Det opleves ofte som en trussel mod liv, førlighed og fremtid at få en hjerte-kar-sygdom. Ud over at påvirke kroppen præger sygdommen også humøret, dagligdagen og ens planer, håb og drømme for fremtiden. Langt de fleste klarer krisen med støtte fra omgivelserne. Men nogle har brug for ekstra hjælp.
Undersøgelser blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom viser at forekomsten af depression er mere end tre gange så høj sammenlignet med den raske befolkning. Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet har blik for at finde og hjælpe disse patienter, påpeger psykolog i Hjerteforeningen, Anne Hvarregaard Mose i denne video.
Hjerteforeningens foreslår, at:
- Hjerte-kar-patienter screenes systematisk for angst og depression ved hjælp af værktøjet HADS, Hospital Anxiety and Depression Scale, som også foreslås af Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab
- Patienterne undervises i de psykiske aspekter af deres sygdom
- Sundhedsprofessionelle spørger ind til de følelsesmæssige aspekter.
Ny guide til screening for angst og depression
Hjerteforeningen har – i samarbejde med REHPA og Professionshøjskolen Metropol – lanceret en screeningsguide, der specifikt er målrettet personale, som arbejder med rehabilitering og opfølgning af hjertepatienter på hospitaler og i kommuner. Guiden er et praktisk redskab og et letlæseligt inspirationsmateriale til at implementere eller optimere systematisk screening.
I tillæg til screeningsguiden og den baggrundsrapport, som guiden bygger på, har vi lavet en række inspirationsvideoer. I videoerne kan du hente gode erfaringer fra fagfolk, som i det daglige arbejder med screening af hjertepatienter på hospital og i kommune, samt høre mere om screeningsredskabet HADS og hvordan registreringer i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase bidrager til systematisk screening af hjertepatienter
Du kan frit downloade guiden samt den baggrundsrapport, som guiden bygger på.
Læs mere