Åreforsnævring i benene kaldes populært vindueskiggersyndrom, fordi personer med lidelsen må stoppe op og holde pause under gang, da de får smerter i benene grundet begrænset tilførsel af ilt til musklerne. De står derfor og ”kigger på vinduer”, indtil smerterne er væk, og de kan fortsætte. Der er gode muligheder for effektiv behandling.
Årsager
Åreforsnævring i benene skyldes aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet, som fortykker pulsårens væg. Aflejringerne kan bevirke, at der ikke kommer tilstrækkeligt med blod og ilt til benenes muskler, hvilket kan give smerter.
Der er en række faktorer, der kan medvirke til at udvikle åreforsnævring i benene:
- Rygning
- Arvelig disposition
- For højt kolesterol
- For højt blodtryk
- Sukkersyge
- Overvægt
- For lidt motion
- Høj alder
Åreforsnævring i benene ses ofte sammen med åreforsnævring andre steder i kroppen.
Symptomer
Symptomer er smerter i benene ved brug af musklerne under fysisk aktivitet. Typisk vil du opleve, at din smerte bliver værre ved lange distancer eller hurtigt tempo. Mønsteret for, hvornår smerten opstår, er ensartet, og den kan blive så intens, at du må standse under gang. Når du står stille, vil smerten forsvinde efter et par minutter. I nogle tilfælde kan du opleve smerte i hvile samt sår på underben og fødder.
Hvis du har åreforsnævring i benene, kan du risikere at få en akut blodprop i benet med symptomer som:
- Akutte smerter i benet
- Blegning af benet
- Lammelser af muskler
Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på en blodprop i benet, da det kræver akut lægehjælp.
Undersøgelser
Du kan få stillet diagnosen åreforsnævring ved hjælp af en række forskellige undersøgelser:
- Blodtryksmåling i benene
- Ultralydsscanning af pulsårerne
- CT-scanning
- MR-scanning
- Kontrastundersøgelse af pulsårerne
Lægen måler dit blodtryk i benene og sammenligner med blodtryk i armene. Blodtrykket i benene skal være mindst 90 procent af blodtrykket i armene.
Ved kontrastundersøgelsen sprøjter lægen kontrast ind i benets pulsårer, mens han tager røntgenbilleder, når kontrasten passerer benet. På billederne kan lægen se, om der er forsnævringer.
Behandling
Din behandling af åreforsnævring i benene omfatter først og fremmest at ændre dine vaner:
- Stop med at ryge
- Dyrk motion
- Spis sundt
Hvis du har for højt kolesterol, for højt blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at du også får behandling for disse. Patienter tilbydes også blodfortyndende behandling for at forebygge dannelsen af blodpropper.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en operation. Her er formålet at øge tilførslen af blod til benets muskler. Du kan få tilbudt en:
- Ballonudvidelse af forsnævringen i bækkenets eller lårets pulsårer
- Oprensning af bækkenpulsårerne med fjernelse af aflejringer
- Erstatning med en kunstig pulsåre
- Bypassoperation
Hvis du får en akut blodprop i benet, kan du blive behandlet med blodpropopløsende medicin.
Livet med åreforsnævring i benet
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ordforklaringer
Her er en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
Åreforsnævring i benene kaldes også for claudicatio intermittens, vindueskiggersyge og vindueskiggersyndrom.
- Blodprop i benenes pulsårer, som omtales i denne artikel, er ikke det samme som dyb venetrombose (DVT). DVT er en blodprop i de blodårer, der fører blodet fra kroppen tilbage mod hjertet.
- Erstatning med kunstige blodkar i bækkenes pulsårer kaldes også for bukseprotese.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
