Hjerteforeningen støtter hvert år forskning med ca. 30 millioner kroner.
Som forsker kan du søge støtte til projekter inden for vores udvalgte forskningstemaer, som du kan læse mere om nedenfor. Her finder du også information om ansøgningskrav og tidsfrister.
Forskere inden for medfødt hjertesygdom kan søge støtte hos Børnehjertefonden. Derudover støtter Hjerteforeningen også bred hjerte-kar-forskning gennem Danish Cardiovascular Academy.
Ansøgningsfrister for forskningsstøtte 2027
For at søge støtte fra Hjerteforeningen skal du først indsende en projektidé inden 9. oktober 2026, kl. 14.00. Hvis idéen opfylder kravene, inviteres du til at indsende en fuld ansøgning med frist 15. januar 2027, kl. 14.00.
Information om mulighederne for at søge støtte hos Børnehjertefonden i 2027 offentliggøres primo november 2026.
Læs mere om ansøgningsprocessen eller gå direkte til Hjerteforeningens ansøgningssystem, SmartSimple, for at søge.
Hjerteforeningens forskningstemaer 2027
Hjerteforeningen støtter i 2027 forskning i hjerte-kar-sygdomme på tværs af discipliner inden for tre forskellige forskningstemaer.
I 2027 samles støtten i tre forskningstemaer, der skal styrke forskning inden for forebyggelse, akut behandling og mental trivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom.
De senere års opslag har omfattet fem temaer, herunder forebyggelse blandt unge og højrisikoborgere samt digitale løsninger til behandling og rehabilitering af hjerte-kar-patienter. Med dette opslag for 2027 forenes de to tidligere forebyggelsestemaer i ét samlet og bredt tema, der skal understøtte rammerne for et sundere liv og at færre danskere udvikler hjerte-kar-sygdom. Formålet med sammenlægningen er at sikre en bredere mobilisering af projektidéer fra forskningsmiljøerne og at fremme sammenhængende løsninger, der virker på tværs af hele livsforløbet. I 2027 videreføres digitale løsninger ikke som et selvstændigt tema, men kan indgå på tværs af de tre forskningstemaer, hvor de understøtter projekternes formål.
Nedenfor finder du en beskrivelse af temaerne for Hjerteforeningens forskningsstøtte 2027.
For alle ansøgninger hos Hjerteforeningen såvel som Børnehjertefonden gælder desuden følgende krav:
- Ansøger skal være seniorforsker eller post.doc, hvilket betyder, at du som udgangspunkt skal have en ph.d.
- Ansøger skal være ansat på en dansk forskningsinstitution.
- Hos Hjerteforeningen skal ansøgningsbeløbet være mellem 3.000.000 og 5.000.000 kroner.
- Projektet skal være af høj international standard.
- Projektet skal bidrage med ny viden og tydeligt adskille sig fra eksisterende forskning.
Vær opmærksom på, at hvis ovenstående krav ikke er opfyldt udløser det et administrativt afslag.
Derudover er det et krav for ansøgninger til Hjerteforeningen, at det projekt, der beskrives i den fulde ansøgning, svarer til den tidligere godkendte projektidé
Tema 1. Forskning i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom
Hjerteforeningen indkalder idéer til forskning i forebyggelse, der kan skabe rammerne for et sundere liv og sikre, at færre danskere udvikler hjerte-kar-sygdom. Med dette opslag forenes tidligere indsatsområder i ét samlet tema for at fremme løsninger, der virker på tværs af hele livsforløbet.
Fokus for temaet
Hjerteforeningen søger projekter, der adresserer forebyggelse i en bred forstand – fra den strukturelle befolkningsrettede indsats til målrettede tiltag i særlige arenaer eller målgrupper. Der lægges vægt på projekter, som undersøger sammenhænge mellem adfærd, miljø og mental trivsel for at skabe varige sundhedsforbedringer.
Projekter skal fokusere på:
- Tidlig indsats og sunde rammer: Vi ønsker at fremme en proaktiv tilgang, der griber ind, før sygdom eller alvorlige risikotilstande manifesterer sig.
- Populationsperspektiv: Forskningen skal tage udgangspunkt i en på forhånd defineret population eller delpopulation og have realistisk potentiale til at forbedre sundhed eller relevante risikofaktorer på populationsniveau. Individrettede interventioner kan indgå, hvis de er del af en strategi, der systematisk retter sig mod den definerede population. Projekter, der alene undersøger effekt hos en selekteret deltagergruppe uden et realistisk perspektiv for rækkevidde og implementering, vil ikke komme i betragtning.
Digitale løsninger
Hjerteforeningen vil se posistivt på projekter, der anvender digitale løsninger til fx at:
- Sikre en bedre udnyttelse af data ift. bedre samspil mellem sektorer, prioritering af målgrupper og indsatser samt kvalitetsudvikling og evidensgenerering.
- Understøtte skalering af indsatsen og muliggøre datadrevne interventioner, der kan tilpasses den enkelte borger eller målgruppe.
- Styrke borgerens inddragelse og indsigt i egen sundhed gennem innovative digitale værktøjer.
Strategiske prioriteringer
- Lighed i sundhed: Der lægges stor vægt på projekter med fokus på bl.a. social, geografisk eller kønsmæssig ulighed, og som sigter mod at udligne disse forskelle.
- Intervention, effekt og populationsimpact: Projektet skal enten indeholde en konkret intervention eller generere viden, der direkte kan omsættes til bæredygtige forebyggende tiltag med effekt på populationsniveau. Som del af ansøgningen skal der indgå et kort Population Impact Statement, som beskriver målpopulation, forventet rækkevidde og sundhedseffekt samt potentialet for implementering og fastholdelse.
Eksklusionskriterier
Der modtages ikke projektidéer inden for følgende områder:
- Udvikling af farmakologisk behandling eller metoder til klinisk diagnosticering.
- Projekter, der udelukkende tager udgangspunkt i hospitalssektoren.
- Projekter med fokus på borgere, der allerede er i et etableret behandlings- eller rehabiliteringsforløb for en kendt hjerte-kar-sygdom.
Tema 2. Forskning inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom
Hjerteforeningen indkalder idéer til patientnære forskningsprojekter inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom.
Fokus for temaet
- Projektet har fokus på forskning i akut opstået hjerte-kar-sygdom, hvor den kardiovaskulære tilstand er den primære sygdom og årsag til kontakten med sundhedsvæsnet. Forskningen skal dække perioden i den præhospitale fase og/eller den initiale diagnostik og behandling på hospitalet. Det kan fx være projektidéer inden for:
- Tidlig identifikation og vurdering af symptomer på akut hjerte-kar-sygdom
- Visitation, triagering og transport til rette behandlingssted
- Præhospital diagnostik og behandling, fx
- diagnostiske metoder til hurtig risikostratificering, eksempelvis ultralyd, CT-skanning, EKG, biomarkører eller kombinationer af kliniske data
- reduktion af forsinkelser i diagnostik og behandling
- optimering af overgange mellem præhospital indsats, akutmodtagelse og specialiseret behandling
- læge- og sygeplejefaglige behandlingstiltag i den akutte fase
- udvikling og afprøvning af mere effektive, sikre og sammenhængende akutte patientforløb
- Projektet skal være patientnært og have potentiale til at forbedre klinisk praksis og patientrelevante resultater.
Digitale løsninger
Hjerteforeningen vil se positivt på projekter, hvor digitale løsninger anvendes relevant til fx at:
- understøtte hurtig diagnostik, triagering og klinisk beslutningstagning
- muliggøre tidstro deling og anvendelse af data på tværs af den præhospitale indsats og hospitalet
- identificere patienter med behov for hurtig eller specialiseret behandling
- reducere forsinkelser og styrke sammenhængen i det akutte patientforløb
- understøtte kvalitetsudvikling, dokumentation og implementering
Eksempler kan være digital beslutningsstøtte, kunstig intelligens, telemedicinsk vurdering, præhospital billeddiagnostik, automatiseret EKG-fortolkning, digitale kommunikationsløsninger og datadrevet risikostratificering.
Det skal tydeligt fremgå, hvordan den digitale løsning bidrager til projektets formål og skaber værdi for patienter eller sundhedsvæsen.
Strategiske prioriteringer
Lighed i sundhed: Der vil blive set positivt på projekter med fokus på bl.a. social, geografisk eller kønsmæssig ulighed, og som sigter mod at udligne disse forskelle
Eksklusionskriterier
Der modtages ikke projektidéer inden for følgende områder:
- Forskningsprojekter, som blot kortlægger eller observerer problematikken.
- Forskningsprojekter med hovedfokus på patienter med stroke.
- Forskningsprojekter som er grundforskning, dyreforsøg eller eksperimentel forskning.
Tema 3. Mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom
Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter inden for forebyggelse, opsporing og behandling af mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom.
Fokus for temaet
- Projektet har fokus på forebyggelse, opsporing og/eller behandling af mental mistrivsel blandt voksne patienter med hjerte-kar-sygdom (herunder medfødt hjertesygdom) og/eller deres pårørende, fx symptomer på angst og depression, tankemylder, søvnbesvær eller ensomhed.
- Projektet besvarer mindst ét af følgende spørgsmål:
- Hvordan kan man forebygge eller mindske udviklingen af mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom?
- Hvilken indsats eller behandling kan hjælpe hjerte-kar-patienter og/eller deres pårørende med mental mistrivsel?
- Projektet skal undersøge konkrete tiltag, som kan forebygge, opspore eller afhjælpe mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom. Hjerteforeningen lægger vægt på, at det skal være muligt at implementere resultaterne af forskningsprojektet i det eksisterende sundhedsvæsen.
Digitale løsninger
Hjerteforeningen vil se positivt på projekter, hvor digitale løsninger anvendes relevant til fx at:
- Sikre en bedre udnyttelse af data i forhold til bedre samspil mellem sektorer, prioritering af målgrupper og indsatser samt kvalitetsudvikling.
- Understøtte skalering af indsatsen og muliggøre datadrevne interventioner, der kan tilpasses den enkelte borger eller målgruppe.
- Styrke borgerens inddragelse og indsigt i egen sundhed gennem innovative digitale værktøjer.
Eksempler kan være digitale screeningsværktøjer til opsporing af angst/depression, digitale selvhjælpsværktøjer til at afhjælpe mental mistrivsel m.m.
Det skal tydeligt fremgå, hvordan den digitale løsning bidrager til projektets formål og skaber værdi for patienter, pårørende eller sundhedsvæsenet.
Strategiske prioriteringer
- Lighed i sundhed: Der lægges stor vægt på projekter med fokus på bl.a. social, geografisk eller kønsmæssig ulighed, som sigter mod at udligne disse forskelle.
Ekslusionskriterier
Der modtages ikke projektidéer inden for følgende områder:
- Forskningsprojekter, som blot kortlægger eller observerer problematikken.
- Forskningsprojekter med hovedfokus på patienter med stroke.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken form for støtte kan jeg søge?
Forskningstøtten bliver uddelt som projektbevillinger, der kan dække løn og/eller driftsomkostninger i forbindelse med dit projekt. Bevillingerne kan også bruges til ophold på udenlandske forskningsinstitutioner, men forskeren skal fortsat være ansat på en dansk institution.
Vigtige punkter om projektbevillinger:
- Projektstøtten kan dække både løn- og driftsomkostninger.
- Du kan kun søge om projektstøtte, hvis du er seniorforsker eller postdoc. Det betyder, at du som udgangspunkt skal have gennemført et ph.d.-studie. Ansøgninger, der ikke opfylder dette krav, bliver ikke behandlet.
- Projektbevillingen kan bruges til både drift og VIP-løn tilknyttet forskningsprojektet. Lønmidler kan søges til både navngivne og unavngivne medarbejdere. Vær opmærksom på, at visse løntillæg ikke dækkes (se under "Hvad støtter Hjerteforeningen ikke").
- Hvis du søger om ph.d.-løn, skal du forklare, hvordan projektet vil føre til en ph.d.-afhandling, herunder projektets rammer, den ph.d.-studerendes rolle, de data, der vil blive genereret, og tidsrammen for projektet.
- Driftsmidler kan bruges til fx TAP-løn (statistisk bistand, laboranter, sygeplejersker og sekretærer), apparatur (undtagen IT-udstyr som computere og almindelig software, men specialiseret software og tablets til patienters/borgeres inddragelse kan dækkes), utensilier, brugerinddragelse i forskning og kongresdeltagelse.
- Du kan få støtte til kongresdeltagelse op til 20.000 kr. per projektår. Midlerne kan bruges til gebyrer, hotelophold og transportudgifter til og fra kongressen (med fly og offentlig transport). Hjerteforeningen støtter ikke kongresdeltagere, som er inviteret eller finansieret af medicinal- eller medicoindustrien.
- Der kan søges om støtte til forskningsophold i udlandet. Midlerne må kun anvendes til løn og transportudgifter til og fra udlandet. Udgifter til kost og logi dækkes ikke.
- Udgifter til hotelovernatning ifm. projektaktiviteter kan støttes, forudsat at de er rimelige, nødvendige for projektets gennemførelse og på niveau med gældende statslige aftaler og satser.
- Der bevilges kun de midler, der er søgt om i ansøgningen. Husk, at udgifterne i det endelige regnskab ikke må afvige væsentligt fra de oprindeligt søgte poster i budgettet, så lav budgettet med omhu.
- Hvis projektet kun opnår delvis finansiering, kan bevillingen frit anvendes til de poster, der er søgt støtte til hos Hjerteforeningen, som er mest relevante i forhold til det samlede projekt.
Hvad støtter Hjerteforeningen ikke?
- IT-udstyr, computere og almindeligt forekommende software. Du kan dog søge støtte til IT-udstyr, der er specifikt og relevant for forskningsprojektet, fx specialiseret software eller tablets til patienters/borgeres inddragelse i projektet.
- Administrationsgebyrer eller andre typer af "overheads" i statslige, regionale eller kommunale institutioner, herunder ph.d.-afgifter og publikationsgebyrer. Du kan dog søge støtte til gebyrer for videnskabelige Open Access-tidsskrifter.
- Kongresdeltagere, der er inviteret eller finansieret af medicinal- eller medico-industrien.
- I forbindelse med løn til læger støttes følgende tillæg ikke: tillæg for at være indskrevet på ph.d.-studiet, ph.d.-klinisk assistenttillæg, funktionstillæg, ph.d.-vejledertillæg, decentrale tillæg, og ulempetillæg.
Fra hvornår kan jeg få mine udgifter dækket?
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden dækker udgifter til aktiviteter, der starter fra juli i ansøgningsåret. Bevillingen skal påbegyndes senest et år efter bevillingsdatoen.
Kan jeg indsende flere projektansøgninger i sammen ansøgningsrunde?
Ja. Du kan indsende flere projektidéer årligt, både inden for samme og på tværs af forskningstemaer. Dog inviteres du kun til at indsende én fuld ansøgning, hvis flere af dine projektidéer kvalificere sig til næste trin i ansøgningsrunden.
Kan jeg søge om støtte til nye projekter, hvis jeg allerede har en aktiv bevilling?
Ja, du må gerne søge støtte til et nyt projekt, selvom du har en aktiv bevilling hos Hjerteforeningen. Dog skal tildelingen af den nye bevilling ske efter sidste udbetaling af din nuværende bevilling.
Hjerteforeningen uddeler forskningsstøtte én gang om året i slut juni. Det betyder, at hvis din nuværende bevilling har sidste udbetaling i maj 2025, kan du indsende en ansøgning om støtte til et nyt projekt i vinteren 2025, hvor der er ansøgningsfrist, da selve tildelingen først vil ske efter sidste udbetaling af din eksisterende bevilling.
Bemærk, at denne regel ikke gælder for bevillinger opnået før 2022. Hvis du har én eller flere aktive bevillinger fra før 2022, kan du søge og modtage yderligere støtte i 2022 eller derefter, uafhængigt af datoen for sidste udbetaling. Reglen gælder heller ikke for bevillinger fra Børnehjertefonden.
Har du en aktiv bevilling og opfylder kravene for at søge til et nyt projekt, kontakt os da på [email protected], så vi kan give dig adgang til at oprette en ny ansøgning i vores ansøgningssystem. Husk at angive dit navn og bevillingsnummer i mailen.
Kan jeg søge om støtte til et igangværende projekt med en bevilling fra Hjerteforeningen?
Ja, du er velkommen til at søge om yderligere støtte til et igangværende projekt med en bevilling fra Hjerteforeningen, hvis projektet falder inden for et aktuelt forskningstema. Du vil i din ansøgning blive bedt om at beskrive fremdriften i projektet.
Har du en aktiv bevilling og opfylder kravene for at søge til et nyt projekt, kontakt os da på [email protected], så vi kan give dig adgang til at oprette en ny ansøgning i vores ansøgningssystem. Husk at angive dit navn og bevillingsnummer i mailen.
Hvornår får jeg svar på min ansøgning om forskningsstøtte?
Svar vedrørende projektidéer og ansøgninger sendes som e-mails fra Hjerteforeningens ansøgningssystem, SmartSimple. Som ansøger skal du derfor sikre dig, at dine kontaktoplysninger i ansøgningssystemet er opdaterede.
Du kan forvente svar vedrørende din projektidé i starten af december 2026. For fulde ansøgninger samt ansøgninger til Børnehjertefonden kan du forvente svar i slut juni 2027.
Kan jeg søge støtte til omkostninger ved brugerinddragelse i mit projekt?
Ja, du kan godt søge om midler til omkostninger forbundet med brugerinddragelse i dit forskningsprojekt. Du kan læse mere om brugerinddragelse og finde Hjerteforeningens gode råd til brugerinddragelse her.
Skal min ansøgning være på dansk eller engelsk?
Din ansøgning skal være på engelsk. Lægmandsbeskrivelsen og udvalgte felter skal dog være på dansk.
Hvem skal godkende min ansøgning?
Det er instituttets eller afdelingens overordnede ansvarlige leder, der skal godkende din ansøgning. Er du selv den ansvarlige leder, kan du ikke ledelsesgodkende ansøgningen. Få da en anden leder til at godkende den.
Skal jeg være medlem af Hjerteforeningen?
Nej, der er ikke krav om medlemskab for at ansøge om forskningsstøtte hos Hjerteforeningen eller Børnehjertefonden.
Ønsker du at støtte vores arbejde, er du dog meget velkommen til at melde dig ind. Klik her for at blive medlem af Hjerteforeningen.
Hvordan kontakter jeg jer?
Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, er du velkommen til at kontakte os på mail. Ønsker du at blive ringet op, så skriv det i mailen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.
- Spørgsmål om støtte, ansøgningsprocessen eller bedømmelseskriterier: [email protected].
- Spørgsmål om en eksisterende bevilling: [email protected] (inkludér navn og bevillingsnummer).
- Spørgsmål om brugerinddragelse i forskning: forskningskonsulent Lisbeth Vestergaard Andersen på [email protected].
- Planlagt presseomtale af projektet: kontakt [email protected] i god tid.