Forside > Støtte til forskning > Det kan du søge støtte til

Det kan du søge støtte til

Læs mere om, hvad Hjerteforeningen støtter, herunder vores forskningstemaer og tidligere støttede projekter.

Hjerteforeningen støtter hvert år forskning med ca. 30 millioner kroner.

Som forsker kan du søge støtte til projekter inden for vores udvalgte forskningstemaer, som du kan læse mere om nedenfor. Her finder du også information om ansøgningskrav og tidsfrister.

Forskere inden for medfødt hjertesygdom kan søge støtte hos Børnehjertefonden. Derudover støtter Hjerteforeningen også bred hjerte-kar-forskning gennem Danish Cardiovascular Academy.

Ansøgningsfrister for forskningsstøtte 2025

For at søge støtte fra Hjerteforeningen skal du først indsende en projektidé inden 11. oktober 2024, kl. 14.00. Hvis idéen opfylder kravene, inviteres du til at indsende en fuld ansøgning med frist 17. januar 2025, kl. 14.00.

For støtte fra Børnehjertefonden skal du indsende en fuld ansøgning fra starten. Ansøgningsfristen er den 17. januar 2025, kl. 14.00.

Bemærk, at fristerne i år ligger tidligere end tidligere år. Læs mere om ansøgningsprocessen eller gå direkte til Hjerteforeningens elektroniske ansøgningssystem, SmartSimple.

Hjerteforeningens forskningstemaer 2025

Hjerteforeningen støtter forskning inden for fem forskningstemaer, som kan variere fra år til år. Nedenfor finder du en beskrivelse af temaerne for Hjerteforeningens forskningsstøtte 2025.

For alle ansøgninger hos Hjerteforeningen såvel som Børnehjertefonden gælder desuden følgende krav:

  • Ansøger skal være seniorforsker eller post.doc, hvilket betyder, at du som udgangspunkt skal have en ph.d.
  • Ansøger skal være ansat på en dansk forskningsinstitution.
  • Hos Hjerteforeningen skal ansøgningsbeløbet være mellem 3 og 10 millioner kroner. For Børnehjertefonden er beløbsrammen mellem 500.000 og 5 millioner kroner.
  • Projektet skal være af høj international standard.
  • Projektet skal bidrage med ny viden og tydeligt adskille sig fra eksisterende forskning.

Tema 1. Forebyggelse målrettet unge

Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter, som undersøger, hvordan vi kan skabe rammer, der sikrer, at flere unge får en sund kost, er beskyttet mod tobaks- og nikotinprodukter og/eller får mere bevægelse ind i deres hverdag.

 

Rammerne for projektidéer er: 

  • Projektet kan fokusere på ét eller flere af følgende områder:
    • Digital markedsføring af usunde fødevarer og/eller usunde madmiljøer.
    • Beskyttelse af unge mod tobaks- og nikotinprodukter.
    • Fremme af bevægelse hos unge og/eller forebyggelse af inaktivitet.
  • Projektet skal primært fokusere på unge i alderen ca. 12-18 år. Det forventes ikke, at projektet har fokus på den samlede aldersgruppe, men blot at målgruppen hovedsageligt defineres i denne aldersgruppe eller relevant arena for målgruppen.  
  • Projektet kan være en intervention eller pege i retning af en intervention/interventionsmulighed. Det skal derfor sandsynliggøres, at den viden, der opnås med projektet, på et senere tidspunkt kan bidrage til en bæredygtig intervention.
  • Projektets langsigtede perspektiv skal være at nå en effekt på befolkningsniveau i Danmark. Det vil sige, at det skal beskrives, at projektet eller en fremtidig intervention kan opskaleres på en bæredygtig måde.
  • Hjerteforeningen vil se positivt på projekter, hvor der inddrages et ulighedsperspektiv samt sigtes efter varige, holdbare virkninger på systemerne.
  • Hjerteforeningen modtager idéer til projekter inden for alle relevante faglige discipliner.

 

Tema 2. Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos højrisikoborgere

Forekomsten af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er meget høj blandt danskerne. Blandt en betydelig gruppe af danskere, er der endog en ophobning af flere samtidige forebyggelige risikofaktorer (fx tobak, inaktivitet, for højt blodtryk, for højt kolesterol m.m.). Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter, som undersøger, hvordan det kan sikres at højrisikoborgere får en bedre risikoprofil. 

 

Rammerne for projektidéer er: 

  • Projektet omhandler forebyggelse blandt voksne borgere med én eller flere forebyggelige betydende risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, fx tobak, inaktivitet, for højt blodtryk, for højt kolesterol, ensomhed, mistrivsel m.m.
  • Projektet skal generere viden om ét eller flere af følgende emner:
    • Systematisk identifikation af borgere med en høj risikoprofil (det vil sige borgere med én eller flere forebyggelige betydende risikofaktorer).
    • Metode til motivering, rekruttering samt evt. fastholdelse af borgere til deltagelse i differentierede indsatser/interventioner
    • Kvalitetstilbud til borgere til ændring af deres personlige risikoprofil
  • Projektet kan være rettet mod indsatser, fx i det primære sundhedsvæsen (almen praksis), kommunale sundhedstilbud, arbejdspladser m.m. 
  • Projektet skal indeholde en intervention eller bidrage til udformning af en intervention. Projektet skal derudover tage udgangspunkt i den eksisterende evidens ift. valg af risikofaktor(er). Projektet skal være realistisk inden for de eksisterende rammer for fx det primære sundhedsvæsen (almen praksis), kommunale sundhedstilbud, arbejdspladser m.m.
  • Fokus på ulighed (fx social, geografisk, kønsbaseret, etnisk) samt indsatser, som kan være med til at udligne disse forskelle, vil vægte i vurderingen.
  • Hjerteforeningen modtager idéer til projekter inden for alle relevante faglige discipliner.

 

Følgende projektidéer modtages ikke:

  • Forskningsprojekter der omhandler udvikling af nye metoder til diagnosticering. 
  • Forskningsprojekter der omhandler udvikling af farmakologisk behandling og ny anvendelse af medicin til forebyggende behandling. 
  • Forskningsprojekter der omhandler medicinsk håndtering af følgevirkninger af behandlingsmetoder.
  • Forskningsprojekter, som omhandler borgere, der allerede er i rehabiliterings- eller behandlingsforløb for en kendt hjerte-kar-sygdom eller en anden alvorlig primærsygdom, hvor der er betydeligt øget risiko for hjerte-kar-sygdom, fx diabetes med komplikationer, lever- og nyresygdom.
  • Forskningsprojekter der udelukkende tager udgangspunkt i hospitalssektoren.

 

Tema 3. Forskning inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom

Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom.

 

Rammerne for projektidéer er:

  • Forskning i akut opstået hjerte-kar-sygdom, som dækker perioden i den præ-hospitale fase og den efterfølgende umiddelbare behandling af akut opstået hjerte-kar-sygdom. Det kan fx være projektidéer inden for:
    • Tidlig identifikation af symptomer på akut hjerte-kar-sygdom.
    • Visitation og transport af patienter med akut hjerte-kar-sygdom.
    • Sen akutte behandling og diagnosticering i den præ-hospitale fase og på hospitalet, fx:
      • Triagering.
      • Diagnostiske metoder som kan hjælpe med at risikostratificere patienter, fx ultralydsskanning, CT-skanning, biomarkører m.m.
      • Minimere unødige forsinkelser af den akutte behandling.
      • Plejemæssige behandlingstiltag i den akutte fase, som understøtter et optimalt behandlingsforløb.
    • Det optimale patientforløb.
  • Projektet skal være patientnært.

 

Følgende projektidéer modtages ikke:

  • Forskningsprojekter, som blot kortlægger eller observerer problematikken.
  • Forskningsprojekter med hovedfokus på patienter med stroke.
  • Forskningsprojekter som er grundforskning, dyreforsøg eller eksperimentel forskning.

 

Tema 4. Mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom

Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter inden for forebyggelse, opsporing og behandling af mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom. 

 

Rammerne for projektidéer er: 

  • Projektet har fokus på forebyggelse, opsporing og/eller behandling af mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom (herunder medfødt hjertesygdom) hos voksne patienter og/eller deres pårørende, fx symptomer på angst og depression, tankemylder, søvnbesvær eller ensomhed. 
  • Projektet besvarer mindst ét af følgende spørgsmål:
    • Hvordan kan man forebygge eller mindske udviklingen af mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom?
    • Hvilken indsats eller behandling kan hjælpe hjerte-kar-patienter og/eller deres pårørende med mental mistrivsel?
  • Projektet skal undersøge konkrete tiltag, som kan forebygge, opspore eller behandle mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom. Hjerteforeningen lægger vægt på, at det skal være muligt at implementere resultaterne af forskningsprojektet i det eksisterende sundhedsvæsen.

 

Følgende projektidéer modtages ikke: 

  • Forskningsprojekter, som blot kortlægger eller observerer problematikken. 

 

Tema 5. Digitale løsninger til diagnose, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdom

Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter, som skaber viden om digitale løsninger med henblik på diagnostik, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdom.  

 

Rammerne for projektidéer er: 

  • Projektets primære fokus er digitale løsninger med henblik på diagnose, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdom både i forhold til det fysiske og/eller det mentale helbred.
  • Projektet skal derudover fokusere på én eller flere af følgende områder: 
    • Nye digitale løsninger, fx brugen af kunstig intelligens (AI).
    • Implementering og/eller udbredelse af eksisterende digitale løsninger til gavn for patienter med hjerte-kar-sygdom.
    • Patienter og pårørendes samt sundhedsprofessionelles reaktion på digitale løsninger, og hvordan de kan støtte patienterne i dagligdagen samt forbedre deres indsigt og inddragelse i eget sygdoms- og behandlingsforløb.
    • Datadeling og samspil mellem sundhedsprofessionelle og på tværs af sektorer til gavn for hjerte-kar-patienter.
    • Samspillet mellem digitale løsninger og organiseringen af sundhedsvæsenet med henblik på at få de bedste gevinster fra digitale løsninger.
  • Der skal i projektidéen argumenteres for, hvordan projektets resultater kan implementeres og evt. skaleres til større/andre målgrupper.
  • Hjerteforeningen vil se positivt på projekter med et stort innovativt potentiale. 

 

Følgende projektidéer modtages ikke:

  • Forskningsprojekter med hovedfokus på patienter med stroke.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken form for støtte kan jeg søge?

Støtten inden for forskningstemaerne gives som projektbevillinger, der kan dække aflønning og/eller driftsudgifter i forbindelse med projektet. Bevillingerne kan også bruges til ophold på en udenlandsk forskningsinstitution, så længe du er ansat på en dansk forskningsinstitution.

 

Følgende gælder for projektbevillinger:

  • Projektstøtte: Kan omfatte løn- og driftsmidler.
  • Ansøgningskrav: Kun seniorforskere og post.doc.-forskere kan søge. Ansøgere skal som udgangspunkt have afsluttet et ph.d.-studie. Ansøgninger, der ikke opfylder dette krav, vil ikke blive behandlet.
  • Lønmidler: Bevillingen kan bruges til drift og løn til VIP-personale tilknyttet forskningsprojektet. Lønmidler kan søges til både navngivne og unavngivne medarbejdere.
    • Eventuelle Ph.d.-lønomkostninger: For at inkludere ph.d.-løn skal du forklare, hvordan projektet kan lede til en ph.d.-afhandling, beskrive ph.d.-studerendes rolle, og forklare, hvordan data vil bidrage til en afhandling inden for en bestemt tidsramme.
  • Driftsmidler: Kan fx omfatte TAP-løn (statistisk bistand, laborant-, sygeplejerske- og sekretærhjælp), apparatur (dog ikke IT-udstyr, computere og almindelig software, med undtagelse af specialiseret udstyr og software specifikt til projektet), utensilier, brugerinddragelsesomkostninger og kongresdeltagelse.
    • Specifikt om kongresdeltagelse: Der kan søges op til 20.000 kr. pr. projektår til kongresdeltagelse for at præsentere forskningsresultater. Støtten kan dække kongresgebyr, hotel og transportudgifter. Hjerteforeningen støtter ikke kongresdeltagere finansieret af medicinal- eller medicoindustrien.
  • Budget og regnskab: Der bevilges ikke flere midler, end der er søgt om i ansøgningen. Vær opmærksom på, at udgiftsposter i det endelige regnskab ikke må afvige væsentligt fra de poster, der oprindeligt blev søgt om i ansøgningens budget. Derfor bør budgettet udarbejdes med omhu.
  • Delvis finansiering: Hvis projektet kun opnår delvis finansiering, kan bevillingen frit anvendes til de poster, der er søgt støtte til hos Hjerteforeningen, som er mest relevante i forhold til det samlede projekt.

 

Hvad støtter Hjerteforeningen ikke?

  • IT-udstyr, computere og almindeligt forekommende software. Du kan dog søge støtte til IT-udstyr, der er specifikt og relevant for forskningsprojektet, fx specialiseret software eller tablets til patienters/borgeres inddragelse i projektet.
  • Administrationsgebyrer eller andre typer af "overheads" i statslige, regionale eller kommunale institutioner, herunder ph.d.-afgifter og publikationsgebyrer. Du kan dog søge støtte til gebyrer for videnskabelige Open Access-tidsskrifter.
  • Kongresdeltagere, der er inviteret eller finansieret af medicinal- eller medico-industrien.
  • I forbindelse med løn til læger støttes følgende tillæg ikke: tillæg for at være indskrevet på ph.d.-studiet, ph.d.-klinisk assistenttillæg, funktionstillæg, ph.d.-vejledertillæg, decentrale tillæg, og ulempetillæg.

 

Fra hvornår kan jeg få mine udgifter dækket?

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden dækker udgifter til aktiviteter, der starter fra juli i ansøgningsåret. Bevillingen skal påbegyndes senest et år efter bevillingsdatoen.

 

Kan jeg indsende flere projektansøgninger i sammen ansøgningsrunde?

Ja. Du kan indsende flere projektidéer årligt, både inden for samme og på tværs af forskningstemaer. Dog inviteres du kun til at indsende én fuld ansøgning, hvis flere af dine projektidéer kvalificere sig til næste trin i ansøgningsrunden.

 

Kan jeg søge om støtte til nye projekter, hvis jeg allerede har en aktiv bevilling?

Ja, du må gerne søge støtte til et nyt projekt, selvom du har en aktiv bevilling hos Hjerteforeningen. Dog skal tildelingen af den nye bevilling ske efter sidste udbetaling af din nuværende bevilling.

 

Hjerteforeningen uddeler forskningsstøtte én gang om året i slut juni. Det betyder, at hvis din nuværende bevilling har sidste udbetaling i maj 2025, kan du indsende en ansøgning om støtte til et nyt projekt i vinteren 2025, hvor der er ansøgningsfrist, da selve tildelingen først vil ske efter sidste udbetaling af din eksisterende bevilling.

 

Bemærk, at denne regel ikke gælder for bevillinger opnået før 2022. Hvis du har én eller flere aktive bevillinger fra før 2022, kan du søge og modtage yderligere støtte i 2022 eller derefter, uafhængigt af datoen for sidste udbetaling. Reglen gælder heller ikke for bevillinger fra Børnehjertefonden.

 

Har du en aktiv bevilling og opfylder kravene for at søge til et nyt projekt, kontakt os da på [email protected], så vi kan give dig adgang til at oprette en ny ansøgning i vores elektroniske ansøgningssystem. Husk at angive dit navn og bevillingsnummer i mailen.

 

Kan jeg søge om støtte til et igangværende projekt med en bevilling fra Hjerteforeningen?

Ja, du er velkommen til at søge om yderligere støtte til et igangværende projekt med en bevilling fra Hjerteforeningen, hvis projektet falder inden for et aktuelt forskningstema. Du vil i din ansøgning blive bedt om at beskrive fremdriften i projektet.

 

Har du en aktiv bevilling og opfylder kravene for at søge til et nyt projekt, kontakt os da på [email protected], så vi kan give dig adgang til at oprette en ny ansøgning i vores elektroniske ansøgningssystem. Husk at angive dit navn og bevillingsnummer i mailen.

 

Hvornår får jeg svar på min ansøgning om forskningsstøtte?

Svar vedrørende projektidéer og ansøgninger sendes som e-mails fra Hjerteforeningens elektroniske ansøgningssystem, SmartSimple. Som ansøger skal du derfor sikre dig, at dine kontaktoplysninger i ansøgningssystemet er opdaterede.

Du kan forvente svar vedrørende din projektidé i starten af december 2024. For fulde ansøgninger samt ansøgninger hos Børnehjertefonden, kan du forvente svar i slut juni 2025.

Kan jeg søge støtte til omkostninger ved brugerinddragelse i mit projekt?

Ja, du kan godt søge om midler til omkostninger forbundet med brugerinddragelse i dit forskningsprojekt. Du kan læse mere om brugerinddragelse og finde Hjerteforeningens gode råd her.

 

Skal min ansøgning være på dansk eller engelsk?

Din ansøgning skal være på engelsk. Lægmandsbeskrivelsen og udvalgte felter skal dog være på dansk.

 

Hvem skal godkende min ansøgning?

Det er instituttets eller afdelingens overordnede ansvarlige leder, der skal godkende din ansøgning. Er du selv den ansvarlige leder, kan du ikke ledelsesgodkende ansøgningen. Få da en anden leder til at godkende den.

 

Skal jeg være medlem af Hjerteforeningen?

Nej, der er ikke krav om medlemskab for at ansøge om forskningsstøtte hos Hjerteforeningen eller Børnehjertefonden.

Ønsker du at støtte vores arbejde, er du dog meget velkommen til at melde dig ind. Klik her for at blive medlem af Hjerteforeningen.

Hvordan kontakter jeg jer?

Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, er du velkommen til at kontakte os på mail. Ønsker du at blive ringet op, så skriv det i mailen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

  • Spørgsmål om støtte, ansøgningsprocessen eller bedømmelseskriterier: [email protected].
  • Spørgsmål om en eksisterende bevilling: [email protected] (inkludér navn og bevillingsnummer).
  • Spørgsmål om brugerinddragelse i forskning: forskningskonsulent Lisbeth Vestergaard Andersen på [email protected].
  • Planlagt presseomtale af projektet: kontakt [email protected] i god tid.


 

Forskningsprojekter som Hjerteforeningen tidligere har støttet