Mere end 70 procent af patienter med hjerte-kar-sygdomme opnår ikke deres behandlingsmål for kolesterolsænkende behandling indenfor et halvt år efter, de er udskrevet, viser et studie udført i perioden 2010-2015. Der er ikke grund til at tro, at det skulle være anderledes i dag, vurderer Hjerteforeningens forskningschef.
Spiser man en vegetarisk eller vegansk kost kan det have en dokumenteret positiv effekt på de blodlipider, der bidrager til åreforkalkning og er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdom.
Nyt studie viser, at lægemidlet Wegovy reducerer risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kardiovaskulær død med 20 procent blandt overvægtige hjertepatienter.
Et større registerstudie viser, at overvægt øger risikoen for tilbagefald af atrieflimren efter den kateterbaserede behandling ablation. Den øgede risiko er ikke stor nok til, at behandlingen frarådes til personer med overvægt.
Et struktureret nationalt opfølgningstilbud efter lungeemboli er blevet taget godt imod af både patienter og fagpersoner ved afprøvning i en pilottest. Opfølgningstilbuddet skal nu udbredes til hele landet.
Op mod fire procent af alle kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, har haft et stroke eller hjerteinfarkt inden for tyve år efter fødslen. Men risikoen øges allerede syv år efter fødslen.
Et overforbrug af slik, is, te og andre produkter med et højt indhold af glycyrrhizinsyre regnes typisk for skadeligt for ældre med hjerte-kar-sygdom. Men også unge og raske kan få en akut farlig forhøjelse af blodtrykket. I værste fald kan et overforbrug føre til hjertestop.
Danske børn og unge eksponeres i udpræget grad for markedsføring af føde- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker på sociale medier. Det indikerer en stor ny kortlægning gennemført af Hjerteforeningen. Kortlægningen er den første af sin slags i en dansk kontekst.
Flere skal opspores med familiær hyperkolesterolæmi. Et nationalt ph.d. projekt ved Aalborg Universitet undersøger blandt andet hvor stor en andel af de henviste på landets lipidklinikker, der bliver diagnosticeret på baggrund af henholdsvis kliniske kriterier og gentest.
Forsker og forebyggelsesekspert peger på, at rehabiliteringen har pressede vilkår i Danmark, og at vores viden om, hvor vi skal sætte ind, er afgørende for de løsninger, som vi skal skabe.
