Symptomer på åreforkalkning i benene føles typisk som smerter, kramper, træthed eller tunghed i benene ved gang. Det skyldes, at musklerne ikke får nok blod og ilt, når de arbejder.
Smerten eller ubehaget sidder ofte i læggen, låret eller ballen og kommer typisk igen efter nogenlunde samme gåafstand. Mange beskriver det, som at benet syrer til, strammer, bliver tungt eller mister kraft. Når man stopper op og hviler kort, aftager symptomerne som regel, og det bliver muligt at gå videre. Det kaldes også ’vindueskiggersyndrom’, fordi man ofte må holde små pauser undervejs.

Ved mere alvorlig åreforkalkning kan der komme smerter i hvile, kolde fødder eller sår, der heler dårligt. Oplever du disse symptomer, er det vigtigt at blive undersøgt, så behandling og forebyggelse kan komme i gang.

’Dårligt blodomløb i benene’ er et hverdagsudtryk og ikke en præcis diagnose. Det kan bruges om forskellige gener, fx tunge, trætte, hævede, kolde eller ømme ben. Nogle gange skyldes det åreforkalkning i benenes pulsårer, hvor musklerne ikke får blod og ilt nok under gang. Det føles typisk som smerter, kramper eller tunghed i læg, lår eller balle, som aftager efter kort hvile.

Andre gange skyldes generne problemer i venerne, hvor blodet har svært ved at løbe tilbage mod hjertet. Det kan give hævelse, tyngdefornemmelse, åreknuder, hudforandringer eller sår ved anklerne. Det er vigtigt at få symptomerne vurderet hos lægen, så årsagen kan findes, og den rette behandling kan opstartes.

Symptomer på en blodprop i benet afhænger af, hvor blodproppen sidder, og hvor meget den lukker et blodkar til. En blodprop kan sidde i en vene, som fører blodet tilbage mod hjertet, eller i en pulsåre, som fører blod fra hjertet og ud i benet.

Ved en blodprop i en vene kommer symptomerne ofte mere gradvist med hævelse, ømhed, tyngde, rødme eller varme i det ene ben. Det kan føles som en dyb, murrende smerte, især i læggen eller låret.

Ved en blodprop i en pulsåre opstår symptomerne ofte pludseligt, fordi blodet ikke kan komme ordentligt frem til benet. Det kan give stærke smerter, kulde, bleghed, føleforstyrrelser, nedsat kraft eller manglende puls i benet. Hvis blodkarret kun er delvist lukket, kan symptomerne være mildere eller udvikle sig langsommere. Hvis blodkarret lukker helt til, kan symptomerne blive voldsomme, og benet kan tage skade. Derfor bør man vurderes hurtigt af en læge, hvis man har mistanke om en blodprop i benet.

Ved pludselige stærke symptomer, koldt eller blegt ben, føleforstyrrelser eller nedsat kraft skal man søge akut hjælp.

Man bliver som regel først undersøgt for åreforkalkning, hvis man har symptomer, eller hvis man har øget risiko. Hos lægen vil man blive spurgt til symptomer, rygning, blodtryk, kolesterol, diabetes og arvelighed. Derudover kan lægen måle blodtryk, tage blodprøver og mærke efter puls i benene. Ved mistanke om åreforkalkning i benene kan blodtrykket ved anklerne sammenlignes med blodtrykket i armene. Det kan vise, om blodforsyningen til benene er nedsat. Nogle gange er der behov for flere undersøgelser, fx ultralydsscanning, CT-, MR- eller kontrastundersøgelse af pulsårerne. Hvilke undersøgelser der vælges, afhænger af symptomerne, og hvor i kroppen der er mistanke om åreforkalkning.

Man kan ikke selv fjerne åreforkalkning i benene. Men man kan gøre meget for at bremse udviklingen og få benene til at fungere bedre.

Ved åreforkalkning i benenes pulsårer er gangtræning noget af det vigtigste. Regelmæssige gåture kan over tid gøre det muligt at gå længere, før smerterne kommer. Rygestop er afgørende, fordi rygning forværrer åreforkalkning og nedsætter blodforsyningen. Det er også vigtigt at få behandlet forhøjet blodtryk, kolesterol og diabetes, hvis det er relevant.

Hjertesund kost, motion og vægttab ved overvægt kan støtte kredsløbet og mindske belastningen på benene. Hvis generne især er hævelse, tyngde eller åreknuder, kan årsagen være problemer i venerne. Her kan det hjælpe at bevæge sig, lægge benene op og eventuelt bruge kompressionsstrømper.