Dit blodtryk kan være forhøjet, og din læge anbefaler måske derfor, at du tager blodtryksmedicin. I så fald er du en blandt mange danskere, der stifter bekendtskab med medicin mod forhøjet blodtryk.
Faktisk anslås det, at 1 ud af 5 danskere mellem 20 og 89 år lider af forhøjet blodtryk. Herunder kan du læse vores svar på nogle af de typiske spørgsmål, du nok har.
Hvad er blodtryksmedicin?
Blodtryksmedicin tager du, hvis du har forhøjet blodtryk og altid i samråd med din læge. Blodtryksmedicin gør, at du reducerer dit blodtryk, og det afhjælper at andre sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme, kan opstå. Er der mistanke til at dit blortryk er for højt, så vil din læge typisk bede dig om at holde en blodtryksdagbog hjemme, hvor du skal notere målinger flere gange i døgnet.
Dette er for at sikre at dine blodtrykstal er rigtige og fx ikke er påvirkede af at sidde hos lægen og være nervøs. Kort efter vil du komme til en opfølgende samtale hvor dine blodtryksværdier gennemgås, og hvis det er relevant, vil du blive tilbudt at starte op i blodtrykssænkende medicinsk behandling.
Du får brug for at tage blodtryksmedicin, når din læge har målt en tilstrækkelig forhøjelse, og du sammen med din læge beslutter, at dette er behandlingen for dig. Det kan være langvarigt at tage blodtryksmedicin, og behandlingen er som regel da også livslang. Det er vigtigt, at du tager den medicin, som din læge anbefaler og helst på samme tid hver dag, fx når du børster tænder eller spiser et måltid.
Hvilke typer blodtrykssænkende medicin findes der?
I dag findes der en længere række medicintyper, der sænker blodtrykket. Få et overblik over de forskellige typer medicin herunder.
ACE-hæmmere
ACE står for ”Angiotensin Converting Enzyme” og virker ved at man hæmmer det enzym som hedder angiotensin II. Angiotensin II virker ved at få de små modstandskar i kroppen til at trække sig sammen (det giver modstand), og så påvirker det venesystemet så der kan føres mere blod tilbage til hjertet. Hjertet skal altså arbejde ud mod en stor modstand, det giver et højere blodtryk og får mere volumen når det skal arbejde ud af hjertet.
Ved at hæmme angiotensin II enzymet, vil man få den modsatte virkning, så blodkarrene udvider sig, og der bliver ført mindre blod tilbage til hjertet. Resultatet bliver et ønsket fald i blodtrykket, da man nu reducerer belastningen på hjertet. Når blodtrykket er lavere, behøver hjertet ikke arbejde så hårdt.
På den måde bliver dit hjerte mindre belastet, og du undgår skadelige effekter på hjertet, som fx fortykkelse af hjertemusklen, fordi hjertet ellers kommer på overarbejde.
Betablokkere
Betablokkerne blokerer stresshormonernes – såkaldt adrenalin og noradrenalin – virkning på kroppen og gør bl.a., at pulsen bliver lavere, blodtrykket sænkes, og at hjertets behov for ilt mindskes.
Der findes to grupper af betablokkerende midler. Beta1 selektive virker primært på hjertet. Non-selektive betablokkere virker på hjertet og på beta 2 receptorer som findes i lungerne og leveren.
Betablokkere kan også bruges mod atrieflimren, blodprop i hjertet, hjertekrampe og hjertesvigt.
Calcium-blokkere
Calcium-blokkerne virker på forskellige måder. De kan bl.a. gøre, at pulsen bliver lavere, blodtrykket bliver lavere, hjertets behov for ilt mindskes, og at hjertets pumpekraft bliver mindre, når du tager medicinen. Calcium spiller en afgørende rolle i, hvordan hjertet- og blodkarrene fungerer.
Når calcium via kanaler trænger ind i hjertemuskelcellerne, får det hjertet til at trække sig sammen og pumpe blod ud i kroppen. I blodkarrene kan calcium få glat muskulatur til at trække sig sammen, hvilket øger blodtrykket. Calciumhæmmere blokerer de kanaler der transporterer calcium ind i cellerne. På den måde kommer mindre calcium ind i cellerne, og så sker følgende:
- Hjertemusklen trækker sig sammen langsommere og mindre kraftigt.
- Den glatte muskulatur i blodkarrene slapper af, hvilket fører til udvidelse af blodkarrene.
- Dette sænker blodtrykket.
Medicintypen kan bruges til mange forskellige hjertekarsygdomme, såsom hjertekrampe, forhøjet blodtryk og rytmeforstyrrelser. De tre forskellige grupper af calcium-blokkere er Verapamil, Dihydropyridin og Diltiazem.
Calcium-blokkerne udvider blodårerne både i hjertet og resten af kroppen.
Vanddrivende medicin
Vanddrivende medicin er gavnligt hos de fleste mennesker, og virker ved at gøre udskillelsen af salte fra kroppen større. Saltene trækker vand med ud af blodbanen og over i blæren. Resultatet er, at der udskilles mere urin, og på den vis kommer der mindre væske i dine blodårer. Det gør, at blodtrykket falder.
Bivirkninger ved blodtryksmedicin
Du vil – som med meget andet medicin – opleve, at der findes bivirkninger ved at tage blodtryksmedicin. De hyppigste bivirkninger ved at tage medicin mod højt blodtryk er bl.a. tør hoste, træthed, kvalme, mavesmerter, diarré, kolde hænder og fødder, hovedpine, svimmelhed, søvnforstyrrelser og hos nogle kan impotens også være en bivirkning.
Giv medicinen en chance
Vi kan ofte tåle medicinen, men nogle mennesker vil opleve bivirkninger. Bivirkningerne kan aftage over tid, i takt med at kroppen vænner sig til at tage medicin. Giv derfor medicinen en chancen, men tag altid kontakt til din læge, hvis du får alvorlige bivirkninger.
Tal med din læge, før du stopper medicinen
Hvis du får bivirkninger i en grad, så du ønsker at stoppe med medicin, er det vigtigt altid at kontakte din læge først. Du må aldrig stoppe med at tage fast medicin eller ændre på din type medicin uden at tale med lægen først.
Heller ikke selv om du føler dig rask og frisk. Det kan øge din risiko for eksempelvis blodpropper, hvis du pludselig stopper med at bruge medicin.
Pludselig seponering (tilsidelæggelse) af medicin kan medføre forværring af forhøjet blodtryk, angina pectoris, takykardi (høj puls), hovedpine og svedture. Du skal derfor konsultere din læge hvis du ønsker at din behandling skal ophøre.
Derfor bør du undgå et forhøjet blodtryk
De fleste mennesker har på et tidspunkt fået målt blodtrykket. Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder for at pumpe blod rundt i kroppen. Det er en enkel undersøgelse, der kan give mange oplysninger om dit helbreds tilstand. Blodtrykket måles i enheder, der kaldes millimeter kviksølv (mmHg).
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (udtales: 120 over 80).
Det højeste tryk kaldes det systoliske blodtryk, og det laveste tryk kaldes det diastoliske blodtryk.
- Det systoliske tryk (slagtrykket) er det maksimale tryk, der er i en pulsåre, lige idet hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i pulsårerne. Det systoliske blodtryk stiger med alderen på grund af stivere blodkar og er derfor ofte årsag til forhøjet blodtryk (hypertension) hos ældre.
- Det diastoliske tryk (hviletrykket) er det laveste tryk, som blodet udøver på pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag og blodet strømmer frit. Hviletrykket er særligt vigtigt for at diagnosticere for højt blodtryk (hypertension) hos yngre.
Når dit hjerte skal pumpe blodet igennem pulsårene med et højere tryk end normalt, kaldes det forhøjet blodtryk.
Det finder sted, når blodårerne så at sige giver blodet for meget modstand, og dit hjerte derfor skal slide ekstra meget for at pumpe blodet rundt. Det vil gøre, at dit hjerte bliver tykt, stift og svækket.
Det er ofte ikke kendt, hvad årsagen er til forhøjet blodtryk, men vi ved, at arvelighed og din livsstil kan have stor indvirkning på blodtrykket. Du bør jævnligt måle dit blodtryk for at se, om det ligger indenfor normalområdet eller du har forhøjet blodtryk.
- Et ideelt blodtryk er 120/80.
- Hvis du har diabetes eller høj risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme, bør blodtrykket være endnu lavere.
- Hvis blodtrykket er 140/90 eller højere, har man forhøjet blodtryk.
Du bør altid kontakte lægen, hvis du oplever symptomer på højt blodtryk.
Et lavt blodtryk er som udgangspunkt ikke farligt, da det ikke øger risikoen for hjertekarsygdomme. Et lavt blodtryk kan dog føre til svimmelhed, hovedpine og sortnen for øjnene, hvis man rejser sig hurtigt.
Symptomer på forhøjet blodtryk
Symptomer på forhøjet blodtryk kan være træthed, hovedpine, svimmelhed og unormal stakåndethed og hjertekramper ved anstrengelse.
Højt blodtryk kan være farligt for hjertet, fordi det øger din risiko for hjerte-kar-sygdom, fx åreforsnævring, hjertekrampe samt blodpropper i hjertet og hjernen.
Behov for akut behandling
Du vil have brug for akut behandling, hvis blodtrykket pludselig er meget højt, dvs. et systolisk tryk over 200, og et diastolisk tryk over 130. Dog sker dette sjældent.
Symptomerne vil ofte være kraftig hovedpine og forvirring, og din opførsel kan ændre sig, ved at du taler utydeligt. I så fald kræver det, at du bliver indlagt på et hospital med det samme og får intensiv behandling af dit blodtryk.
Arvelighed og livsstil
Arvelighed og mennesker med overvægt eller usund livsstil er ofte mere udsatte, når det kommer til forhøjet blodtryk i kroppens pulsårer.
Det er derfor vigtigt, at vi passer vores krop og lever sundt, da det kan reducere risikoen for højt blodtryk.
Ligesom du kan tjekke dit blodtryk løbende med et blodtryksapparat – uden at du dog gør dette i et overdrevent omfang.
Sådan kan du selv sænke blodtrykket
Medicin er én måde at sænke blodtrykket, men sund livsstil, varieret kost og et mindre stressende liv er også veje til at sænke dit forhøjede blodtryk.
Her er en håndfuld tips til at undgå forhøjet blodtryk og forebygge hjerte-kar-sygdom:
Vær fysisk aktiv
Dyrk motion sammen med andre.
Motion sænker risikoen for hjerte-kar-sygdom hos personer med højt blodtryk.
Spis sundt
Følg fx vores hjertesunde opskrifter med masser af grøntsager, fuldkorn og andre lækre ingredienser.
På den måde er du også med til at forebygge hjerte-kar-sygdom.
Med den såkaldte DASH-diæt giver du kroppen de næringsstoffer, som har størst betydning for dit blodtryk. Samtidig skruer du ned for de fødevarer, der får blodtrykket i den forkerte retning.
Drik med måde
Højst 10 genstande om ugen alkohol fordelt over dagene og maksimalt 4 genstande på samme dag.
Så er du med til at bevæge dig i retning af et normalt blodtryk.
Forbrug af meget alkohol øger risikoen for blodtrykket.
Spar på saltet
For meget salt i din mad kan få blodtrykket til at komme til vejrs. Mindre salt sænker blodtrykket.
Styr på stressen
Skru farten ned, værn om din nattesøvn og kig din hverdag efter i sømmene for positive justeringer, der bringer din krop i balance. Er du mere i balance, gør det, at blodtrykket falder.
Drop tobakken
Hold dig langt væk fra røg og rygning, da tobak i alle former er meget skadeligt for dit hjerte og kan øge risikoen for højt blodtryk, åreforkalkning og blodprop.
Døjer du med for højt kolesterol?
Få hjælp fra Hjerteforeningens diætist til at sænke dit kolesterol – og kom godt i gang med nye, kolesterolvenlige vaner. Du får bl.a.
- Få gode tips til at sænke dit kolesterol
- Få kostplaner, motionsøvelser og geniale life hacks
- Få tallerken-tricket og snyd din hjerne til sundere hjerte
Tilmeld dig kolesterolguiden
Start dit forløb allerede i dag!
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
