I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hjerterehabilitering anbefales det, at patienterne screenes for angst og depression, men det sker langt fra i alle rehabiliteringsenheder. En ny guide kan hjælpe og inspirere sundhedsprofessionelle til at implementere systematisk screening.

De fleste mennesker kommer sig oven på de psykiske udfordringer, der kan følge, når man får en hjertesygdom. Men mellem 15 og 30 procent får symptomer på angst og depression, som kræver nærmere udredning og eventuelt behandling eller terapi. Med et enkelt spørgeskema som HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) er det muligt for rehabiliteringspersonalet at opspore hjertepatienter med behov for hjælp eller opfølgning i forbindelse med fase II rehabilitering. Men det sker langt fra i alle rehabiliteringsenheder.

Derfor har Hjerteforeningen i samarbejde med Videncenter for Rehabilitering og Palliation og professionshøjskolen Metropol udarbejdet guiden ”Opsporing af hjertepatienter i risiko for angst og depression”.

– Guiden er målrettet sundhedsprofessionelle og adresserer spørgsmål og problemstillinger, som rehabiliteringspersonalet oplever i forbindelse med screeningen. Den viden har vi indhentet dels fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og dels fra interviews med fagpersonerne selv i udvalgte kommuner og hospitaler, siger Stig Brøndum, seniorprojektleder i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling.

En fast rutine letter arbejdet
Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at der navnligt i kommunerne er behov for at styrke systematikken i screeningen. Mens 97 procent af hospitalerne screener systematisk, gør det sig kun gældende i 19 procent af kommunerne.

– Vi håber, at guiden kan hjælpe de mange kommuner, som enten skal i gang med at systematisere screeningsopgaven eller måske ønsker at optimere arbejdsgangene i opgaven.

– Når 15-30 procent rammes af angst og depressionssymptomer, er der 70 – 85 procent, som kommer sig rigtig fint og uproblematisk. Så det er vigtigt at huske, at opgaven er at finde dem, der IKKE kommer sig. Når screeningen sker systematisk, gavner det ikke kun patienterne, men også personalet, fordi faste rutiner alt andet lige er nemmere at arbejde med, siger Stig Brøndum.

Inspiration til lokale løsninger
 – Hjertepatienter har i forvejen meget at slås med, så vores pointe er, at de selvfølgelig ikke også skal slås med en ubehandlet psykisk tilstand, som gør det hele meget sværere, fordi ingen har spurgt ind til deres situation og opdaget, at noget er galt, siger Stig Brøndum.

Samtidig har Hjerteforeningen respekt for, at løsningerne bliver mest holdbare, når de tilrettelægges lokalt.

– Der kan være mange forskellige og gode måder at gribe rehabilitering an på, også i forbindelse med opsporing af angst og depression. Så guiden kommer ikke og trækker bestemte metoder ned over hovedet på nogen. Idéen er at give anbefalinger og erfaringer videre, så opgaven med screening bliver overkommelig og gennemført i praksis, siger Stig Brøndum.

Screeningsguiden, baggrundsdokumentet og fire korte film

  • Guiden og det baggrundsdokument, som guiden baserer sig på, er til fri download her. Begge pdf-dokumenter er ”klikbare”, dvs. indeholder aktive links, der henviser til relevante hjemmesider som for eksempel Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for rehabilitering, DHRD og HADS-skemaet.
  • Hent mere viden og inspiration på video, når erfarne fagpersoner, som sygeplejerske Lotte Helmark og fysioterapeut Klaus Ostenfeld Rasmussen fortæller, hvordan screeningen foregår på Roskilde Sygehus og i Viborg Kommune.
  • Hør psykolog Stephan L. Jørgensen fortælle om HADS og professor Ann-Dorthe Zwisler om screeningsdata i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD).

Find dokumenter og film på Temasiden ‘Ny guide til screening for angst og depression‘