Når aortaklappen er utæt, vil der være tilbageløb af blod til hjertet, efter det er pumpet ud i hovedpulsåren. Blodet løber tilbage til venstre hjertekammer, som må arbejde hårdt for at pumpe en del af blodet ud to gange. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling med operation.
Årsager
Der kan være flere årsager til aortainsufficiens. Tilstanden kan skyldes, at aortaklappen eller det væv, der ligger omkring den, ikke er dannet korrekt. Her er det selve klappen, der er syg. En anden årsag kan være, at hovedpulsåren er for stor på grund af en udposning. Den store hovedpulsåre trækker i den åbning, hvor aortaklappen sidder, så klappen bliver for lille og ikke lukker tæt. Aortainsufficiens kan også skyldes, at klappen er forkalket, så den ikke kan slutte tæt.
Symptomer
Du vil typisk ikke opleve symptomer på det tidspunkt, hvor sygdommen bliver opdaget. Symptomerne tager som regel til over tid, og selvom du har svær aortainsufficiens, kan du opleve at være helt symptomfri.
Symptomerne skyldes, at hjertet bliver belastet, da det skal pumpe blod igennem aortaklappen flere gange. Du kan opleve:
- Åndenød
- Hjertebanken
- Smerter i brystet (hjertekrampe)
Undersøgelser
Aortainsufficiens bliver som regel opdaget ved, at lægen lytter til dit hjerte og hører en mislyd. Derefter bliver din diagnose stillet ved en ultralydsscanning af hjertet.
Sygdommen bliver gradvist forværret over tid. Derfor skal du gå til regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Her vil lægen spørge ind til dine symptomer, og du vil få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan klappen fungerer, og om den utætte klap belaster dit hjerte.
Behandling
Der er gode muligheder for behandling, hvis du har aortainsufficiens – både med medicin, operation og genoptræning.
Medicin
Det anbefales at blive behandlet for forhøjet blodtryk, da højt blodtryk i sig selv forværrer utætheden i klappen.
Operation
Hvis aortaklappen er meget utæt, du har symptomer, eller klappen er en belastning for dit hjerte, kan det være nødvendigt at udskifte klappen ved operation.
Forud for operationen kan der være behov for at lave en røntgen af kranspulsårerne (KAG) for at se, om der samtidigt skal foretages en bypassoperation.
Når du bliver tilbudt operation for en utæt aortaklap, er der tale om en åben hjerteoperation.
Genoptræning
Din behandling efter aortainsufficiens bør rumme en plan for genoptræning. Du har ret til at få udarbejdet den, så du kan træne på dit lokale sygehus eller i kommunalt regi. Den fysiske træning er en del af din genoptræning og rehabilitering.
Livet med aortainsufficiens
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Det er vigtigt, at du betragter regelmæssig motion som en del af din genoptræning efter en hjerteklapoperation. Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Aortainsufficiens kaldes også for utæt aortaklap.
- Aortaklap er klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren.
- Hovedpulsåren kaldes også for aorta.
- Hjertekrampe kaldes også for angina pectoris.
- Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
- Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.
Ofte stillede spørgsmål utæt hjerteklap
Hvad betyder aortainsufficiens?
Aortainsufficiens betyder, at aortaklappen ikke lukker helt tæt. Aortaklappen sidder mellem venstre hovedkammer (ventrikel) og hovedpulsåren (aorta), og den fungerer som en ventil eller en dør. Den skal normalt lukke helt, så blodet kun kan løbe én vej: ud i kroppen.
Når aortaklappen er utæt, løber noget af det blod, der skulle pumpes ud i kroppen, tilbage ind i hjertet. Det sker, hver gang hjertet slapper af efter et slag. Fordi blodet løber den forkerte vej, skal hjertet pumpe mere og kraftigere for at få nok blod videre ud i kredsløbet. I begyndelsen mærker man som regel ingen symptomer, fordi hjertet i en periode kan tilpasse sig utætheden. Men over tid kan belastningen blive for stor, og så kan der opstå symptomer som træthed, åndenød, hjertebanken eller brystsmerter.
Hvad betyder insufficiens på dansk?
Insufficiens betyder ’utilstrækkelighed’ eller ’nedsat funktion’. Ordet bliver typisk brugt i medicinsk sammenhæng om organer, der ikke arbejder effektivt nok. Det bruges også om en hjerteklap, der ikke fungerer helt, som den skal, typisk fordi den ikke lukker tæt. Man kan derfor oversætte aortainsufficiens til “en utæt aortaklap”
Ordet insufficiens kan også bruges om hjertet, fx hjerteinsufficiens. I den sammenhæng fungerer hjertet ikke fuldt ud eller ikke kan udføre sin opgave ordentligt.
Hvorfor får man aortainsufficiens?
Der findes flere årsager til aortainsufficiens. Nogle er mere almindelige end andre. En af de hyppigste årsager er aldersforandringer. Aortaklappen består normalt af tre flige, der ligner små lommer. De kaldes flige, og deres funktion er at åbne, når hjertet pumper, og lader blodet passere ud. Når hjertet slapper af, lukker de tre flige tæt sammen og forhindrer, at blodet løber tilbage i hjertet. Aortainsufficiens kan skyldes, at aortaklappens flige med tiden bliver stive, fortykkede eller slidte og derfor ikke længere mødes helt, når de skal lukke.
En anden almindelig årsag er forandringer i hovedpulsåren, aorta. Hvis den øverste del af aorta bliver udvidet (et aneurisme), bliver åbningen ved aortaklappen større, og klappens flige trækkes fra hinanden. Det vil resultere i, at klappen ikke længere kan lukke tæt. Aortainsufficiens kan også være medfødt.
Nogle er født med en klap, der har to flige i stedet for tre (bikuspid aortaklap). Det gør klappen mere sårbar for både utæthed og forsnævring senere i livet.
Der findes også mere sjældne årsager. Her kan nævnes følger efter infektion i hjerteklappen (endocardit), gigtfeber eller skader på brystkassen.
Er aortainsufficiens og aortastenose det samme?
Nej. Aortainsufficiens og aortastenose er ikke det samme.
Hvis man har aortainsufficiens, er aortaklappen utæt. Det betyder, at noget af blodet, der skulle løbe ud i kroppens kredsløb, i stedet løber tilbage ind i hjertet, når hjertet slapper af efter et slag. Hjertet skal derfor arbejde ekstra for at sende nok blod ud i kroppen. Man kan sige, at blodet løber baglæns.
Hvis man har aortastenose, er aortaklappen for snæver eller stiv. Det gør det svært for hjertet at pumpe blodet ud, fordi åbningen ud til hovedpulsåren (aorta) er for lille. Hjertet skal derfor presse hårdere for at få blodet igennem.
Kort sagt:
- Aortainsufficiens = klappen lukker ikke tæt, og blodet løber baglæns.
- Aortastenose = klappen åbner ikke ordentligt, og blodet har svært ved at komme ud i hovedpulsåren og resten af kroppen.
Begge tilstande belaster hjertet, men på hver sin måde. Man kan godt både have aortainsufficiens og aortastenose.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
