Åndenød er typisk forbundet med lungesygdomme og hjertesygdomme. Det kan være et symptom på, at luftvejene er forsnævret (KOL), at lungerne er stive (lungefibrose), at du har vand i lungerne, eller at en lunge er klappet sammen.

Hvis din åndenød bliver værre, når du ligger fladt på ryggen, men bedres når du sidder op, kan det skyldes vand i lungerne og være forbundet med hjertesvigt. Hvis åndenød er et tegn på hjertesvigt, kan du typisk også opleve hævede ankler, træthed eller vægtstigning grundet væskeophobning i kroppen.

Hvis du i forbindelse med åndenød også har trykken for brystet, kan det skyldes en hjerteklaplidelse eller en blodprop i hjerte eller lunger. Har du åndenød sammen med hjertebanken, kan det være et symptom på rytmeforstyrrelser i hjertet.

Ring straks 1-1-2, hvis du får akut åndenød.

Kontakt egen læge, hvis du oplever åndenød, der har stået på i en længere periode.

GENOPLIVNING: Vil du have et gratis kursus i at redde liv? Kurset tager 30 minutter

 

Læs mere