Få 5 gode råd om kosttilskud og hjertesygdom

Hvad er bioaktive stoffer?

Bioaktive stoffer er udtræk fra planter, der siden tidernes morgen har været anvendt som lægeurter.

Ifølge Hjerteforeningens diætist findes der dog ikke tilstrækkelig viden om effekterne på vores kroppe.

– ”Planter er uskadelige, men det gavner min hjertesygdom, min gigt eller mit energiniveau” – det er ofte det, jeg hører fra brugere på Hjertelinjen. Men der findes faktisk ingen dokumentation for dette, siger Lotte Juul.

– Om de bioaktive stoffer er tilsat i den korrekte dosis, ved vi ikke. For det er ikke velundersøgt, hvilken dosis, der gavner eller skader kroppen, lyder det fra Hjerteforeningens diætist.

– Fødevarestyrelsen har lavet en risikovurdering over planter og bioaktive stoffer i forhold til dosering. Listen bruges til kontrol af kosttilskud. Det kan dog blive en farlig cocktail, når vi ikke ved, hvordan urterne indbyrdes påvirker hinanden, påvirker vores kroppe eller påvirker den hjertemedicin, vi tager.

– Nogle kosttilskud kan i den forkerte dosis eller sammen med hjertemedicin potentielt set være direkte skadelige, siger Lotte Juul.

Er kosttilskud så slet ikke sunde?

Ifølge Lotte Juul er det korte svar ’nej’.

Som navnet antyder, er kosttilskud tænkt som et tilskud til kosten. Det betyder, at kosttilskud ikke kan helbrede eller forebygge sygdomme.

– Kosttilskud er ikke en genvej til sundhed, idet kosttilskud som udgangspunkt slet ikke fremmer sundheden. Lovgivningen stiller ingen krav om at kosttilskud hverken kan helbrede eller forebygge sygdom, siger Lotte Juul.

– Kosttilskud og stærke vitaminer er ikke lægemidler, men hører under fødevarelovgivningen. Så du skal holde dig for øje, at effekten af kosttilskud ikke er videnskabeligt undersøgt eller veldokumenteret på niveau med lægemidler.

Tre kosttilskud med ”måske-effekt” for hjertet

Men selv om der på nuværende tidspunkt er meget få veldokumenterede effekter af kosttilskud i forhold til hjerte-kar-sygdom, så er der et lille aber-dabei.

Enkelte kosttilskud har nemlig – måske – effekt på forhøjet kolesterol. De tilskud, hvor undersøgelser viser, at der måske kan være en gavnlig effekt, er:

• Fiskeolie-tilskud
• Loppefrøskaller
• Røde gærris

– Kosttilskud med fiskeolie i høje doser (to til fire gram) kan bruges i behandlingen af forhøjet triglycerid.

– Men tilskud med fiskeolie har derudover hverken effekt, når det gælder forebyggelse eller behandling af forhøjet kolesterol, blodtryk eller anden hjertekarsygdom, forklarer Lotte Juul.

– Kosttilskud med loppefrøskaller og naturlægemidlet røde gærris kan du overveje, hvis du har forhøjet kolesterol, da undersøgelser har vist en mulig effekt på LDL-kolesterol. Dog er undersøgelserne bag begge produkter alt for vage til en generel anbefaling, forklarer Lotte Juul.

Kosttilskud med vitaminer

De almindelige multivitamin- og mineralpiller er eksempler på nogle af de mest populære kosttilskud blandt danskerne.

Undersøgelserne viser dog, at vi, der bor i Norden, i langt de fleste tilfælde kun er i underskud af vitamin D, og derfor kan have gavn af D-vitamintilskud.

–  Spiser du sundt og varieret, er du som udgangspunkt dækket fint ind med de vitaminer og mineraler, din krop og dine organer har brug for. Kosttilskud kan aldrig erstatte en varieret kost, lyder det fra Lotte Juul.

Bortset fra D-vitamin vil de fleste være dækket ind med øvrige vitaminer og mineraler fra en almindelig sund kost.

– Der er intet som tyder på, at ekstra vitaminer og mineraler gavner noget som helst, når du i forvejen spiser sundt. Der findes således heller ingen anbefalinger om at tage multivitaminpiller, lyder det fra Lotte Juul.

– Omvendt kan overdosering af vitaminer og mineraler i enkelte tilfælde være potentielt skadeligt. Det er fx muligt at blive forgiftet af for højt indtag af jern med leversvigt til følge. Det er derfor hverken sundt, at være i underskud eller at være i overskud af visse vitaminer og mineraler.

– Et ukritisk indtag af en blanding af alle mulige vitaminer og kosttilskud er altså ikke vejen til sundhed. Tværtimod.