Dilateret kardiomyopati (udvidet/slapt hjerte)

Dilateret kardiomyopati er en sygdom, hvor hjertemusklen bliver udvidet og slap.
Ved dilateret kardiomyopati er venstre og/eller højre hjertekammer udvidet og slapt. Det betyder, at pumpefunktionen bliver nedsat, hvilket igen fører til hjertesvigt. Hvis du er opmærksom på symptomerne og hurtigt får stillet en diagnose, er der gode muligheder for bedring med medicinsk behandling.

 

Årsager

Årsagen til dilateret kardiomyopati er oftest ukendt. I nogle tilfælde kan det være arveligt. Man mener, at sygdommen kan være slutstadiet for en række typer af skade på hjertemusklen, som kan opstå ved, at hjertet bliver påvirket af blandt andet forhøjet blodtryk, en kronisk betændelsestilstand eller langvarigt misbrug af alkohol.

 

Symptomer

I de tidlige faser af dilateret kardiomyopati kan du være symptomfri. Da sygdommen medfører hjertesvigt, vil du med tiden opleve symptomer som:

  • Væskeophobning
  • Træthed
  • Åndenød i hvile eller ved meget lille aktivitet
  • Vand i lungerne
  • Væske i ben, lever og mave
  • Hævede ben
  • Udspilet mave

 

Undersøgelser

En ultralydsscanning af hjertet er den vigtigste undersøgelse og kan afklare, om du har dilateret kardiomyopati.

For at udelukke andre årsager til nedsat pumpefunktion vil lægen oftest undersøge dig for åreforsnævring i kranspulsårerne ved en eller flere af nedenstående undersøgelser:

Hvis der er mistanke om, at sygdommen er arvelig, vil din nære familie også få tilbudt at blive undersøgt. Det vil typisk ske ved en ultralydsscanning af hjertet.

 

Behandling

Der er gode muligheder for behandling af hjertesvigt som følge af dilateret kardiomyopati – først og fremmest med medicin, men i nogle tilfælde også med en pacemaker.

 

Medicin
Du vil ofte starte med at få vanddrivende medicin. Dernæst vil du få ACE-hæmmer eller Angiotensin II antagonister, betablokkere samt eventuelt aldosteron-antagonist og Angiotensin-neprilysin hæmmer.

Din dosis af medicin vil løbende blive øget under overvågning af dit blodtryk og blodprøver, til du har nået de anbefalede eller maksimalt tålte doser. Forløbet vil typisk ske på en hjertesvigtsklinik (HIK), som findes på de fleste hjerteafdelinger.

Du vil under hele forløbet regelmæssigt få taget blodprøver samt undergå kontrol af hjertets pumpefunktion ved en ultralydsscanning af hjertet.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Operation
Udover medicin kan du have gavn af at få indsat en biventrikulær pacemaker eller en ICD-enhed.

Hvis du er ung, og sygdommen bliver ved med at udvikle sig, kan det ved svære tilfælde være nødvendigt med en hjertetransplantation eller en avanceret hjertepumpe (LVAD).

 

Livet efter dilateret kardiomyopati


Må jeg godt motionere?

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Kost til patienter med dilateret kardiomyopati

Dilateret kardiomyopati er en sygdom, hvor hjertemusklen bliver udvidet og slap. Det betyder, at pumpefunktionen bliver nedsat, hvilket igen fører til hjertesvigt. Når alvorlig hjertesygdom rammer kan det mærkes på energi og overskud. Mennesker med kronisk hjertesvigt kan derfor have et øget protein- og kaloriebehov og anbefales derfor, at spise efter kostrådene når man har hjertesvigt: Livet med hjertesvigt og kost

Hvis du har problemer med væskeophobning, kan det være en fordel, at være opmærksom på hvor meget salt kosten indeholder. Den største del af saltindtaget får vi fra forarbejdede produkter. Omkring 70-80% af vores saltindtag kommer fra forarbejdede fødevarer og kun ca. 15% kommer fra mad vi selv laver. Læs mere: Derfor skal du spise mindre salt.

Alkohol har en skadelig virkning på dilateret kardiomyopati og indtaget bør derfor begrænses mest muligt. Du bør tale med din læge om hvor meget alkohol du max. må drikke, da alkohol har en skadelig virkning på dilateret kardiomyopati. Hvis sygdommen er opstået ved langvarigt misbrug af alkohol anbefales et fuldstændigt ophør af alkoholindtaget. Læs mere om Hjerteforeningens anbefalinger: Drik med måde

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre mod dit hjerte. Derfor er et rygestop en nødvendig del af din behandling.

Undgå også passiv rygning, og få ikke en forværring eller et tilbagefald i hjertekarsygdommen. Med en røgfri fremtid vil din rehabiliteringen ske hurtigere.

Bliv røgfri i dag med gratis hjælp fra appen E-kvik, find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk eller ring på 80 31 31 31.

Læs mere om, hvordan rygning skader dit hjerte.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Dilateret kardiomyopati kaldes også for udvidet/slapt hjerte.
  • Dilateret kaldes også for udvidet.
  • Hjertesvigt kaldes også for hjerteinsufficiens.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.
  • Angiotensin-neprilysin hæmmer er en kombination af Angiotensin II antagonist og neprilysin hæmmer (også kaldet entresto).