Kursus i seksualitet

Introduktion og motivation

Hvad er seksualitet?

Her kan du hente det skriftlige materiale til 'Hvad er seksualitet' som PDF.

1. Seksualitet er et bredspektret fænomen, som ikke kun dækker over ”sex” eller ”samleje”. Overvej hvilke forskellige ord du forbinder med seksualitet, og reflektér over, hvilke forskellige ord man kan bruge, når man gerne vil åbne for dialogen om seksualitet med en patient?

(Skriv gerne en liste over ord du kan komme på, og undersøg hvilke du selv vil anvende).

2. Overvej om der vil være forskel på, hvordan du vil tale om seksualitet og samliv med en patient alene eller hvis patienten har en partner eller pårørende med i klinikken? Eller hvis patienten har forskellige kønsidentiteter[1] (mand, kvinde, transkønnet, interkønnet) og seksuelle orienteringer[2] (heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel, panseksuel, aseksuel)?

3. Giv med udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model eksempler på, hvordan biologiske, psykologiske og sociale-relationelle og kulturelle forhold kan påvirke den enkelte patients seksualitet?

4. Hvordan kan du være åben og interesseret og undgå at overføre din egne opfattelser af seksualitet til en patient under en samtale? Reflektér over det med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan vil du indlede samtalen? Hvilke ord vil du benytte? Hvilke spørgsmål vil du stille? Hvordan vil du konkret signalere åbenhed og interesse? Og hvordan vil du konkret undgå at overføre dine egne holdninger til patienten?

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger: Brainstorm og dialog om seksualitet

Lav i personalegruppen en fælles brainstorm om, hvad I forbinder med seksualitet, og brug det som oplæg til at tale om, hvordan mennesker ser forskelligt på seksualitet. Indled med at lave brainstormen i mindre grupper, skriv jeres ord og udsagn ned på et papir. Derefter præsenterer hver gruppe sine punkter. Tag derefter en fælles dialog om fx forskelle og ligheder mellem gruppernes udsagn, de ting som var overraskende i samtalen.

Dialogen kan også laves med udgangspunkt i en række billeder af mennesker i forskellige sociale og intime situationer med andre mennesker eller sig selv, hvor man taler om, hvordan man opfatter billederne forskelligt, og hvordan man ser forskelligt på seksualitet.

Fodnoter:

Kønsidentitet er en betegnelse for det køn, man oplever at være og ønsker at udtrykke. Det er ikke nødvendigvis det samme køn, som man er blevet tildelt ved fødslen, og ens kønsidentitet kan ligeledes variere gennem livet. Almindeligvis taler man om to køn (kvinde og mand), men der findes flere køn end disse to. Transkønnet er fx en kønsidentitet og samlebetegnelse for personer, der ikke til alle tider identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Nogle transkønnede vælger som konsekvens heraf at modtage kønskorrigerende/kønsbekræftende behandlinger som hormoner og kirurgi, fx brystoperationer eller plastikkirurgiske rekonstruktioner af penis eller skede. Interkønnet er en medfødt variation i de kropslige karakteristika, fx kromosomer, hormoner, genetisk udtryk og indre og ydre kønsorganer. Interkønnede variationer kan manifestere sig på mange forskellige måder, men refererer overordnet til en ikke-entydig kønstilstand, hvor en krop eksempelvis både er udstyret med anlæg til skede og testikler. 

Seksuel orientering er en betegnelse for menneskers seksuelle tiltrækningsmønster og dermed hvem man er seksuelt tiltrukket af, forelsker sig i og nærer følelser for. Den seksuelle orientering kan både være vedvarende og forandre sig og være mere flydende gennem livet. Almindeligvis anvendes kategorierne heteroseksuel (kvinder/mænd der tænder på mænd/kvinder), homoseksuel (kvinder der tænder på kvinder/mænd der tænder på mænd) og biseksuel (personer der tænder på forskellige køn). Panseksualitet er en betegnelse for mennesker, der også tænder på personer af forskellige køn og dermed også personer med andre kønsidentiteter end kvinde og mand. Aseksualitet er en seksuel orientering, hvor der i ens følelser for andre ofte ikke er tale om nogen seksuel tiltrækning.

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen 

Egne normer, værdier og barrierer

Skriftligt materiale

Case beskrivelse

”En patient oplever, at det er svært at få gang i sit sexliv med sin kæreste, efter at hun har fået en hjertesygdom, da hun er bange for at have sex, når hun har et dårligt hjerte”.

1. Overvej hvilke barrierer der kan gøre, at patienten og den sundhedsprofessionelle ikke får talt om seksualitet ved en samtale på hospitalet? Hvad kan være en barriere for patienten, og hvad kan være en barriere for den sundhedsprofessionelle?

2. Overvej hvordan du selv ville gribe samtalen med patienten i casen an? Reflektér over det med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan vil du indlede samtalen? Hvilke ord og formuleringer vil du benytte? Hvordan vil du sikre, at samtalen bliver tryg for patienten og dig selv? Hvad kan være succeskriterierne for, at det bliver en god og brugbar samtale for patienten?

3. I videoerne peges på, at egne private opfattelser af seksualitet kan have en betydning for, hvordan man som sundhedsprofessionel forholder sig til patienters seksualitet. Tænk over, hvilke eksempler der kan være på det? Overvej om du selv oplever, at du har svært ved at tage en samtale om seksualitet med en patient?

4. Hvordan kan du anvende den omtalte PLISSIT-model i dit eget møde med en patient (og partner/pårørende).

5. Prioritér din egen liste med de fem vigtigste punkter, som du mener, der skal til for at skabe en professionel samtale med en patient om seksualitet.

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger

1. Dialog om grænser. Tal med dine kolleger om de grænser, man kan opleve, når man skal tale med patienter om seksualitet og samliv. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke grænser kan man være bange for at overtræde eller få overtrådt? Hvor går grænserne mellem det personlige/private og det professionelle i mødet med patienter? Hvad er privat/hvad er professionelt? Hvad kan man gøre for at tydeliggøre, at både patientens og ens egne grænser som professionel respekteres? Hvad kan man gøre for at undgå, at bekymring over at overskride eller få overskredet sine grænser ikke kommer til at dominere?

2. Den professionelle samtale. Lav sammen med dine kolleger øvelser i at tage den professionelle samtale med patienter (og pårørende og partner). Formulér nogle relevante patientcases som udgangspunkt for samtaler, hvor I skiftes I til at være sundhedsprofessionelle henholdsvis patienter og pårørende. Optag evt. samtalerne på video og giv hinanden feedback på samtalerne.

Hent refleksionsspørgsmålene til MODUL 1 som PDF her. 

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen

Skriftligt materiale

Case beskrivelse

”En patient oplever, at det er svært at få gang i sit sexliv med sin kæreste, efter at hun har fået en hjertesygdom, da hun er bange for at have sex, når hun har et dårligt hjerte”.

1. Overvej hvilke barrierer der kan gøre, at patienten og den sundhedsprofessionelle ikke får talt om seksualitet ved en samtale på hospitalet? Hvad kan være en barriere for patienten, og hvad kan være en barriere for den sundhedsprofessionelle?

2. Overvej hvordan du selv ville gribe samtalen med patienten i casen an? Reflektér over det med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan vil du indlede samtalen? Hvilke ord og formuleringer vil du benytte? Hvordan vil du sikre, at samtalen bliver tryg for patienten og dig selv? Hvad kan være succeskriterierne for, at det bliver en god og brugbar samtale for patienten?

3. I videoerne peges på, at egne private opfattelser af seksualitet kan have en betydning for, hvordan man som sundhedsprofessionel forholder sig til patienters seksualitet. Tænk over, hvilke eksempler der kan være på det? Overvej om du selv oplever, at du har svært ved at tage en samtale om seksualitet med en patient?

4. Hvordan kan du anvende den omtalte PLISSIT-model i dit eget møde med en patient (og partner/pårørende).

5. Prioritér din egen liste med de fem vigtigste punkter, som du mener, der skal til for at skabe en professionel samtale med en patient om seksualitet.

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger

1. Dialog om grænser. Tal med dine kolleger om de grænser, man kan opleve, når man skal tale med patienter om seksualitet og samliv. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke grænser kan man være bange for at overtræde eller få overtrådt? Hvor går grænserne mellem det personlige/private og det professionelle i mødet med patienter? Hvad er privat/hvad er professionelt? Hvad kan man gøre for at tydeliggøre, at både patientens og ens egne grænser som professionel respekteres? Hvad kan man gøre for at undgå, at bekymring over at overskride eller få overskredet sine grænser ikke kommer til at dominere?

2. Den professionelle samtale. Lav sammen med dine kolleger øvelser i at tage den professionelle samtale med patienter (og pårørende og partner). Formulér nogle relevante patientcases som udgangspunkt for samtaler, hvor I skiftes I til at være sundhedsprofessionelle henholdsvis patienter og pårørende. Optag evt. samtalerne på video og giv hinanden feedback på samtalerne.

Hent refleksionsspørgsmålene til MODUL 1 som PDF her. 

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen 

Skriftligt materiale

Case beskrivelse

”En patient har netop fået konstateret diabetes og giver ved en samtale på sygehuset udtryk for, at han oplever faldende lyst til sex.”

1. Overvej hvordan du konkret kan indlede samtalen med patienten om seksualitet og hans kroniske sygdom?

2. Hvilke mulige seksuelle problemer er det vigtigt at tale med patienten om? Er der forskel på de seksuelle problemer, det er relevant at tale med kvinder og mænd om?

3. Patienten nævner selv, at han har en faldende lyst til sex. Hvordan kan du spørge nærmere ind til det og undersøge, hvilke årsager der kan være til det? Hvilke bio-psyko-sociale risikofaktorer er det vigtigt at være opmærksom på?

4. Hvad vil være vigtigt at tale med patienten om, hvis patienten siger, at han oplever at have rejsningsproblemer?

5. Hvad er de vigtigste risikofaktorer for at få seksuelle problemer ved hjertekarsygdomme? Overvej både de biologiske, psykologiske og sociale risikofaktorer?

6. Hvorfor er det vigtigt også at tale med hjertepatienter om lægemidlers indvirkning på seksualiteten og seksuelle problemer?

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger: Viden om sygdomme og seksualitet

For at få mere viden om kroniske sygdommes betydninger for seksualitet og patienters seksuelle sundhed og trivsel kan I invitere en ekspert til at holde et oplæg om det. Kontakt eventuelt også patientforeningerne for et oplæg om sygdommes påvirkninger af seksualiteten.

Hent refleksionsspørgsmålene til MODUL 2 som PDF her. 

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen 

Skriftligt materiale

Case beskrivelse

”En patient har netop fået konstateret diabetes og giver ved en samtale på sygehuset udtryk for, at han oplever faldende lyst til sex.”

1. Overvej hvordan du konkret kan indlede samtalen med patienten om seksualitet og hans kroniske sygdom?

2. Hvilke mulige seksuelle problemer er det vigtigt at tale med patienten om? Er der forskel på de seksuelle problemer, det er relevant at tale med kvinder og mænd om?

3. Patienten nævner selv, at han har en faldende lyst til sex. Hvordan kan du spørge nærmere ind til det og undersøge, hvilke årsager der kan være til det? Hvilke bio-psyko-sociale risikofaktorer er det vigtigt at være opmærksom på?

4. Hvad vil være vigtigt at tale med patienten om, hvis patienten siger, at han oplever at have rejsningsproblemer?

5. Hvad er de vigtigste risikofaktorer for at få seksuelle problemer ved hjertekarsygdomme? Overvej både de biologiske, psykologiske og sociale risikofaktorer?

6. Hvorfor er det vigtigt også at tale med hjertepatienter om lægemidlers indvirkning på seksualiteten og seksuelle problemer?

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger: Viden om sygdomme og seksualitet

For at få mere viden om kroniske sygdommes betydninger for seksualitet og patienters seksuelle sundhed og trivsel kan I invitere en ekspert til at holde et oplæg om det. Kontakt eventuelt også patientforeningerne for et oplæg om sygdommes påvirkninger af seksualiteten.

Hent refleksionsspørgsmålene til MODUL 2 som PDF her. 

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen 

Skriftligt materiale

1. Reflektér over, hvordan patienter på din afdeling/afsnit får den fornødne viden og tilbud om eksisterende behandlingsformer (både samtalebaserede, medicinske og kirurgiske behandlingsformer og hjælpemidler), når de har fået en kronisk sygdom?

2. Hvorfor betyder patienters mulighed for at kunne tale om deres seksuelle problemer ofte rigtig meget?

3. Hvordan kan en patients samtale med dig som sundhedsprofessionel være det første vigtige skridt til at få den rigtige behandling af et seksuel problem i forbindelse med kronisk sygdom?

Case beskrivelse

”En yngre patient er til samtale på sygehuset i forbindelse med en kræftdiagnose og efter en operation, der har ændret kroppens udseende og funktion. Patienten er meget bekymret for sit fremtidige kærligheds- og seksualliv og virker opgivende.” 

4. Hvordan vil du konkret indlede samtalen med patienten om seksualitet og sygdom, hvis:                                                                                       A: patienten ikke selv siger noget om seksualitet, men virker opgivende?                                                                                                                 B: patienten selv fortæller om sin bekymring i forhold til sit seksualliv?

5. Hvad er vigtigt at tale med patienten om i forhold til sygdommens forandring af kroppen i forbindelse med intimitet og seksualitet? Både i forhold til det ændrede kropsbillede og kroppens fysiske funktion?

6. Hvilken betydning kan det have, at patienten har en partner/kæreste eller er single? Hvad er vigtigt at være opmærksom på i sin samtale i begge livssituationer, og hvilke råd kan man give patienten i begge tilfælde?

7. I din samtale med patienten signalerer eller udtrykker vedkommende en følelse af tristhed. Hvorfor er det vigtigt at tage dette signal alvorligt, og hvordan kan du spørge nærmere ind til det i samtalen?

8. I videoerne peges der på, at et godt seksualliv med god kropskontakt og intimitet med en partner kan være et ’helle’ under alle de forandringer, der sker med kroppen og ens psyke, når man får en sygdom. Hvordan kan sundhedssektoren og de sundhedsprofessionelle i samtaler med patienter understøtte dette?

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger:

Hvad er sex?

Sygdom kan ændre både kroppen fysisk og patientens og partner og pårørendes opfattelse af den. Det kan få konsekvenser for den seksuelle kontakt og udfordrer også ofte menneskers opfattelser af, hvad sex egentlig er og kan være.

• Tal med kolleger om, hvad sex er?
• Hvor mange forskellige former for sex der er?
• Hvor er grænserne mellem sex og intimitet, berøring og nærhed går eller ikke går?
• Hvilke grunde kan man have til at have sex?

Hent refleksionspørgsmålene til MODUL 3 som PDF her.

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen

Skriftligt materiale

1. Reflektér over, hvordan patienter på din afdeling/afsnit får den fornødne viden og tilbud om eksisterende behandlingsformer (både samtalebaserede, medicinske og kirurgiske behandlingsformer og hjælpemidler), når de har fået en kronisk sygdom?

2. Hvorfor betyder patienters mulighed for at kunne tale om deres seksuelle problemer ofte rigtig meget?

3. Hvordan kan en patients samtale med dig som sundhedsprofessionel være det første vigtige skridt til at få den rigtige behandling af et seksuel problem i forbindelse med kronisk sygdom?

Case beskrivelse

”En yngre patient er til samtale på sygehuset i forbindelse med en kræftdiagnose og efter en operation, der har ændret kroppens udseende og funktion. Patienten er meget bekymret for sit fremtidige kærligheds- og seksualliv og virker opgivende.” 

4. Hvordan vil du konkret indlede samtalen med patienten om seksualitet og sygdom, hvis:                                                                                  A:patienten ikke selv siger noget om seksualitet, men virker opgivende?                                                                                                                 B:patienten selv fortæller om sin bekymring i forhold til sit seksualliv?

5. Hvad er vigtigt at tale med patienten om i forhold til sygdommens forandring af kroppen i forbindelse med intimitet og seksualitet? Både i forhold til det ændrede kropsbillede og kroppens fysiske funktion?

6. Hvilken betydning kan det have, at patienten har en partner/kæreste eller er single? Hvad er vigtigt at være opmærksom på i sin samtale i begge livssituationer, og hvilke råd kan man give patienten i begge tilfælde?

7. I din samtale med patienten signalerer eller udtrykker vedkommende en følelse af tristhed. Hvorfor er det vigtigt at tage dette signal alvorligt, og hvordan kan du spørge nærmere ind til det i samtalen?

8. I videoerne peges der på, at et godt seksualliv med god kropskontakt og intimitet med en partner kan være et ’helle’ under alle de forandringer, der sker med kroppen og ens psyke, når man får en sygdom. Hvordan kan sundhedssektoren og de sundhedsprofessionelle i samtaler med patienter understøtte dette?

Hvad kan du gøre sammen med dine kolleger:

Hvad er sex?

Sygdom kan ændre både kroppen fysisk og patientens og partner og pårørendes opfattelse af den. Det kan få konsekvenser for den seksuelle kontakt og udfordrer også ofte menneskers opfattelser af, hvad sex egentlig er og kan være.

• Tal med kolleger om, hvad sex er?
• Hvor mange forskellige former for sex der er?
• Hvor er grænserne mellem sex og intimitet, berøring og nærhed går eller ikke går?
• Hvilke grunde kan man have til at have sex?

Hent refleksionsspørgsmålene til MODUL 3 som PDF her. 

- Refleksionsspørgsmålene er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Hjerteforeningen