurtig hjerterytme bliver der også skelnet mellem forstyrrelser, der opstår i:
- Hjertets forkamre (atrieflimren, atrieflagren og WPW-syndrom)
- Hjertekamrene (hjertekammerflimren og langt QT-syndrom)
Symptomer
Hjertearytmi giver ikke altid symptomer og kan blive opdaget ved et tilfælde.
Symptomer kan være:
- Hurtig hjertebanken
- Langsom hjertebanken
- Uro i bryst
- Stakåndethed
- Smerte i brystet
- Svimmelhed
- Besvimelse
- Sortnen for øjnene
Undersøgelser
Et elektrokardiogram (EKG) indgår oftest i undersøgelse for arytmi.
Behandling
Din behandling af arytmi vil afhænge af, om du lider af hurtig eller langsom hjerterytme. Ved hurtig hjerterytme vil du typisk blive behandlet med medicin.
Ved langsom hjerterytme kan behandlingen være at få opereret en pacemaker ind i dit hjerte.
Livet med arytmi
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Arytmi kaldes også for hjertearytmi eller forstyrrelser i hjerterytmen.
- Elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram og forkortes EKG.
- Hurtig hjerterytme kaldes også for takykardi.
- Langsom hjerterytme kaldes også for bradykardi.
- Ekstraslag kaldes også for ekstrasystoler eller ekstra hjerteslag.
- AV-knude kaldes også for atrioventrikulær knude.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
