Det er naturligt, at du reagerer
At blive ramt af hjertesygdom er ofte en stor og livsændrende oplevelse. Derfor er det naturligt, at man i en periode har det dårligt og føler sig ved siden af sig selv.
Hvordan og hvornår man reagerer, er meget individuelt. Nogle oplever måske at reagere med det samme og kan opleve at blive overvældet af en masse reaktioner på én gang. Andre oplever, at reaktionen først kommer flere måneder efter, når der egentlig er styr på sygdommen, og hverdagen skal til at genoptages.
Mange pårørende oplever også, at det har store konsekvenser for deres liv, når hjertesygdommen melder sig. Bekymringer fylder ofte meget og mange pårørende døjer med dårlig trivsel. Det er svært at se sine nærmeste have det skidt, og samtidigt får mange pårørende flere og nye opgaver, som eksempelvis at yde psykisk støtte for den syge, hjælpe den syge med at holde styr på aftaler og medicin og praktiske opgaver i hjemmet.
Den øgede mængde opgaver og ansvar samt fokusset på at være der for den syge indebærer ofte, at den pårørende glemmer at passe godt nok på sig selv. Pårørende kan derfor opleve nogle af de samme psykiske reaktioner, som den hjertesyge.
Når det ikke bare går over, er der stadig hjælp at hente.
Det er naturligt at blive psykisk påvirket som hjertepatient eller pårørende, og de fleste kommer sig heldigvis oven på de psykiske udfordringer gennem naturlig bearbejdning over tid og ved egen og netværks hjælp.
I nogle tilfælde kan man dog have det dårligt i så slem en grad eller over så lang tid, at man har brug for professionel hjælp. Omkring 15-20% af alle hjertesyge får symptomer på angst eller depression, som kræver nærmere udredning og behandling.
Hvis du tror, at du måske har en depression eller angsttilstand, skal du søge hjælp hos din praktiserende læge. Din praktiserende læge kan hjælpe med at vurdere, hvad der kan være på spil, og hjælpe dig i rette behandling.
Vores dygtige rådgivere på Hjertelinjen er klar med gode råd og stor erfaring.
Ring på 70 25 00 00.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er almindelige reaktioner efter hjertesygdom?
Uanset, hvordan man reagerer, er det naturligt efter en voldsom hændelse, og det kan tage længere tid at komme sig, end man måske lige tror. Typiske psykiske reaktioner ved hjertesygdom er eksempelvis:
- Ændringer og svingninger i humøret
- Tristhed
- Bekymringer og angst
- Irritabilitet
- At have let til tårer
- Søvnproblemer
- Tankemylder
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Generel uro og rastløshed
Hvornår skal man opsøge hjælp?
Hvis man er bekymret for, om man har en depression eller man oplever, at angsten forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil, er det vigtigt at opsøge hjælp. Vigtige ting at reagere på er eksempelvis:
- Hvis du føler dig nedtrykt, har mistet lysten og interessen for ting, og er træt og mangler energi. Det kan nemlig være tegn på depression.
- Hvis du oplever hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, ængstelige tanker og undgår ting, som er sunde for dig. Det kan nemlig være tegn på angst.
- Hvis du har påtrængende erindringer fra dit forløb, mareridt og generel ængstelse i kroppen. Det kan være tegn på PTSD
- Hvis du har vedvarende søvnforstyrrelser.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det kan være en overvældende oplevelse at få sygdom ind på livet, som belaster krop og sind. En god ide er at understøtte sin kropslige balance ved at forsøge at opfylde de basale behov: god søvn, kost og regelmæssig motion. Hjernen har samtidigt brug for mere restitution og ro end ellers, derfor er det vigtigt at tage flere pauser, end du ellers ville gøre og søge støtte og hjælp i dit netværk.
Nogle får glæde og gavn af at snakke med andre, der har oplevet noget lignende. Det kan du f.eks. gøre med Hjerteforeningens pårørende- og patientstøtter.
Nogle oplever også at det at få mere information om hjertesygdommen, kan give dem bedre forståelse og ro. Hør f.eks. Hjerteforeningens podcasts eller webinarer
Min sygdom har påvirket mit sociale liv. Hvad skal jeg være opmærksom på?
Nogle oplever, at deres netværk har svært ved at forstå den nye hverdag med sygdom inde på livet, hvilket kan føles ensomt. Det er godt for din mentale sundhed at
- gøre noget aktivt
- gøre noget sammen med andre
- og gøre noget meningsfuldt.
Derfor er det godt, at du er opmærksom på samværet med andre. I Hjerteforeningen har vi en række fællesskaber og foreninger, hvor du kan møde andre, der har det som dig og finde samhørighed.
Min sygdom har påvirket mit parforhold. Hvad skal jeg være opmærksom på?
Det er naturligt, at det påvirker parforholdet, at blive ramt af sygdom. Særligt i begyndelsen af sygdomsforløbet er det normalt, at sygdommen fylder det meste, men over tid bør der komme mere og mere plads til de andre vigtige ting i livet. Det er en god ide at være opmærksom på den balance mellem at give sygdommen plads og samtidigt bevare noget normalitet ved at have fokus på f.eks. de positive ting i partnerskabet og de roller, I har hver især. Husk at snakke med hinanden om både hverdagsting og de ting, der er svære. Gode spørgsmål at stille hinanden er:
- Hvad var vigtigt for os at gøre sammen før sygdommen, og hvad kan vi stadig gøre sammen nu (måske på nedsat blus)?
- Hvad var vigtigt for os at gøre hver for sig før sygdommen, og hvad kan vi stadig gøre hver for sig nu (måske på nedsat blus)?
- Hvad har gennem tiden bundet os sammen som par, og hvad binder os sammen nu?
Hvad siger forskningen?
Hjerteforeningen skaber løbende viden omkring livet med en hjertesygdom – både set fra en patient og en pårørendes perspektiv.
Vores store undersøgelse “Livet med en hjertesygdom” viser bl.a., at
- hver fjerde hjertepatient oplever mistrivsel
- hver femte hjertepatient manglede hjælp og støtte til at håndtere svære følelser og bekymringer i forbindelse med diagnosen
- Over halvdelen af de pårørende oplever dårlig trivsel.
Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00 og få vejledning.
Få mere hjælp
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
