Blodet transporteres i blodårerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge.

Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet foregår sådan:

• Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen.
• Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.
  
  

Der findes to typer blodårer: arterier og vener.

• Arterierne – pulsårerne – er de blodårer der fører blodet fra hjertet ud i kroppens mindre blodårer.
• Venerne er de blodårer, der fører blodet den anden vej fra kroppens mindre blodårer til hjertet.
  
  

Derfor indeholder det blod, der befinder sig i arterierne, meget ilt, mens blodet som regel er iltfattigt i venerne.

De mindste blodårer kaldes kapillærer. Kapillærernes vægge er så tynde, at ilt og andre stoffer let kan passere igennem dem. Så det er her, blodet afgiver ilten og næringsstofferne til cellerne.

Kapillærerne findes overalt i kroppen. Det er de færreste celler, der befinder sig mere end en femtedel millimeter fra et kapillær. Og kapillærernes samlede længde er flere tusind kilometer.

De mindre arterier er omkranset af muskler, der kan trække sig sammen eller slappe af. På den måde kan kroppen styre blodtilførslen til et bestemt område.

For eksempel stiger blodtilførslen til ansigtet, når man rødmer, ved at de små arterier udvider sig. Omvendt trækker arterie-musklerne sig sammen i nærheden af et sår, for at forhindre blodet i at løbe ud.

I det hele taget bliver blodgennemstrømningen i en blodåre mindre, jo mindre dens diameter er. Det er en af grundene til, at åreforsnævring er så skadelig for helbredet – efterhånden som åreforkalkning aflejres på blodårernes vægge, bliver diameteren mindre, blodgennemstrømningen nedsættes og vævene bliver underforsynet med ilt.