Forside > Sundhed > Opskrifter > Gulerodsmuffins
Snacks

Gulerodsmuffins

Ingredienser

12 Personer

  • 150 g muskovadosukker
  • ½ dl vindruekerneolie eller valnøddeolie
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 200 g revne gulerødder
  • 50 g rosiner
  • 12 muffinforme
  • 1 spsk. flormelis til pynt
  • Del og print opskriften

    Tilberedning

    12 muffins (1 stk. pr. person)

    Tænd ovnen på 175 grader.

    Pisk muskovadosukker og olie cremet. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk undervejs. Bland hvedemel med bagepulver og krydderier og vend i dejen sammen med revne gulerødder og rosiner.

    Fordel dejen i 12 muffinforme, og bag kagerne i ca. 15 minutter. Mærk efter med en kødnål, om de er bagt. Hænger der dej ved, bages de lidt længere tid.

    Afkøl kagerne før de serveres med et drys flormelis.

    Tip! Energi m.m. er angivet pr. stk

    Energifordeling*

    800 KJ
    (200 kcal)

    Kulhydrat

    29 g

    Protein

    4 g

    Fedt

    6 g

    Heraf mættet fedt

    1 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet