Prøv at forestille dig to forskellige personer, der begge går rundt i en skov, hvor de aldrig har været før:

Person 1
Person 1 har fået at vide, at der findes flere slags dyr i skoven. Nogle af dem er helt uskadelige, mens andre er farlige og godt kan finde på at angribe ham. Han har dog ikke fået at vide, hvilke slags dyr der præcis er tale om. Og han ved derfor ikke, hvordan de ser ud, og hvor fredelige/farlige, hurtige/langsomme og svage/stærke de forskellige dyr er. Han ved ikke, hvordan de farlige typer dyr i givet fald vil angribe ham. Han ved heller ikke, hvordan han kan forsøge at undgå dem, for han har nemlig ikke fået noget at vide om, hvilke spor og andre tegn i skoven, han skal holde øje med – eller om hvordan han selv skal opføre sig for bedst at kunne undgå at møde dem: Om han f.eks. helst skal forsøge at gå helt almindeligt, løbe så hurtigt som muligt gennem skoven, liste langsomt afsted, eller måske kravle op i et højt træ, eller gemme sig i skovbunden? Hvad han skal gøre, hvis han faktisk bliver angrebet, er umuligt for ham at planlægge, fordi han mangler al den nødvendige viden.

Person 2
Person 2 har fået at vide, at der findes flere slags dyr i skoven. Nogle af dem er helt uskadelige, mens andre er farlige og godt kan finde på at angribe ham. Han har i detaljer fået at vide, hvilke slags dyr, der faktisk er tale om. Han ved præcis, hvordan de ser ud, og hvor fredelige/farlige, hurtige/langsomme og svage/stærke de forskellige dyr er. Han ved også, hvordan de i givet fald vil angribe ham. Han har fået grundige informationer om, hvilke spor og andre tegn i skoven, han skal holde øje med – og hvordan han selv skal opføre sig for at bedst muligt at forsøge at undgå dem. Han har også talt med andre, som tidligere har taget turen gennem skoven for at høre om deres erfaringer. Møder han alligevel et af de farlige dyr, har han fået instruks om, hvornår det er klogest at forsøge at kæmpe, hvornår det er bedre at løbe væk, eller at gemme sig. Han har derfor på forhånd haft mulighed for at planlægge sin vej gennem skoven for at undgå faren så godt han kan, og for at håndtere et angreb, hvis det alligevel kommer.

Både Person 1 og Person 2 vil selvfølgelig været bekymrede for at færdes i den pågældende skov. Men der er nok ikke meget tvivl om, at Person 1 vil være betydelig mere angst end Person 2 – han er jo stort set hjælpeløs!

Prøv at læse historierne igennem igen: Tænk på vandringen gennem den ukendte skov som din nye hverdag kort tid efter, at du har fået konstateret hjerte-kar-sygdom, og tænk på dyrene som forskellige kropslige symptomer…

Pointen er, at du har brug for grundig viden om bl.a. disse spørgsmål:

• Hvilke symptomer skal du holde øje med?
• Hvilke symptomer er sandsynligvis ufarlige, og hvilke symptomer kan være tegn på, at der er noget alvorligt galt?
• Hvad kan du selv gøre for at forebygge ny hjerte-kar-sygdom?
•  Hvordan skal du handle, hvis du får symptomer på hjerte-kar-sygdom?

Angst skal udfordres – med åbenhed og ved at gøre det, du er unødigt bange for med små skridt ad gangen. Hvis du ikke tvinger dig til at komme op på hesten igen, kan angsten vokse sig større og større og efterhånden spænde ben for de ting, der gør din hverdag god og meningsfuld.

Vær åben om din angst

Første skridt er at være åben om din angst i forhold til omgivelserne – din familie, din omgangskreds, og de læger og andre sundhedsprofessionelle, du møder i forbindelse med behandling og rehabilitering.

I Hjerteforeningen har du også mulighed for at tale med professionelle rådgivere, der har stor erfaring med angst og håndtering af angst i relation til hjerte-kar-sygdom.

Du kan altid få viden, rådgivning og støtte i Hjerteforeningen. Vores rådgivere kan svare på spørgsmål om sygdom, behandling og medicin. Vi rådgiver om kost, motion, arbejdsliv og de følelsesmæssige reaktioner. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du bare har brug for en snak om dig og din hverdag med hjertesygdom. Læs mere her.

Når livet er svært, har mange også stor glæde af at dele erfaringer med andre, der har prøvet noget tilsvarende. Få kontakt til en af vores frivillige her.

Gå i gang med at udfordre din angst

I forbindelse med konstateringen af hjerte-kar-sygdom oplever nogle at blive bange for:

• at bevæge sig fysisk (at gå ture, løbe, dyrke anden motion)
• at rejse / tage på ferie
• at være alene hjemme
• at være alene med børn eller børnebørn
• at gå ture i naturen
• at være sammen med mange mennesker
• at gå i butikker
• at gå i biografen / teatret
• at transportere sig selv (bil, bus, tog)

Er du blevet bekymret for at gøre nogle af ovennævnte ting, skal du for hvert enkelt punkt først og fremmest søge viden: Er der nogle helbreds- eller behandlingsmæssige forhindringer i forhold til det, jeg gerne vil kunne, men som jeg ikke tør lige nu?

Hvis der ikke er nogle helbredsmæssige begrænsninger for, at du kan gøre det, som du er bange for at gøre, kan du ved at tage små skridt ad gangen gradvis reducere angsten:

Eksempel:

Før Claus fik hjerte-kar-sygdom var han glad for at løbe en 5-kilometers tur i skoven alene en 2-3 gange om ugen. Det tør han slet ikke nu. Alene tanken om at bevæge sig hurtigt, kan gøre ham bange. Tanken om, at han skal færdes alene i skoven er lige nu så skræmmende, at han ikke kan forestille sig, han nogen sinde kommer til det igen. Claus har talt med sin læge, som har sagt til ham, at med hensyn til helbredet kan han sagtens gå i gang med at løbe igen, og at det faktisk ville være det sundeste for ham. 

Claus taler med en psykolog og tilrådes at dele opgaven op i en række delmål:  

Claus opstiller derefter 10 punkter, hvor Punkt 10 er at løbe 5 kilometer alene i skoven. Det er det mest skræmmende for ham lige nu, hvad angår fysisk aktivitet – men noget, han viller være meget glad for at kunne. Han skal derefter overveje, hvad han godt tør at gøre lige nu, og som kan være det første skridt på vej mod målet om at kunne løbe en længere tur alene. Han beslutter sig for, at det skal være at løbe 4 gange frem og tilbage på den vej, hvor han bor, mens han ægtefælle Anja holder øje med ham. Det er hans første trin på trappen – Punkt 1.

Claus starter på Trin 1 – det første trin på trappen i det, man kalder et angsthierarki – og bevæger sig længere og længere op, indtil han når trin 10. Han bliver på det enkelte trin, så lang tid, som det er nødvendigt, indtil han er helt tryg ved det, og kan tage det næste trin. Det kan betyde, at han f.eks. er nødt til at gennemføre opgaven på f.eks. Trin 3 flere gange, før han er klar til at gå videre til Trin 4.

Prøv på samme måde at opstille trin eller delmål for noget, du gerne vil kunne igen, men som du er blevet bange for at gøre, efter at du har fået en hjerte-kar-sygdom. Hvis det er for svært at finde på 10 trin, så prøv med 6 eller 8. Vær ikke unødig bange – men vær fornuftig Alt med måde: Frygtløshed er ikke målet for udfordringen af angsten. Målet er at kunne det, du gerne vil – men selvfølgelig uden at udsætte dig selv for nogen unødvendig risiko.

Der er ikke noget som helst galt i at være på den sikre side, når man har en hjerte-kar-sygdom – det er kun klogt. Den angst, der hæmmer dine livsudfoldelser unødigt, skal du forsøge at reducere. Men den sikkerhedsforanstaltning det f.eks. er, at du lige siger til nogen, at du løber en længere tur, og at du har din mobiltelefon med, når du løber alene, kan være ganske fornuftigt. Hvis du er det mindste i tvivl, er det også kun klogt og fornuftigt inden en udenlandstur lige på forhånd at orientere dig om det pågældende lands sundhedssystem, og undersøge hvordan du skal forholde dig, hvis du skulle blive syg, osv.

Lav planer for de ting, der virker uoverskuelige – og hav altid en Plan B: En vej ud, hvis du får problemer. Hvis der er noget, du er usikker på, om du kan klare, så bed andre om hjælp, indtil du føler dig mere sikker.

Hvis angsten varer ved og bliver så omfattende, at din livskvalitet bliver stærkt reduceret, eller der er flere og flere ting, som du ikke kan på grund af angst, skal du søge professionel hjælp.

Et advarselssignal er, hvis du på grund af din sygdom begynder at undgå ting, som du tidligere har kunnet. Ting, som du savner at kunne, som er vigtige for dig selv og/eller for din familie, og som der ikke helbredsmæssigt er noget til hinder for, at du kan gøre. Det kan f.eks. være:

• at bevæge dig fysisk (at gå ture, løbe, dyrke anden motion)
• at rejse / tage på ferie
• at være alene hjemme
• at være alene med dinebørn eller børnebørn
• at gå ture i naturen
• at være sammen med mange mennesker
• at gå i butikker at gå i biografen / teatret
• at transportere dig selv (bil, bus, tog)

Det er ikke mindst alvorligt, hvis du bliver bange for at røre dig fysisk og dyrke den motion, du er blevet anbefalet – for så kan angsten jo ligefrem gå hen og blive et helbredsproblem.

Et andet advarselssignal er, at hvis du har fået for vane at tjekke din puls mange gange om dagen eller måle dit blodtryk flere gange om dagen for at holde øje med, om der er noget galt. Det kan umiddelbart føles som en beroligelse – men det kan føre til, at du bliver så overoptaget af, hvad der sker i din krop, at det i sig selv kan føre til flere kropslige symptomer og dermed til mere angst.

Undersøgelser viser god effekt af psykologbehandling ved angst. Det gælder især metoden kognitiv adfærdsterapi.

Kontakt din praktiserende læge og spørg om mulighed for henvisning til psykolog.