Forside > Sundhed > Motion > Tænd og træn dit hjerte

Tænd og træn dit hjerte

Velkommen til ”Tænd og træn dit hjerte” – Hjerteforeningens motionsprogram for dig, der er hjerte-kar-patient og enten er nyopereret eller ikke er vant til at motionere og derfor ønsker at starte ud i et roligt tempo

Der er tre programmer med hvert sit niveau. Øvelserne på niveau
A og B tager særligt hensyn til de restriktioner, der er for dig, der
for nyligt er opereret gennem brystbenet.

Motion er et vigtigt element i behandlingen af din hjertesygdom,
og med  ”Tænd og træn dit hjerte” kan du let komme i gang med motion, når du er kommet hjem fra hospitalet.

Rigtig god fornøjelse.

 

Niveau A

Du skal starte på niveau A, hvis du er nyopereret gennem brystbenet inden for de sidste fire uger, eller hvis det er lang tid siden, at du har motioneret regelmæssigt.

Det kan også være, at du er lidt usikker på, hvordan din krop reagerer, når du går i gang med øvelserne. Her er det også en fordel at starte med øvelserne på niveau A.

Start træning

 

Niveau B

Du kan vælge at starte på niveau B, hvis der er gået mere end fire uger siden din operation gennem brystbenet – eller hvis du tidligere har været vant til at dyrke motion og føler dig klar til at træne igen.

Programmet indeholder øvelser for nakke og skuldre samt fem øvelser, hvor både arme og ben aktiveres. Det stiller krav til de store muskelgrupper, og kredsløbet presses lidt mere end på niveau A.

Start træning

 

Niveau C

Programmet her henvender sig til dig, der er godt igang med at motionere. Det er vigtigt, at du venter mindst seks uger med at træne på niveau C, hvis du er blevet opereret gennem brystbenet.

Programmet indeholder øvelser for nakke og skuldre, samt fem øvelser, hvor både arme og ben aktiveres. Intensiteten øges yderligere i dette  program i forhold til øvelserne i program A og B.

Start træning