Bliver man ramt af hjertesygdom i den erhvervsdygtige alder, skal man ikke kun lære sin sygdom og behandling at kende. Man skal også forholde sig til sygedagpenge og regler i forhold til arbejde og jobcenter.

At blive ramt af akut hjertesygdom er i sig selv overvældende. Der er meget nyt, man skal forstå og et behandlingssystem at forholde sig til.

For hjertepatienter i den erhvervsdygtige alder er det dog ikke kun sundhedssektoren, som man skal kunne manøvrere i. Sygemeldinger og beskæftigelseslovgivning bliver for de fleste også noget, de skal sætte sig ind i. Og det er ikke altid nemt at overskue.

Det mærker man tydeligt på Hjerteforeningens rådgivningstilbud Hjertelinjen.

– Når man ser bredt på de spørgsmål, vi får inden for det sociale område, så er det helt klart arbejdslivet, som fylder mest, fortæller Malene Stærmose.

Malene Stærmose er socialrådgiver hos Hjerteforeningen, og svarer dagligt på spørgsmål fra brugere af Hjertelinjen.

– Mange bekymrer sig om deres arbejdsmæssige og økonomiske fremtid. Nogle er bange for at blive fyret, andre er usikre på reglerne omkring sygemeldinger, og flere har svært ved at få overblikket, og er derfor bange for at gøre noget forkert af ren uvidenhed, forklarer hun.

Hjælp til at begå sig i en ny verden
Når man som erhvervsaktiv rammes af hjertesygdom, tvinges man til at forholde sig til, hvordan sygdommen påvirker arbejdslivet og de mange regler og procedurer, der aktiveres.

Malene Stærmose forklarer i generelle træk, hvordan forløbet kan se ud.

– De fleste, som får en hjertesygdom, vil have brug for at blive sygemeldt. Når sygemeldingen registreres i kommunen, træder et regelsæt i kraft. Eksempelvis vil den sygemeldte skulle deltage i opfølgning med en sygedagpengesagsbehandler på jobcenteret.

Hun forklarer, at mulighederne for at hjælpe den sygemeldte med at fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet er mange. Hvilke arbejdsfastholdelsesværktøjer og støtteordninger man vælger og hvornår, afhænger af den enkeltes konkrete situation.

– Nogle har brug for en delvis raskmelding, andre kan have behov for en såkaldt § 56-aftale med deres arbejdsgiver, som giver arbejdsgiveren sygedagpengerefusion fra første sygedag. For andre igen vil hjælpemidler på arbejdspladsen måske være relevant, eller en mentor- eller personlig assistanceordning. Og så er der nogle, som måske skal omskoles, i fleksjob eller på førtids- eller seniorpension.

Læs mere om regler og ordninger omkring hjertesygdom og arbejdsmarkedet

Svært at få overblik
For den hjertesyge kan det være svært at bevare overblikket og overskue, hvordan det hele skal gribes an.

– Langt de fleste af de erhvervsaktive, som ringer ind til Hjertelinjen, vil meget gerne tilbage i arbejde. Mange af dem har aldrig haft en sygedag og kender slet ikke procedurerne omkring sygemelding, sygedagpenge og kontakten til jobcenteret. Det skal de sætte sig ind i oveni, at de skal forholde sig til deres sygdom, forklarer Malene Stærmose og fortsætter.

– Lovgivningen er kompleks, og vi oplever, at mange føler sig meget alene i forhold til at forstå reglerne. De har svært ved at navigere i systemet, og mange har brug for hjælp til at kende deres muligheder, når de bliver syge.

Hjælp til at forstå reglerne
En stor del af rådgivningen på Hjertelinjen er at hjælpe med at give patienterne et overblik og at forklare regler, rettigheder og muligheder.

– Vi forsøger at give dem viden om regler og muligheder. Vi guider dem, så de bedre kan overskue og handle på egen situation således, at de kan føle sig mere trygge i deres forløb. Vi gør dem også opmærksomme på, at der måske er hjælp at hente via andre kanaler. Det kan f.eks. være hos deres fagforening, tillidsrepræsentant eller i kraft af udbetalinger fra forsikrings- og pensionsordninger.

Tidlig information og italesættelse af arbejdslivet
Det er Malene Stærmoses erfaring, at mange efterspørger, information om reglerne i forhold til deres arbejdssituation tidligere i deres sygdomsforløb.

Ansvaret for arbejdsfastholdelsesindsatsen ligger primært i jobcentrene i kommunen og hos arbejdsgiver, men Malene Stærmose opfordrer til, at man på tværs af sektorer – både i hospitalsregi, i de kommunale rehabiliteringsindsatser og hos de praktiserende læger – i højere grad taler med patienterne om deres arbejdssituation.

– Den konkrete information om regler og rettigheder er naturligvis en specialopgave for blandt andet socialrådgivere. På tværs af faggrænser har vi dog alle en rolle at spille i forhold til at gøre opmærksom på, at der findes ordninger og værktøjer, som kan tages i brug, når sygdom rammer arbejdsevnen. Og at gøre opmærksom på, at man kan få råd og vejledning fra f.eks. arbejdsfastholdelseskonsulenter i kommunerne og via Hjertelinjen.

Tidlig og effektiv vidensdeling på tværs
Når Malene Stærmose ser på de forløb, som lykkes, så går flere ting igen.

– De er ofte kendetegnet ved, tidlig identifikation og opsporing af patientens behov. Desuden har der været effektiv vidensdeling, som har betydet, at patienterne har fået en rigtig god tværsektoriel hjælp og støtte til arbejdssituationen på en måde, som passer til deres individuelle behov.

Malene Stærmose opfordrer fagpersoner til at spørge ind til patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet og til de barrierer, der kan være for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Og ikke mindst til at dele deres viden.

– Som med mange andre ting nytter det, når vi samarbejder på tværs og får sat fokus på den dimension, der handler om at vende tilbage til arbejde, slutter hun.

 

Få mere viden