Blodprop i hjertet kaldes også akut myokardieinfarkt (AMI) og skyldes åreforsnævring i hjertets kranspulsårer.

I denne film kan du se, hvad det vil sige at blive ramt af en blodprop i hjertet og høre Connie Hornbæk fortælle om sine erfaringer som hjertepatient.

En blodprop i hjertet skyldes oftest åreforsnævring i kranspulsårerne. Kranspulsårene løber uden på hjertet og forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Åreforsnævring sidder i væggen af blodkarret og består af aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet. Blodproppen opstår, hvis der går hul på aflejringerne i karvæggen indvendigt i en kranspulsåre. Blodpladerne vil straks forsøge at udbedre skaden på samme måde, som hvis der var en rift på huden. Når blodpladerne klumper sig sammen, dannes en prop af blod, der lukker kranspulsåren.

Det område i hjertemusklen, som kranspulsåren før forsynede med blod, får nu ikke længere tilført ilt med blodet. Det begynder derfor at gå til grunde efter en halv til halvanden time. Muskelvævet dør endeligt, hvis blodproppen ikke fjernes.

blodprop-i-hjertet_448x254

Illustration: Jakob Strandberg

 

Det døde muskelvæv erstattes af bindevæv eller arvæv. Bindevæv er stærkt, men det kan ikke trække sig sammen ligesom muskelvæv. Jo mere muskelvæv, der er dødt, jo dårligere bliver hjertets evne til at pumpe.

En blodprop i hjertet er en af de hyppigste dødsårsager for både mænd og kvinder i Danmark. Heldigvis findes der i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, som kan redde liv og forebygge skader på hjertet.

Nedenfor kan du se en lille film om blodprop i hjertet:

Symptomer

En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet. Smerterne er individuelle og kan opleves som pludselig trykken og/eller smerte i brystet. Smerten eller ubehaget kan minde om et anfald med angina pectoris (hjertekrampe), men modsat hjertekrampe, varer smerterne eller ubehaget ved i mere end få minutter, også når man er i hvile.

Advarselstegnene for en blodprop i hjertet er ikke de samme for alle. Det er fx ikke alle med blodprop i hjertet, der som det første oplever en pludselig svær brystsmerte, og hos mange starter smerten mere langsomt i form af let brystubehag. Ubehaget er ofte diffust midt i brystet, og ømheden kan ikke mærkes ved at trykke på brystkassen. Nogle får smerte eller ubehag i en eller begge arme, i hals og kæbe, ryg eller mave. Der kan være åndenød, svimmelhed eller besvimelse. Symptomerne kan vare i flere timer og kan følges af mathed, kvalme, opkastninger, åndenød, svimmelhed, klamsved og dødsangst. Cirka hver femte blodprop giver ikke smerter, men kun alment ubehag og angst.

Hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjertet, skal du straks ringe 1-1-2, så der kan gives lægehjælp så hurtigt som muligt. Du må ikke selv køre til skadestuen, da du kan blive dårlig undervejs.

 

Årsager

Den hyppigste årsag til en blodprop i hjertet er åreforsnævring i kranspulsårerne.

En mere sjælden årsag til en blodprop i hjertet er svær krampe i en kranspulsåre. Krampe i kranspulsåren kan opstå, selvom der ikke er nogen åreforsnævring. Årsagen til krampe i kranspulsåren er ikke altid klar, men det kan udløses af forskellige typer narkotika, som fx kokain, af svær psykisk stress eller smerte, ved ophold i ekstrem kulde eller efter rygning. Det kan også opstå uden en kendt årsag.

Læs mere om åreforsnævring her

 

Undersøgelser

Der er forskel på, om du har en stor eller en lille blodprop i hjertet. Om du har en stor eller en lille blodprop diagnosticeres ud fra et elektrokardiogram (EKG).

De fleste steder i Danmark er der hjerteambulancer bemandet med specielt uddannet personale. De kan allerede i ambulancen tage et EKG og via telefonen sende det til et Hjertecenter, hvor den vagthavende hjertelæge umiddelbart kan afgøre, om der er tegn på en større blodprop i hjertet. Ved mindre blodpropper i hjertet er der ingen eller kun mindre forandringer i EKG’et.

 

Stor blodprop i hjertet

Hvis der i EKG’et er tegn på en større blodprop i hjertet vil ambulancen oftest køre direkte til et hjertecenter på:

  • Rigshospitalet
  • Odense Universitetshospital
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital, Skejby

På hjertecentret foretager man som oftest en akut røntgenundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) for at lokalisere en evt. blodprop i hjertet. Hvis man finder en blodprop, vil man ofte tilbyde en akut ballonudvidelse (PCI). I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en bypassoperation.

Når ambulancen kører direkte til hjertecentret er det for at spare tid, for jo hurtigere behandlingen startes, jo mindre skade sker der på hjertet.

 

Lille blodprop i hjertet.

Mindre blodpropper behandles først på det nærmeste sygehus. Du vil få medicinsk behandling og den endelige diagnose bliver stillet, når der kommer svar på blodprøverne. Blodprøverne tages ved ankomsten til sygehuset, og igen 6 til 12 timer efter symptomerne begyndte.

I blodprøverne måler man mængden af nogle specielle stoffer, der findes i hjertet og kun frigøres til blodet, når der opstår skader på hjertemuskulaturen. Stofferne hedder troponin (hhv. T og I) og specifik creatinkinase for hjertet (CKMB). Du har ikke en blodprop i hjertet, hvis der ikke er forhøjet indhold af troponin eller creatinkinase i blodet.

Læs mere om blodprøverne her

Hvis man finder ud af, at du har en lille blodprop i hjertet, så er du hjertepakkepatient, hvilket betyder, at du skal tilbydes røntgenundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) inden for 72 timer efter diagnosen er stillet. Hvis man finder en blodprop ved kranspulsåreundersøgelsen, vil man ofte tilbyde at lave ballonudvidelse (PCI) samtidig med kranspulsåreundersøgelsen. Kranspulsåreundersøgelsen foregår på hjertecentrene og på flere andre store hjerteafdelinger. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en bypassoperation.

 

Andre undersøgelser ved blodprop i hjertet

Ekkokardiografi

Du vil altid få foretaget en ekkokardiografi (ultralydsskanning af hjertet) efter en blodprop. Undersøgelsen viser, om der er områder af hjertemusklen, der er døde efter blodproppen, så pumpefunktionen er blevet nedsat, og du har fået hjertesvigt. Med andre ord viser undersøgelsen, om hjertet har taget skade af blodproppen.

Læs mere om ekkokardiografi her

 

Øvrig behandling af blodprop i hjertet

Tidlig behandling af en blodprop i hjertet kan forebygge eller begrænse skaden på hjertemusklen. Derfor startes behandling allerede i ambulancen, inden diagnosen er endelig stillet. Behandlingen omfatter:

  • Blodfortyndende behandling – forebygger yderligere forværring af blodproppen. Det kan være i form af tabletter eller medicin, der gives direkte i en blodåre
  • Ilt – forebygger/mindsker iltmangel
  • Nitroglycerin – øger blodgennemstrømningen i kranspulsårerne

Læs mere om Nitratpræparater her

Efter ankomst til sygehuset vil du få tilbudt yderligere medicinsk behandling.

  • Flere forskellige slags blodfortyndende medicin
    Typisk vil det være to forskellige slags tabletter, der hæmmer blodpladerne, og én slags der gives som indsprøjtning. Indsprøjtningerne skal du kun have under indlæggelsen.
  • Kolesterolsænkende medicin
    Sænker kolesteroltallet og forebygger nye blodpropper
  • Betablokker
    Sænker pulsen og blodtrykket. Mindsker belastningen på hjertet, så nye blodpropper forebygges.

Yderligere behandling vil afhænge af, om dit hjerte har taget skade af blodproppen, så du har fået hjertesvigt, om du har forhøjet blodtryk mv.

Du skal typisk være indlagt en lille uges tid, når du har en blodprop i hjertet. En af årsagerne til at du skal være indlagt er, at en frisk blodprop giver øget risiko for forskellige rytmeforstyrrelser bl.a. hjertestop. Du vil derfor altid få overvåget din hjerterytme, imens du er indlagt.

For at forebygge en ny blodprop, er det vigtigt at forsøge at kontrollere dine risikofaktorer for åreforsnævring:

  • Lad være med at ryge
  • Få behandlet forhøjet blodtryk
  • Få behandlet forhøjet kolesterol
  • Vær fysisk aktiv i mindst en halv time hver dag
  • Spis sund mad med lavt indhold af fedt
  • Spis 600 g frugt og grønt daglig
  • Spis 300 g fisk om ugen
  • Spis fuldkornsprodukter

 

Efter udskrivelse

Det er meget vigtigt, at du informeres om efterbehandling og rehabilitering, inden du udskrives fra hospitalet. Du har krav på at få tilbudt et rehabiliteringsforløb. Dette omfatter ideelt set:

  • Bedst mulig medicinsk behandling inklusiv kontrol af risikofaktorer
  • Tilbud om rygestop
  • Tilbud om fysisk træning
  •  Tilbud om kostvejledning
  •  Tilbud om holdundervisning i hvordan man lever efter en blodprop i hjertet
  • Støtte til psykisk og arbejdsmæssigt/økonomisk at klare sig bedst muligt

Motion efter Blodprop (iskæmisk hjertesygdom)

Fysisk træning har en positiv effekt på iskæmisk hjertesygdom og nedsætter risikoen for død som følge af hjertesygdommen med mere end en fjerdedel

Hjerteforeningen anbefaler personer med iskæmisk hjertesygdom at træne regelmæssigt. Det er godt at begynde træningen hurtigt, helst inden for en uge efter, at du er blevet udskrevet.
Uanset om du er blevet medicinsk behandlet, eller om du har fået en ballon udvidelse med eller uden stent, er det vigtigt, at du betragter din træning som en del af efterbehandlingen af din hjertesygdom.

Hvordan skal jeg træne?
Alle motionsformer er gode for din krop, men nogle motionsformer har større effekt end andre for din hjertesundhed. Den mest effektive motionsform for dit hjerte er kredsløbs- eller konditionstræning, for eksempel gang, cykling, løb, roning mm.

Mange er bange for at blive forpustet og undgår situationer, hvor de mærker, at hjertet slår hurtigere. Når du motionerer, skal du blive forpustet, for at forbedre din kondition og dermed din hjertefunktion. Det er normalt, at du bliver forpustet, når du er fysisk aktiv. Start på det niveau, som passer til din nuværende fysiske form og øg derefter din motionsmængde og intensitet, til du kommer til at arbejde på Borg 16-17.

Se borgskalen her

Forslag til træning
Opvarmning:
På cykel, gang, løb, romaskine mm. i 10 minutter. Du skal kunne føre en samtale uden besvær.
Hovedtræning: Intervaltræning i 25 minutter. Intervaltræning er træning i korte distancer, som bliver gentaget i et højt tempo eller med mere belastning med aktive pauser imellem, hvor du igen kan få vejret. Arbejd med høj intensitet, hvor du ikke kan føre en samtale i 4 min. og hold en aktiv pause, hvor du kan igen føre en samtale i 3 min., gentag det 4 gange. Intensitet og varighed af intervaller afhænger af din nuværende fysiske form. Trænede personer vil restituere hurtigere og vil kunne klare højere intensitet.

Afslutning: Slut af med at sætte fart og intensitet roligt ned, indtil du kan føre en samtale uden besvær.

Træn 3 gange om ugen for at få den bedste effekt på konditionen. Du kan supplere din konditionstræning med styrketræning, træning med elastik, mave- og rygøvelser eller andet, du synes du har behov for.

Når din sygdom er stabil, kan du styrketræne hårdt så du opnår øget muskelstyrke.

Forslag til styrketræning: Lav 8 gentagelser af en øvelse, hvor det er så hårdt,at du ikke kan lave et par gentagelser mere, hold en pause imellem og gentag dette i alt 3 gange for hver øvelser. Det er vigtigt, at du ikke holder vejret når du styrketræner, men at du arbejder dynamisk, hvor vejrtrækning følger naturligt med. Træn din styrke 2-3 gange ugentligt.

Find en motionsform, du kan lide og motiverer dig! At dyrke motion må ikke blive en negativ oplevelse.

Find inspiration til din motionsform her

Når du har en iskæmisk hjertesygdom, vil du få en del medicin, som forebygger yderligere åreforkalkning eller mindsker forværring af din tilstand. Noget medicin, som f.eks.betablokkere, aflaster dit hjerte ved at mindske din maksimale puls og dermed din arbejdskapacitet. Mange der er vant til at træne og har været i god fysisk form føler, at selvom de træner med en hård belastning, kan de ikke opnå tidligere ydeevne da medicinen hæmmer præstationen. Mange vil ikke kunne anvende et pulsur, som tidligere, men vil med fordel kunne måle anstrengelsesniveauet og dermed træningsintensiteten med Borg skalaen.

Har jeg ret til genoptræning – Hjerterehabilitering?
Når du har en iskæmisk hjertesygdom, bliver der udarbejdet en genoptræningsplan, som er lovpligtig og en forudsætning for, at du kan modtage ambulant genoptræning såvel på dit sygehus som i kommunalt regi. Den fysiske genoptræning er en del af dit Hjerterehabiliteringsprogram. Har du ikke fået indkaldelse til rehabilitering, kan du kontakte den lokale hjerteafdeling, du hører under.

Det viser sig ved, at deltager man i et hjerterehabiliteringsprogram, har man mindre risiko for forværring af hjertesygdommen, ligesom ens livskvalitet kan bedres.

Hvad bør jeg undgå?
Der er ikke nogen motionsformer, du skal undgå. Oplever du i forbindelse med motion ubehag eller forværring af dine symptomer, som øget tendens til åndenød, øget træthed eller brystsmerter, bør du kontakte din egen læge.
Har du spørgsmål om din hjerte-kar-sygdom og motion, kan du kontakte Hjerteforeningens rådgivning.

 

Undgå rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre mod dit hjerte. Derfor er et rygestop en nødvendig del af din behandling.

Undgå også passiv rygning, og få ikke en forværring eller et tilbagefald i hjertekarsygdommen. Med en røgfri fremtid vil din rehabiliteringen ske hurtigere.

Bliv røgfri i dag med gratis hjælp fra appen E-kvik, find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk eller ring på 80 31 31 31.

Læs mere om, hvordan rygning skader dit hjerte.