Forside > Hjælp og råd > Bliv klogere

Bliv klogere

Viden er tryghed. Vi giver dig gode råd bygget på forskningens indsigt – og hjælper dig med at blive klogere på dit hjerte. 

Når livet føles utrygt, er viden ofte guld værd.

Forskningen skaber løbende gennembrud af viden, som vi i Hjerteforeningen vil dele med dig – det er trods alt dig, som har støttet sagen, der gør det muligt, at vi i kan skabe forskning og redde liv.

Vi tror dog på, at livet ikke kun skal reddes. Det skal også leves.

Og hér skaber gode råd baseret på den nyeste viden en vigtig base for dig, uanset om du er ny med din hjertesygdom, eller du som en af de over 500.000 danske hjertepatienter har levet noget tid med din sygdom. Hér skal vi aldrig glemme dig som pårørende – for livet ændrede sig også for dig.

Vi giver dig her på siden vores bedste råd og indsigt formidlet i en form, der passer til dig.

HvideTænder
Photo series of two female teenage friends using social media for various purposes at home on the couch.

Før vi kommer videre, er det vigtigt, at du kender til hjertet.

Her er 4 vigtige ting, du skal vide om dit hjerte:

  1. Hjertet er en muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Det er cirka på størrelse med en knytnæve og ligger i brystet mellem lungerne
  2. Hjertets funktion er at sørge for, at blodet fordeles rundt i kroppen. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer til cellerne og fjerner affaldsstoffer
  3. Hjertet består af fire kamre. To forkamre og to hjertekamre. Forkamrene pumper blodet ind i hjertekamrene, og hjertekamrene pumper blodet ud i kroppen
  4. Hjertets rytme styres af særlige nerveceller – en slags elektrisk system – i højre forkammer. Det sender elektriske signaler, og hjertemusklerne trækker sig sammen

Hjertet er dog andet end fysiologi.

Når det går i stykker, kommer følelserne nemlig ofte på spil.

Dér kan du læne dig op ad os. Vi ved forskningen og fra tusindvis af samtaler med hjertepatienter og pårørende, hvad der fylder i livet med hjertesygdom.

For det første er det vigtigt at tale sammen om din sygdom. Det kan være med din partner, familie og venner om din sygdom. De kan give dig støtte og opmuntring. For det andet hjælper det dig ofte at få styr på praktiske ting praktiske ting i hverdagen, så du kan koncentrere dig om at komme dig.

Og endelig er rådgivning ofte en tredje nøgle. På Hjertelinjen står vi klar til dig med råd og tid til følelserne på 70 25 00 00.

Viden og gode råd får du også på siden her, hvor vi har samlet vores vigtigste indsigter og erfaringer, som vi håber, du vil få glæde og tryghed af.

 

Ofte stillede spørgsmål 

Hvad er det egentlig hjertet gør?

Hjertets funktion er at sørge for, at blodet fordeles rundt i kroppen. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer til cellerne og fjerner affaldsstoffer.

Er det normalt, jeg bliver ked af det, fordi jeg har fået hjertesygdom?

Ja, vi ved fra vores undersøgelse ”Livet med en hjertesygdom”, at vi ofte vil opleve psykiske eftervirkninger fra hjertesygdom. Nogle gange sågar bl.a. angst og depression. Vores fire bedste råd til dig, der kæmper med svære tanker efter en diagnose for hjertesygdom:

  • Ofte vil man gerne tilbage og gøre det, man plejer. Men du skal tillade dig selv ikke at gøre, som du plejer, hvis det mentale ikke er, som det plejer.
  • Sæt ord på dine tanker og følelser om, hvad der er sket.
  • Vær varsom med at isolere dig. Tillad fx i stedet dig selv at være sammen med andre – på en måde, der tager hensyn til, hvad du kan lige nu.
  • Søg professionel hjælp, hvis du har svært ved at håndtere din nye situation, og det går ud over livskvaliteten. Du kan altid ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Hvad er de mest almindelige hjertesygdomme?

De mest almindelige typer hjertesygdomme er:

  • Åreforkalkning: Dette er en tilstand, hvor kalk, kolesterol og andre fedtstoffer aflejres og ophobes i blodårerne. Dette kan føre til forsnævring af blodårerne, hvilket kan føre til hjerteanfald, slagtilfælde eller andre problemer.
  • Hjertesvigt: Dette er en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe blodet effektivt rundt i kroppen. Dette kan skyldes en række faktorer, herunder åreforkalkning, hjertesvigt eller andre sygdomme.
  • Hjerterytmeforstyrrelser: Dette er en tilstand, hvor hjertets rytme er uregelmæssig. Dette kan skyldes en række faktorer, herunder åreforkalkning, hjertesvigt eller andre sygdomme.

Hvordan kan jeg forebygge hjertesygdom?

Vi har samlet et udsnit af de ting, du kan gøre for at forebygge hjertesygdom.

  • Spis en sund kost. Det vil sige masser af frugt, grøntsager, fuldkorn og magert protein. Undgå mættet fedt, transfedt og sukker.
  • Få regelmæssig motion. Du gør det rigtig godt, når du får mindst 30 minutters moderat motion de fleste dage i ugen.
  • Hold en sund vægt. Du kan på vores hjemmeside finde mange lækre opskrifter på hjertesund mad.
  • Hold øje med dit blodtryk. Forhøjet blodtryk er en risikofaktor for hjertesygdom. Det samme gælder for forhøjet kolesteroltal.
  • Ryg ikke. Rygning er en af de største risikofaktorer for hjertesygdom.
  • Drik alkohol med måde. For meget alkohol øger risikoen for hjertesygdom.
Ro på ... Vores podcasts venter, til du har tid
Tag en podcast med, når du går en tur eller lige skal klare aftensmaden. Det er nemt at blive klogere på hjertet og livet med hjertesygdom med vores podcasts, hvor du får indsigt om alt fra forhøjet kolesteroltal over naturlægemidler til de følelser, der ofte følger med. Vi lyttes ved.
Hør mere
Podcast
Kvinde lægger sin ene hånd på en ældre dames hænder
Webinarer om dit hjerte er ét klik væk
Vores erfarne og varme fagfolk guider dig til mere viden om, hvordan du forstår din sygdom, sexlivet, kost og meget andet endnu bedre. Se et optaget webinar, lige når det passer dig, og du vil hurtigt opleve at blive klogere på din hjertesygdom – og livet med den. Alt sammen ét klik væk.
Se vores webinarer

Genveje

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer. 

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)