Kardiomyopati

Kardia betyder hjerte, og myopati betyder muskelsygdom. Kardiomyopati er altså en sygdom i hjertemusklen.

Sygdomme i hjertemusklen kan være meget forskellige. I nogle tilfælde er musklen stor og slap. I andre tilfælde er den tyk eller stiv. Kardiomyopati kan deles op i fire hovedgrupper:

  • Restriktiv kardiomyopati
    Hjertemusklen er fyldt med bindevæv i stedet for fibre, så musklen bliver stiv. Selvom hjertet oftest trækker sig normalt sammen, har det svært ved at udvide sig og fyldes mellem hjerteslagene.
  • Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati
    Hjertemusklen i højre hjertekammer er delvist erstattet med fedtvæv og bindevæv i stedet for fibre. Det øger risikoen for alvorlige rytmeforstyrrelser.

 

Fælles for de fire grupper er, at de oftest er arvelige, og at man ikke altid ved, hvorfor de opstår.

 

Spis sund mad for hjertet 

Når du har en hjertekarsygdom, er en vigtig del af behandlingen, at du spiser sund mad for hjertet. Forebyg en forværring af hjerte-kar-sygdomme med den sunde mad, og sænk et forhøjet kolesterol eller for højt blodtryk gennem din kost. Styrk samtidig også dit immunforsvar, og øg din livskvalitet. 

Få inspiration under ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.

Få også viden og gode råd til hvordan du spiser når appetitten er god: Sådan spiser du hjertesundt eller når du er kritisk syg: Sådan skal du spise hvis du er småtspisende og hjertesyg.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Ordforklaringer

Her et overblik over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Kardia kaldes også for hjerte.
  • Myopati kaldes også for muskelsygdom.
  • Kardiomyopati kaldes også for sygdom i hjertemusklen.
  • Dilateret kaldes også for udvidet/slapt.
  • Hypertrofi kaldes også for tyk.
  • Restriktiv kaldes også for stiv.
  • Arytmogen er en øget risiko for rytmeforstyrrelser.
  • Iskæmisk kardiomyopati er en hjertesygdom, der er forårsaget af en blodprop i hjertet.