Rigshospitalet implementerer kognitiv terapi i rehabiliteringen af ICD patienter.
Kognitiv adfærdsterapi er en kendt og effektfuld metode til behandling af angst. I Danmark har metoden ikke været en systematisk del af hjerterehabiliteringen til behandling af angst, men det bliver der lavet om på nu.
I et forsøg på Rigshospitalet og Herlev-Gentofte Hospital har man nemlig set rigtig gode resultater ved at anvende kognitiv adfærdsterapi til behandling af angst hos 88 hjertepatienter, der havde fået en implanterbar cardioverter defibrillator (ICD).
– To ud af tre af patienterne slap af med deres angst i den gruppe, der fik kognitiv terapi, hvorimod i kontrolgruppen slap én ud af tre af med angsten, forklarer Selina Kikkenborg Berg, professor i kardiologi med særligt fokus på klinisk sygepleje, fra Rigshospitalet.
Kontrolgruppen var hjertepatienter med ICD, der fik sædvanlig behandling og ikke kognitiv terapi.
– Resultatet er meget tilfredsstillende og svarer til det, vi havde håbet på. Det er positivt, at vi ved kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe så mange af ICD-patienterne af med deres angst, da angst udgør en reel sundhedsrisiko for patienterne, siger Selina Kikkenborg Berg.
– Vi vil anbefale at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til gruppen af ICD patienter i rehabiliteringen. Det er en billig og sikker måde at komme af med en alvorlig risikofaktor på. Behandlingsformen virker på mange af patienterne, og to tredjedele kan slippe af med deres angst efter gennemsnitligt seks konsultationer med en sygeplejerske, uddannet i kognitiv terapi, siger hun.
Hver fjerde patient med ICD oplever angst, når de bliver udskrevet fra hospitalet efter deres ICD operation, og de patienter har dobbelt så høj dødelighed efter et år, sammenlignet med ICD patienter, der ikke oplever angst.
Ikke alle slipper af med angsten
Effekten af kognitiv adfærdsterapi på angst viste sig i forsøget også tydeligt på den skala, der bruges til at måle patienters symptomniveau i forhold til angst og depression – den såkaldte Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS). Den løber fra 0 (ingen symptomer) til 21 (det højeste symptomniveau) – se også faktboks.
– De, der havde fået kognitiv terapi, scorede i gennemsnit 4.95 for angst, svarende til et lavt symptomniveau, og det betød, at patienterne havde et signifikant lavere angstniveau sammenlignet med kontrolgruppen, som scorede 8.98, svarende til et moderat symptomniveau, forklarer Selina Kikkenborg Berg.
Begge grupper startede på en score på omkring 11, der svarer til et højt symptomniveau i forhold til angst.
Selina Kikkenborg Berg forklarer hvorfor det var helt forventeligt, at ikke alle ICD patienterne slap af med angsten.
– Det er almindelig kendt, at kognitiv terapi ikke har en effekt på alle. Den tredjedel (27 procent), som i terapi-gruppen stadig havde angst ved forsøgets afslutning, svarer meget godt til hvad vi kan forvente efter en kortere behandling. Vi ved, at kognitiv adfærdsterapi generelt set virker på to ud af tre med angst.
Kontrolgruppen oplevede også en bedring, i forhold til angst, selvom effekten var mindre end i gruppen, der fik terapi. Selina Kikkenborg Berg forklarer:
– Den bedring, kontrolgruppen oplevede, var givetvis en spontan bedring efter ICD operationen. For at man kunne deltage i forsøget, skulle der gå mindst otte uger siden operationen, men set i bakspejlet skulle det måske have været længere, så patienternes kurve ikke fortsat var opadgående i forhold til en bedring af deres angstniveau, siger hun.
Forsøget viste, udover en effekt på angst, også en mindre effekt på depressionssymptomer.
Kognitiv terapi er oplagt for sygeplejersker
Den kognitive terapi i forsøget blev udført af sygeplejersker med en efteruddannelse i kognitiv terapi.
– Som sygeplejersker har vi gode forudsætninger for at lære teknikkerne med kognitiv terapi, fordi vi er trænet i relationelle samtaler, aktiv lytning og andre færdigheder. Det er derfor oplagt, at sygeplejersker efteruddanner sig i kognitiv terapi indenfor hjerteområdet, hvor vi ser en stor forekomst af angst og depression, siger Selina Kikkenborg Berg.
Sygeplejerskerne blev certificeret og undervist af psykologer ved Center for Kognitiv Terapi og Supervision CEKTOS. Kurset certificerede deltagerne i at anvende principperne i praksis. Det strakte sig over fem måneder og omfattede 12 undervisningsgange og enkelte gange med supervision.
Udover selve træningen i kognitiv terapi, havde sygeplejerskerne i forsøget tilknyttet en superviser, som var en erfaren psykolog indenfor kognitiv terapi, og som sygeplejerskerne løbende sparrede med om hvordan de greb patienternes problemstillinger an.
Vil brede det ud til andre hjertepatienter
ICD patienterne vil meget snart få gavn af forskningsresultaterne. På Rigshospitalet er man i gang med at implementere kognitiv terapi som et tilbud i rehabiliteringen, og det er noget helt nyt.
– Kognitiv terapi bruges nogle steder i hjerterehabiliteringen, men det er mest fokuseret på den fysiske træning – i forhold til at turde at få pulsen op og lignende. Den her systematiske målrettede indsats mod angst hos hjertepatienter, har vi ikke som et fast tilbud i Danmark.
Implementeringen på Rigshospitalet går i gang i starten af 2020, og derefter vil det blive implementeret på andre hospitaler i Region Hovedstaden.
Selina Kikkenborg Berg har planer om at brede kognitiv terapi ud til andre grupper af hjertepatienter.
– Forskningsmæssigt vil vi teste konceptet i 2020 med kognitiv terapi på andre grupper af hjertepatienter i et nationalt samarbejde. Vi ved, at angst og dødelighedsproblematikker også gælder for andre patientgrupper indenfor hjerteområdet, siger hun.
Artikler som måske også kunne have din interesse:
Ny guide til systematisk opsporing af angst og depression hos hjertepatienter
Hjerte-kar-sygdom medfører øget risiko for angst og depression