Ordet aneurisme stammer fra græsk og betyder “at udvide” eller “at gøre bredere”. Et aneurisme er en udposning/udvidelse på en blodåre, hvor karvæggen er blevet svækket og derfor giver efter og buler ud. Når karvæggen er svag, kan blodåren ikke holde sin normale form. Så opstår der en udposning. Og med tiden kan udposningen blive større. Dette kan ske ved fx ubehandlet forhøjet blodtryk og ved visse hjertesygdomme fx hjerteklapsygdomme.

Andre gange er der ikke en specifik årsag til at udposningen. I sjældne tilfælde kan aneurismet risikere at briste, hvis udposningen bliver for stor. Det er derfor vigtigt at gå til kontrol for at holde øje med det.

Et aneurisme kan opstå alle steder i kroppens blodårer. Men der er nogle områder, hvor det er langt mere almindeligt. Typisk der, hvor blodtrykket er højt, eller hvor karvæggen bliver svag med alderen. Det mest almindelige sted er hovedpulsåren (aorta), som er kroppens største blodåre, og i blodårer i hjernen.

Behandlingen afhænger af størrelsen på aneurismet, og hvor stor risikoen er for, at det vokser og udvider sig yderligere eller brister.
Små aneurismer bliver som regel fulgt med jævnlige scanninger, så man kan holde øje med, om de vokser. Samtidig behandler man typisk blodtryk, kolesterol og andre risikofaktorer for at aflaste blodåren. Hvis aneurismet er eller bliver for stort, kan det være nødvendigt med en operation, der forstærker blodåren indefra.

Behandlingen er derfor individuel. Har man fået konstateret et aneurisme i aorta, er det desuden vigtigt at være opmærksom på særlige restriktioner, såsom bl.a. at undgå tung vægttræning og tunge løft generelt. Det er også vigtigt, at blodtrykket er velbehandlet. Tal med din læge om restriktioner og om blodtryk. I en del kommuner tilbydes træningsforløb for folk, der enten er blevet opereret for deres aneurisme eller har et aneurisme, der skal holdes øje med.

Det er individuelt og beror altid på en lægelig vurdering. Man vælger typisk at operere et aneurisme, når lægerne vurderer, at risikoen for, at blodåren brister, er større end risikoen ved selve operationen.

Derfor følger man først aneurismet tæt med scanninger, livsstilsændringer og eventuelt medicin for at beskytte blodåren. Under kontrollerne holder man øje med, om aneurismet vokser, og hvordan karvæggen ser ud.

For de mest almindelige typer aneurismer gælder typisk:

• Aortaaneurisme i maven: Man opererer, hvis aneurismet måler omkring 5-5,5 cm i diameter
• Aortaaneurisme i brystet: Man opererer, hvis aneurismet måler omkring 5,5-6 cm i diameter, nogle gange tidligere afhængigt af placering og sygdomsbaggrund.

Lægerne kan også vælge at operere tidligere, hvis aneurismet vokser hurtigt eller begynder at give symptomer. Det kan være tegn på, at blodåren er blevet mere ustabil.

Man kan ikke altid forhindre et aneurisme i at opstå. Men man kan gøre meget for at sænke risikoen og forhindre, at et eksisterende aneurisme vokser.

Det vigtigste er at passe godt på blodårerne gennem sunde livsstilsvaner. Det handler især om at holde blodtryk og kolesterol nede, undgå rygning, være fysisk aktiv og spise hjertesundt.
Hvis man har et lille aneurisme eller har øget risiko for at udvikle et fx pga. arvelighed, så er regelmæssige kontroller en vigtig del af forebyggelsen.